Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

DEPRESSION OG KÆRESTER! KAN IKKE KLARE DET MERE(HJÆLP)

Hej!
 
jeg er en dreng på 13 🙂

Jeg tror/90% sikker på at jeg har fået en depression 🙁

jeg føler mig altid tom indeni når jeg kommer hjem, nogle dage kan jeg bare ikke komme i skole fordi det simpelthen er for svært og jeg kun tænker på alle de negative ting, og nå jeg så tænker på de positive vil der altid være en negativ ting i det som jeg kun tænker på,

jeg har pjækket for skole i alt 3 uger, 50% gik på at jeg lod som om at jeg tog i skole, men istedenfor gik jeg et andet sted hen hvor eg kunne gemme mig, så jeg sad der i 8 timer og frøs, hver dag.

ellers når jeg var hjemme hos min mor (forældre er skilt) så da mine brødre tog i skole og min mor tog på arbejde tidligt om morgenen, så blev jeg hjemme i alt hemmelighed, det har jeg rigtig dårlig samvittighed over, og det sker stadig cirka 1 gang om ugen 🙁

jeg har på ingen måde vist eller fortalt mine forældre om det,

jeg ved ikke, måske kommer det bare af sig selv en dag hvor vi er til møde på skolen og de siger jeg har en del fravær (værste scenario på en måde 🙁 går og tænker over det hele tiden)

Jeg har været i skole mange gange, der er det som om jeg glemmer det når jeg er sammen med mine venner (det meste af tiden) j

eg er aldrig blevet mobbet, men jeg har været holdt udenfor rigtig mange gange a den ”store drengegruppe” som jeg var en rigtig populær fyr i, men det ændrede sig hurtigt, det vil jeg nu fortælle om

Jeg har en depression (er jeg sikker på) samtidig med det. så er jeg smask forelsket, og det er rigtig svært det er en pig alle kan lide,

jeg har en ven som jeg taler med en masse om, han er virklig gode venner med pigen jer er forelsket i og han fortalte mig, at hun kunne lide mig og ville ønske at vi kunne være mere sammen. det blev jeg utrolig glad for at høre, for på det tidspunkt havde hun afvist en anden person, og der var ikke rigtig nogen der turde snakke med hende (hun er den mest populære pige mellem drengene, alle er vilde med hende)

så efter en fest i starten a sommeren tog jeg kontakt med hende over facebook (ja hun går i vores klasse) vi skrev helt vildt meget sammen om livet,film,fritids interreser og alt muligt andet, og sådan fortsatte vi næsten hver dag hvor i skrev med hinanden i mange timer, nok en af de mest lykkelige tider i mit liv til dato (har været vild med hende siden hun startede i 4. klasse, går i 7. nu, har bare aldrig turde tale til hende)

jeg skrev at jeg godt kunne lide hende, lige siden hun startede, hun skrev til mig at hun også godt kunne lide mig og jeg blev vild glad,

efter sommerferien så vi hinanden i skolen, smilede til hinanden. det eneste vi sagde på en dag var bare, hej,hvad laver du,ok,vi ses! vi blev selv enige om (over sms selfølgelig :/) at vi skulle tale mere sammen,

så vi begyndte at tale mere, men ikke meget, men der vare fremskridt men så var der bare en lang pause, vi skrev ikke til hinanden, måske 2 gange hver anden uge, vi sagde ikke så meget i skolen og det var bare lidt surt, og det var nok den største fejltagelse i hele det her lort der er kommet nu

efter efterårsferien begyndte hun at følges med en af mine venner (han har været grov ved mig mange gange, han var bare den populære som alle mine bedste venner ville følges med, så jeg var ligesom nød til at være ved ham) og hun fulgtes også med ham efter skole,

de begyndte at tale sammen rigtig meget, så en dag sendte jeg en lang besked til hende hvor jeg spurgte hende om hun stadig kunne lide mig og jeg havde det som om at vi helt har glemt den sommer hvor vi var nærmest så tæt på at blive kærester, hvis jeg bare havde nosserne til det (det sidste sagde jeg så ikke lige)

hun svaret at hun følte lidt det samme, hun havde det bare svært med skænderier med sin mor og sin diabietis, og at hun også savnede dengang. Men efter den dag føltes det som det var et tomt svar med ingen ærlighed eller følelser i, som om det var en måde at skille sig af med mig på, men jeg turde ikke spørge hende, da jeg sikkert bare ville genere hende.

Og ham den anden blev ved med at følge efter hende, havde altid en undskylning for at skulle med hende, så der var bare ingen plads til mig

efter som ugerne gik og jeg tabte mere og mere kontrol, startede det som jeg tror er en depression,

det startede en dag hvor jeg skulle hjem, gik samme tid som hende, jeg sagde farvel, men fik intet svar, hun vente sig om og cyklede, den dag skulle vi på resturant og det var nok det værste møg (undskyld sproget) jeg nogensinde har prøvet, jeg havde bare lyst til at løbe grædende væk, hop ned i noget iskoldt vand i havnen og bare forsvinde.

efter nogle uger kom der en til dreng der bare ville være i kontakt med hende hele tiden og så en til, jeg blev tilbage fordi at det lignede bare håndlangere der fulgte efter hende,

ved ikke om hun føler det samme, virker ikke som om så jeg blev nærmest efterladt, jeg har selføgelig ingen anelse om at jeg har misforstået hele lortet og hun syntes de er pisse irreterende men bare faker for ikke at gøre dem kede af det.

om aftenen når jeg skal sove tænker jeg kun på hende, og hvad jeg kan gøre for at vinde hende tilbage, f.eks. give hende en gave og fortæl at jeg elsker hende, eller tag en lang tur med hende og tale om følelserne,

men om morgenen, er alle tankerne væk, så sidder jeg der i det gemmested jeg har og tænker på at der måske lige nu festes i klassen/den gruppe der, over at jeg er væk, for hun ignorere mig på en måde, som om hun ikke gider at være sammen med mig.

så nu går jeg hjem hver dag samme tid med hende i håb om at bare få et ”farvel vi ses i morgen” ligesom før, eller jeg får et smil og hej om morgenen, men det gør jeg ikke mere, så jeg går hjem deprimeret, sur, ked af det og tom indeni, lukker for alle mine vindues pasjener(staves?) og sætter mig til at se film eller spille,

jeg er så ked af det hver dag, jeg har bare lyst til at løbe hjemmefra,til et andet land, starte mit liv forfra og bare starte på en frisk, det med nederen kærlighed og en depression på samme tid er noget være noget.

tror jeg fik sagt alt nu, håber virkelig der kommer svar, ved ikke hvad jeg skal gøre ellers ja det var en ordentlig omgang, sikkert også kludret, sådan er jeg når jeg beskriver ting,

jeg laver en liste af de ting jeg forhåbentligt kan få svar på

1. hvordan fortæller jeg mine forældre at jeg har fået en depression/mistanke om en?

de plejer at sige når man er syg, pjat med dig, kom op og i skole!

2. hvordan kan jeg komme i bedre kontakt med pigen,

de andre er jo som en magnet, de er altid lige ved siden af hende, og de er jo mine venner, vil ikk gøre dem fortræd

3. hvordan får jeg sagt mine følelser over for hende?

hun siger hun har det svært for tiden, og hun har jo svaret på det f’ør, det føltes bare ikke some et ærligt svar, mere bare som et ”lad os bare få det overstået svar” det kan jo være at hun bliver sur på mig

4. jeg tror jo jeg har en depression, det føltes sådan,

hvordan kan jeg få energi til at komme i skole?

det er så vært at sidde i mit gemmested ude i naturen hvor der er så stille og koldt (det er december)

5. nogen ideer til hvad jeg skal sige til hende og hvilken gave jeg skal give hende????? 🙂

JEG HÅBER I SVARER, for jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre, måske bare springe ud a vinduet bogstavelig talt, for det er meget værre end det lyder jo 🙁

efterlader lige min yndlings tekst som jeg ser op til og følger for jeg vil aldrig give op! medmindre hun selføgelig vil have det 😉 “

If she’s amazing, she won’t be easy. If she’s easy, she won’t be amazing. If she’s worth it, you wont give up. If you give up, you’re not worthy. … Truth is, everybody is going to hurt you; you just gotta find the ones worth suffering for.” ― Bob Marley,

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13 år,

Tusind tak for dit brev. Hvor er det bare godt, at du har skrevet til brevkassen for at få hjælp. Du beskriver simpelthen din problemstilling så flot, og jeg må sige, at det er en virkelig imponerende indsigt, du har i din situation. Det efterlader mig med et indtryk af en stærk dreng, der har et stort indblik i sig selv, sine tanker og følelser. Og det er absolut styrker, som jeg tænker, vil kunne hjælpe dig godt ud på den anden side af alt det her.

Du skriver, at du er ret sikker på, at du har en depression. Det er jo egentlig kun lægen, der vil kunne hjælpe dig med at stille en endelig diagnose, men ud fra de ting, som du beskriver, kan jeg godt forstå, at du kan få den tanke. Fx beskriver du, at du er ked af det hver dag, føler dig tom indeni og har svært ved at fokusere på de positive ting, da de har en tendens til at overskygges af negative tanker. Der findes flere forskellige årsager til, at man kan få en depression. Nogle kommer ude af det blå og andre efter en eller anden ændring eller begivenhed. I dit tilfælde får man et klart indtryk af og jeg fornemmer også, at du selv tænker den sammenhæng, at det hænger sammen med din ulykkelige kærlighed for pigen. Det er rigtig vigtigt, at man får hjælp og taget hånd omkring det og bearbejdet det, for det vil være nøglen til at få det bedre. Og der tager du jo rigtigt flot det først skridt ved at skrive herind til os – sejt!

Jeg kan godt forstå, at du kan have lyst til at forsvinde fra det hele og starte forfra. Det kan føles som om, at det vil være en løsning. Men du må huske på, at alle tankerne og følelserne vil følge med – så måske det vil være bedre for dig at få bearbejdet dem og få det godt der, hvor du er nu. Du beskriver jo nemlig også flere rigtig gode ting i dit liv. Fx at du har flere gode venner, der faktisk kan få dig til at glemme alle de dumme ting. Og endda har en som du taler med en masse om. Jeg bliver da lidt nysgerrig på, om han mon ved hvordan, du går og har det nu? Du skriver også, at han er gode venner med pigen – kan han mon hjælpe dig med at finde ud af, hvad hun tænker omkring det hele nu?

Der en ingen tvivl om, at du er smaskforelsket, som du også selv meget fint beskriver det. Og sikke da en kærlighed, du føler for hende. Den har bygget sig godt op over alle de år siden, hun startede i din klasse. Hvor er det bare sejt, at du i sommers tog kontakt og fortalte, at du kunne lide hende. Og dejligt at læse, at hun rent faktisk også gengældte de følelser og, at I over de næste måneder havde noget særligt sammen. Jeg kan sagtens forstå, at det gør dig ked af det, at det fik en ende efter pausen med sparsom kontakt. Og også, at det ikke må have været sjovt at se hende begynde at følges med en anden. Jeg synes, at det er super flot, at du også der havde mod til at skrive til hende og konfrontere hende med, at du faktisk følte dig lidt glemt. Det er rigtig ærgerligt, at der ikke kom mere ud af det, så I kunne have fundet hinanden igen. Vi må prøve at se, om ikke vi sammen kan finde en måde, hvorpå det kan lade sig gøre. Eller du i hvert fald kan få en endelig afklaring af, om hun er det og anstrengelserne værd, som dit yndlingscitat meget flot fortæller. For du lyder da som en drøm af en kæreste, der har gjort rigtig meget for hende og for at vise, hvad hun betyder for dig.

Du spørger om, hvordan du kan komme i bedre kontakt med pigen, hvordan du får fortalt om dine følelser for hende, hvad du skal sige og hvad du kan give hende i gave? Jeg synes virkelig, det lyder som om, at du har gjort en rigtig god indsats indtil nu – og faktisk har gjort alle de rigtige ting. Jeg fornemmer, at det, du måske egentlig har brug for, er en afklaring af hendes følelser for dig også. For man får et indtryk af, at du lige nu er efterladt med en masse følelser for hende og minderne om en dejlig sommer, som du håber at få igen. Du har rakt ud til hende, men er ikke kommet nærmere, om hun stadig gengælder dine følelser og ønsker at finde tilbage. Og jeg tror, at det vil være rigtig godt for dig at få afklaret. For hvis hun stadig har de samme følelser, så skal I på en eller anden måde finde ud af at finde hinanden igen. Men føler hun ikke længere det samme som dig, så bør du få det at vide, så du ikke skal gå med en masse håb og drømme, der ikke kan blive indfriet.
 
Jeg ved godt, at det bestemt ikke vil være sjovt – men jeg tror, at det vil være nødvendigt for dig i den situation som du er i nu. Du skriver, at de andre er der som en magnet omkring hende og det derfor er svært for dig at tale med hende ansigt til ansigt. Kunne man forestille sig, at du kunne skrive til hende på SMS eller privat på facebook og spørge, om I ikke kan mødes alene og snakke? Du foreslår selv en gåtur hvor, I kan snakke omkring jeres følelser, og det synes jeg da, lyder som en rigtig god ide. Hvis hun gerne vil det, så tror jeg, at det er vigtigt for dig at tænke godt igennem, hvad du gerne vil fortælle hende og have svar på. Jeg tror her, at det bedste vil være bare at være ærlig omkring det hele – og måske fortælle hende om dine tanker og følelser, som du meget flot har gjort i brevet til os. Jeg tænker ikke, at du behøver at give hende en gave. Måske du i dig selv kan være en gave, der også vil være lydhør og hjælpe hende med de ting, der går hende på. Fx hendes diabetes eller skænderier med hendes Mor.

Du spørger hvordan, du kan fortælle dine forældre, at du har mistanke om du har en depression? Jeg kan sagtens forstå, at det ikke er let, hvis de tidligere har haft en tendens til at sige pjat med dig, når du har været syg. Du skriver, at de lige nu ikke ved noget om det hele, da du hverken har vist eller fortalt dem om situationen. Jeg er ret sikker på, at de godt vil kunne forstå, at det ikke er let at være dig lige nu, hvis du havde mod på at fortælle dem om det hele. Jeg ved godt, at det kan være svært at få taget hul på. Svært at finde ud af hvor, at man skal starte og slutte. Men du har beskrevet det hele så fint i dit brev til os, så en mulighed kunne være at bede dem læse brevet og evt. mit svar, inden I finder et tidspunkt med ro og god tid, hvor I kan snakke sammen om det hele. Så kommer du også skolen i forkøbet og undgår dit værste scenario med, at de pludselig bliver kaldt til møde og den vej skal høre omkring det hele. Hvad tænker du mon om det, kunne det være en mulighed for dig?

Du spørger hvordan, du kan få energi til at komme i skole? Jeg tror, at det er vigtigt, at du prøver at fokusere på de positive ting i skolen og bruge dem som motivation til at komme af sted. Her tænker jeg fx på, at du beskriver, at du glemmer de dumme ting, når du er sammen med vennerne derovre. Derudover tror jeg, at hvis du får afklaret alt det her med pigen og får snakket med dine forældre, så vil det komme af sig selv.

Jeg har nu givet dig mine tanker omkring det hele samt mulige svar på dine spørgsmål. Jeg håber, at du kan bruge dem til noget og får snakket med dine forældre samt, at pigen indser hvor fantastisk en dreng, hun har mulighed for at få. Du skal vide, at hvis du har brug for at tale mere omkring det hele eller få flere råd, så er du altid velkommen til at ringe til Børnetelefonen på 116111 eller kontakte os via Børnechatten eller SMS.

Rigtig meget held og lykke med det hele.

Mange kærlige hilsner Børnetelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat