Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Det at lyve

Hej.

Jeg vil først gerne beklage at mit brev er så langt, også vil dette brev måske også kunne få det til at lyde som om jeg kommer fra en problem familie som ikke tager sig af mig, men det passer ikke vil jeg gerne understrege først mig og min mor snakker godt.

Vi er måske ikke den normale familie, men hvad så. Jeg ved også godt at jeg måske kan lyde en smule dramatisk da jeg er en ret stædig person.

Men jeg får gode karaktere i skolen, de fleste kan lide mig, jeg holder mig selv i gang og er sund og rask, jeg ryger ikke, drikker ikke, tager ikke stoffer, jeg er måske lidt af en nørd af og til og bryder mig ikke om fester og sådan og er meget afslappet.

Jeg har haft mange problemer med min familie tidligere og det har været rigtig hårdt, men jeg elsker min mor,

jeg har haft problemer med mig selv, mine nedture og opture er intense, jeg har haft perioder af nedtrykthed og ensomhed. Men jeg har det fint.

Min kæreste gennem en længere periode betyder alt for mig og jeg ved at jeg også betyder alt for ham. Vi elsker hinanden overalt og kan virkelig være os selv i selskab med hinanden og åbne op. Han er en af de vigtigste personer for mig, og jeg tænker konstant på ham. Det får mig næsten til at græde når jeg tænker på hvor højt jeg elsker ham.

Vi er meget seriøse omkring os. Men han bor i udlandet, han er fra udlandet. Ja det medføre selvfølelig at pga. af min alder har min mor ikke først ville lade mig tage af sted alene, hvilket jeg godt kan sætte mig ind i, hun er jo min mor. Nu ved hun mere om ham, og kan også se at han passer rigtig godt på mig.

Men også det med hvad andre tænker, osv., der er bare så mange ting med det så der er stadig meget med det men det er ikke rigtig det jeg søger svar på for mig og min mor har været fortrolige gennem hele mit liv.

Men jeg savner ham bare så meget når jeg ikke er sammen med ham og jeg ved at det samme gør han. Der er ikke mulighed for at han kan komme her. Så en, to, tre gange har jeg taget af sted, hver gang har han taget sig af mig på alle punkter.

Jeg savner ham ufattelig meget, også tænker jeg at alt også bare kan være ligegyldigt og folk åbenbart kun tager sig af en når man er glad og de sender en væk når man er trist og sådan er det altid, når alt er ligegyldigt og der kun er mørke forude eller intet der lever op til det der er nu, så kan man gøre alting,

når man kan gøre alting så kan man begå selvmord, og hvis man er der hvad er det værste så der kan ske, så kan man ligeså godt gøre noget der betyder noget for en, og jeg kunne også se hvor dårligt han havde det når han savnede mig. Det er sådan jeg tænker, når jeg har gjort det og derfor jeg gjorde det. Mig og min mor har snakket det igennem.

Men det jeg gerne ville snakke om, og det jeg føler mig utrolig ussel og beskidt pga. er mine løgne. Jeg lyver ikke ellers og jeg plejede aldrig at lyve før. Men en løgn fører til en anden, dette er det eneste jeg har løjet om, ja som om det gør det bedre. Jeg ved også godt jeg er utrolig egoistisk. Jeg er bare så ked af at lyve sådan, men det virker bare for sent, det er så dumt og lavt gjort af mig.

For min kæreste løj jeg om følgende ting; min alder, fejt og barnligt gjort men folk ser pludselig en som noget mere nuttet der skal belæres og som ikke kan blive betroet noget når de høre ens rigtige alder. Dette løj jeg om fra første gang han snakkede med mig, og med tiden bliver sandheden sværere at fortælle, jeg havde ingen ide hvor stor en del han ville blive i mit liv ellers ville jeg ikke havde løjet, men jeg tør ikke at sige det nu, han er meget opfattende og forstående men alligevel jeg løj jo og det er ikke så lille en ting, vi er “for langt inde” men alligevel er jeg virkelig bange for hvad han ville sige.

Den første gang jeg var der vidste han godt at min mor ikke vidste det, anden og tredje gang vidste han ikke at jeg ikke havde fået lov, vi snakkede begge med min mor fordi hun jo finder ud af det, men han vidste ikke at jeg faktisk var taget af sted uden at havde fået lov af min mor.

Jeg ved ikke helt om han har fundet ud af om min far ved noget til os eller ej. Jeg har meget dårlig kontakt med min far, mig og min mor er næsten bange for ham og jeg kan ikke sige noget til ham og jeg ser ham ikke særlig tit. Jeg elsker ham og han elsker mig, men det er et forhold på afstand og vi har ikke brug for at ses.

Hvad jeg gør, er hvad jeg gør, men jeg vil ikke lyve overfor nogen som jeg elsker og som elsker mig. Min samvittighed har det så dårligt med mine løgne. Jeg har jo også løjet overfor min mor, men vi er gode til at tale om alt og hun er min mor, så der er der ikke flere løgne.

Så det jeg vil snakke om er de andre løgne. Det er en blanding af at jeg har været egoistisk og valgt den nemme løsning som nok ikke har været den rette og at jeg vil behage min kæreste, normalt er jeg også en ret privat person der ikke deler alt ud om mig og som ikke kan lide at skabe konflikter.
 
Jeg har det rigtig dårligt med at have løjet, alt andet om mig er rigtigt, jeg har åbnet op som jeg ikke gør til andre, men disse løgne er så syndige, jeg vil ikke lyve overfor ham. Jeg vil så gerne fortælle ham sandheden så der ikke er en eneste hemmelighed tilbage og jeg ikke behøver at tænke på disse ting, jeg kan ikke lide at lyve, det skete bare fordi det var nemmere og løgnene var mere behagelige end sandheden. Men jeg vil så gerne fortælle ham sandheden, men det er nok det sværeste nogensinde, jeg er bange for hvad han vil sige.

Ok det med sige at min mor først ikke vidste det og det med min far, men det andet. Jeg er virkelig ked af det og bange, aner ikke hvordan jeg skal sige det. Jeg kan ikke leve uden ham, og det samme siger han. Men disse løgne, jeg skammer mig, hvordan skal jeg sige det jeg er bange for hvad der vil ske.

Jeg lyder som den værste person i verden. Men jeg er virkelig taknemmelig for at i tager jeres tid til at læse dette.

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Tusind tak for dit brev meget ærlige brev, om hvordan du har det. Hvor er det dejligt, at du har lyst til at skrive så meget til os, så vi har større mulighed for at forstå hvordan det er at være dig!

I dit brev starter du med at understrege, at du og din mor snakker godt sammen, det blev jeg rigtig glad for at læse, for det er så vigtigt at have støtte i hjemmet. Alle mennesker laver tossede valg fra tid til anden, og de fleste af vores tossede valg, laver vi i når vi er teenagere. Lige netop når man er teenager, er det så vigtigt for os at prøve at stå på egne ben og derfor kaster vi os nogle gange i ud i forskellige situationer uden af vide hvor vi havner...

Jeg syntes du lyder som en skøn pige, der tager hånd om dig selv. De problemer der har været i familien, har du klaret og du er kommet videre. Du skriver også omkring dine egne opture og nedture samt ensomhed, ligeledes har du også klaret dig igennem. Jeg fornemmer meget styrke hos dig.

Når jeg læser dit brev, oplever jeg, at du har så meget at fortælle, at ordene nærmest snubler over hinanden. Når jeg nævner det, er det fordi jeg tænker, at sådan oplever du det måske også selv, når du tænker over de problemer du har nævnt her i brevet? Hvis det er sådan, at ordene og problemerne også snubler over hinanden i dine tanker, så kan jeg godt forstå hvis det hele kan føles uoverskueligt og skræmmende.

Jeg tænker, at hvis du kikker på problemerne/løgnene hver for sig, er det måske ikke helt så uoverskueligt. Som jeg læser dit brev, er der 3 ting du har løjet om til din kæreste. Din alder, at du ikke havde fået lov til at rejse anden og tredje gang og kontakten til din far. Kan det tænkes, at din kæreste selv kender til det at være teenager og prøve sig frem i livet? Intet af det du har løget om, har du gjort fordi du er ond eller ligeglad med andre. Hvis du fortæller ham om din rigtige alder og de andre ting, kan det så tænkes at han godt forstår dig. Jeg tænker, at hvis han elsker dig højt og oprigtigt, så vil det ikke ændre på hans kærlighed til dig, men måske bliver han rystet og skal lige have lov til at fordøje nyheden...

Jeg ved ikke, om du selv har tænkt på, at det brev du har skrevet hertil, viser mig, at du har mod og sagtens kan fortælle meget åbnet og ærligt, om hvordan du har det? Måske kan du læse dit brev igennem igen, og få øje på, hvor meget du åbner op? Måske vil det hjælpe dig til at få øje på, hvor stærk du er til det? Den styrke kan du bruge til, at fortælle din kæreste hvordan tingene hænger sammen, stille og roligt og et ad gangen.

Måske kan du starte med at sige til ham, at der er 3 ting du gerne vil fortælle ham om, og du vil gerne bede ham om at høre dig færdig, før end han taler. Det kunne måske være en ide for dig selv, at skrive ned (til dig selv) de ting du gerne vil sige til ham, så du husker at få sagt tingene stille og roligt og et ad gangen. Begynd med det du syntes er vigtigst.

I dit brev berører du nogle af de svære ting der har været og måske stadig er i dit liv. Du skriver om selvmord og ligegyldighed og hvor svært det har været i hjemmet. Du skriver også, at du har snakket disse ting igennem med din mor. Du skal vide, at du er meget velkommen til at ringe til os på BørneTelefonen hvis du føler at det vil være rart at snakke tingene igennem, med en uden for familien?

Når livet har været så svært, kan man godt have behov at snakke omkring de ting der er sket med andre voksne også. Jeg tænker, at det måske kan hjælpe dig med at få mere styr på tankerne, hvis du fortæller din historie igen.

Forhåbentlig har du fået lidt inspiration at gå videre med og du er selvfølgelig meget velkommen til at skrive igen, eller ringe ind til os på BørneTelefonen på 116 111, hver dag fra 11 - 23, og i weekender fra 11 - 19. 

 

Kærlig hilsen

BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat