Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Det svært at snakke sammen..

Hej BB.

Jeg er MEGA vild med en dreng fra roning.

Vi har været i biffen et par gange og jeg har været hjemme hos ham osv..

Vi skriver tit til hinanden at vi elsker hinanden, men så når vi kommer ned til træning, snakker vi sådanne set ikke rigtig sammen..,jeg ved ikke hvorfor ?

Jeg har også haft skrevet til ham jeg synes det er mærkeligt, han mener det samme.. Jeg har ogs’ skrevet hvorfor jeg ikke rigtig “tør” at snakke med ham Face to Face…

Jeg skrev til ham: Hej (vi kalder ham S) S, der er noget jeg ikke rigtig forstår? Vi skriver at vi elsker hinanden men nede til træning snakker vi “aldrig” sammen, jeg tror grunden til jeg ikke tør er at jeg bliver så glad når jeg ser dig, at jeg bare ikke ved hvad jeg skal sige..

Han svarede bare at han hel og ikke viste hvorfor vi ikke snakkede sammen.. Og jeg har virkelig prøvet at snakke med ham.. Men så går det også fint, men så skal en af mine veninder nærmest også rive mig over til ham før jeg tør. Det irretere mig at jeg ikke bare kan gøre det..

Jeg har ikke så meget selvtillid, men det kunne jeg godt tænke mig at få, men hvordan?

Nogle gange drømmer eller ligger og forestiller mig at vi er sammen, og vi holder i hånde og alle de der pige forestillinger..

Jeg ved godt der er rimelig mage spørgesmål om hjælp, men jeg ved bare ikke hvad jeg skal gøre..,

Men mine helt præcie spørgesmål er:

1. hvordan kan det være SÅ svært at snakke Face to Face med en man elsker så højt!?

2. Hvordan kan jeg få mere selvtillid..

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år,

Tusinde tak for dit brev og det imponerende arbejde med at præcisere dine spørgsmål.

Først og fremmest så synes jeg simpelthen, at det er så rart at vide, at du og S har fundet hinanden og føler at I elsker hinanden. Det bliver jeg rigtig glad for på jeres vegne.

Når det er sagt, så vil jeg rigtig gerne svare på dine spørgsmål, så godt jeg nu kan.

Jeg tror, at der er rigtig mange, som har svært ved at tale med nogen, som betyder meget for dem. Man kan føle at der er meget på spil og meget at miste, hvis man kommer til at gøre noget forkert. Nogle kan også være bange for, hvad andre mennesker tænker om, at man taler sammen og har noget sammen. På den måde kan det bare at tale sammen, komme til at få nogle konsekvenser. Gad vide om det er sådan noget, som du også tænker på?

Det være svært at overføre én måde at tale sammen på fra et sted til et andet. Der er for eksempel være meget forskel på at skrive, at man elsker hinanden, og så at sige det højt. Ikke at det betyder mindre at skrive det end at sige det, men det kan være noget andet. Måske du kunne prøve at øve dig i at sige ting, som du gerne vil sige til S højt for dig selv først? Prøv a forestille dig noget almindeligt, som ville være godt at sige til ham. Så kan du prøve at sige det, til dig selv foran et spejlet, simpelhen for at øve dig i at få det ud af munden. Hvad tænker du om det? Og hvordan ville det mon være, bare at sige: ”Hej, har du haft en god dag i skolen?”?

Så spørger du også, hvordan du kan få mere selvtillid. Jeg synes at det er enormt flot, at du har turde opnå det du har med S. Når man er 14 år, så er det bare rigtig godt gået. Du er simpelthen så god til at beskrive og sætte ord på det, som du oplever. Når der er noget man rigtig gerne vil kunne, kan det være godt at tage et lille skridt ad gangen. Det er det man kalder at sætte delmål, for at nå derhen, hvor man gerne vil. Kunne et delmål for dig være bare at kigge på S, mens du tæller til 10? Eller kunne et delmål være at sige: ”Hej” til S? Så kan du langsomt udvide, når du er blevet modigere.

Jeg tænker også på, at I skal deles om ansvaret for, at I kommer til at tale sammen nede til roning, og at jeres forhold udvikler sig stille og roligt. Kunne I skrive lidt om det? Måske det kan være en fordel at det hele går lidt langsomt. På den måde kan du nå at mærke efter om det hele føles rigtigt.

Håber at du og S, finder ud af at vise jeres følelser for hinanden og får mulighed for at tale sammen om alt det, som I gerne vil.

Du skal vide at du også kan chatte med en rådgiver på BørneChatten her på siden eller sms’e og ringe til BørneTelefonen på telefonnummer: 116111. Det er gratis og du er helt anonym.

Kærlig Hilsen

BørneBrevkassen

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat