DEPRESSION OG KÆRESTER! KAN IKKE KLARE DET MERE(HJÆLP)
Hej!
jeg er en dreng på 13 🙂
Jeg tror/90% sikker på at jeg har fået en depression 🙁
jeg føler mig altid tom indeni når jeg kommer hjem, nogle dage kan jeg bare ikke komme i skole fordi det simpelthen er for svært og jeg kun tænker på alle de negative ting, og nå jeg så tænker på de positive vil der altid være en negativ ting i det som jeg kun tænker på,
jeg har pjækket for skole i alt 3 uger, 50% gik på at jeg lod som om at jeg tog i skole, men istedenfor gik jeg et andet sted hen hvor eg kunne gemme mig, så jeg sad der i 8 timer og frøs, hver dag.
ellers når jeg var hjemme hos min mor (forældre er skilt) så da mine brødre tog i skole og min mor tog på arbejde tidligt om morgenen, så blev jeg hjemme i alt hemmelighed, det har jeg rigtig dårlig samvittighed over, og det sker stadig cirka 1 gang om ugen 🙁
jeg har på ingen måde vist eller fortalt mine forældre om det,
jeg ved ikke, måske kommer det bare af sig selv en dag hvor vi er til møde på skolen og de siger jeg har en del fravær (værste scenario på en måde 🙁 går og tænker over det hele tiden)
Jeg har været i skole mange gange, der er det som om jeg glemmer det når jeg er sammen med mine venner (det meste af tiden) j
eg er aldrig blevet mobbet, men jeg har været holdt udenfor rigtig mange gange a den ”store drengegruppe” som jeg var en rigtig populær fyr i, men det ændrede sig hurtigt, det vil jeg nu fortælle om
Jeg har en depression (er jeg sikker på) samtidig med det. så er jeg smask forelsket, og det er rigtig svært det er en pig alle kan lide,
jeg har en ven som jeg taler med en masse om, han er virklig gode venner med pigen jer er forelsket i og han fortalte mig, at hun kunne lide mig og ville ønske at vi kunne være mere sammen. det blev jeg utrolig glad for at høre, for på det tidspunkt havde hun afvist en anden person, og der var ikke rigtig nogen der turde snakke med hende (hun er den mest populære pige mellem drengene, alle er vilde med hende)
så efter en fest i starten a sommeren tog jeg kontakt med hende over facebook (ja hun går i vores klasse) vi skrev helt vildt meget sammen om livet,film,fritids interreser og alt muligt andet, og sådan fortsatte vi næsten hver dag hvor i skrev med hinanden i mange timer, nok en af de mest lykkelige tider i mit liv til dato (har været vild med hende siden hun startede i 4. klasse, går i 7. nu, har bare aldrig turde tale til hende)
jeg skrev at jeg godt kunne lide hende, lige siden hun startede, hun skrev til mig at hun også godt kunne lide mig og jeg blev vild glad,
efter sommerferien så vi hinanden i skolen, smilede til hinanden. det eneste vi sagde på en dag var bare, hej,hvad laver du,ok,vi ses! vi blev selv enige om (over sms selfølgelig :/) at vi skulle tale mere sammen,
så vi begyndte at tale mere, men ikke meget, men der vare fremskridt men så var der bare en lang pause, vi skrev ikke til hinanden, måske 2 gange hver anden uge, vi sagde ikke så meget i skolen og det var bare lidt surt, og det var nok den største fejltagelse i hele det her lort der er kommet nu
efter efterårsferien begyndte hun at følges med en af mine venner (han har været grov ved mig mange gange, han var bare den populære som alle mine bedste venner ville følges med, så jeg var ligesom nød til at være ved ham) og hun fulgtes også med ham efter skole,
de begyndte at tale sammen rigtig meget, så en dag sendte jeg en lang besked til hende hvor jeg spurgte hende om hun stadig kunne lide mig og jeg havde det som om at vi helt har glemt den sommer hvor vi var nærmest så tæt på at blive kærester, hvis jeg bare havde nosserne til det (det sidste sagde jeg så ikke lige)
hun svaret at hun følte lidt det samme, hun havde det bare svært med skænderier med sin mor og sin diabietis, og at hun også savnede dengang. Men efter den dag føltes det som det var et tomt svar med ingen ærlighed eller følelser i, som om det var en måde at skille sig af med mig på, men jeg turde ikke spørge hende, da jeg sikkert bare ville genere hende.
Og ham den anden blev ved med at følge efter hende, havde altid en undskylning for at skulle med hende, så der var bare ingen plads til mig
efter som ugerne gik og jeg tabte mere og mere kontrol, startede det som jeg tror er en depression,
det startede en dag hvor jeg skulle hjem, gik samme tid som hende, jeg sagde farvel, men fik intet svar, hun vente sig om og cyklede, den dag skulle vi på resturant og det var nok det værste møg (undskyld sproget) jeg nogensinde har prøvet, jeg havde bare lyst til at løbe grædende væk, hop ned i noget iskoldt vand i havnen og bare forsvinde.
efter nogle uger kom der en til dreng der bare ville være i kontakt med hende hele tiden og så en til, jeg blev tilbage fordi at det lignede bare håndlangere der fulgte efter hende,
ved ikke om hun føler det samme, virker ikke som om så jeg blev nærmest efterladt, jeg har selføgelig ingen anelse om at jeg har misforstået hele lortet og hun syntes de er pisse irreterende men bare faker for ikke at gøre dem kede af det.
om aftenen når jeg skal sove tænker jeg kun på hende, og hvad jeg kan gøre for at vinde hende tilbage, f.eks. give hende en gave og fortæl at jeg elsker hende, eller tag en lang tur med hende og tale om følelserne,
men om morgenen, er alle tankerne væk, så sidder jeg der i det gemmested jeg har og tænker på at der måske lige nu festes i klassen/den gruppe der, over at jeg er væk, for hun ignorere mig på en måde, som om hun ikke gider at være sammen med mig.
så nu går jeg hjem hver dag samme tid med hende i håb om at bare få et ”farvel vi ses i morgen” ligesom før, eller jeg får et smil og hej om morgenen, men det gør jeg ikke mere, så jeg går hjem deprimeret, sur, ked af det og tom indeni, lukker for alle mine vindues pasjener(staves?) og sætter mig til at se film eller spille,
jeg er så ked af det hver dag, jeg har bare lyst til at løbe hjemmefra,til et andet land, starte mit liv forfra og bare starte på en frisk, det med nederen kærlighed og en depression på samme tid er noget være noget.
tror jeg fik sagt alt nu, håber virkelig der kommer svar, ved ikke hvad jeg skal gøre ellers ja det var en ordentlig omgang, sikkert også kludret, sådan er jeg når jeg beskriver ting,
jeg laver en liste af de ting jeg forhåbentligt kan få svar på
1. hvordan fortæller jeg mine forældre at jeg har fået en depression/mistanke om en?
de plejer at sige når man er syg, pjat med dig, kom op og i skole!
2. hvordan kan jeg komme i bedre kontakt med pigen,
de andre er jo som en magnet, de er altid lige ved siden af hende, og de er jo mine venner, vil ikk gøre dem fortræd
3. hvordan får jeg sagt mine følelser over for hende?
hun siger hun har det svært for tiden, og hun har jo svaret på det f’ør, det føltes bare ikke some et ærligt svar, mere bare som et ”lad os bare få det overstået svar” det kan jo være at hun bliver sur på mig
4. jeg tror jo jeg har en depression, det føltes sådan,
hvordan kan jeg få energi til at komme i skole?
det er så vært at sidde i mit gemmested ude i naturen hvor der er så stille og koldt (det er december)
5. nogen ideer til hvad jeg skal sige til hende og hvilken gave jeg skal give hende????? 🙂
JEG HÅBER I SVARER, for jeg ved snart ikke hvad jeg skal gøre, måske bare springe ud a vinduet bogstavelig talt, for det er meget værre end det lyder jo 🙁
efterlader lige min yndlings tekst som jeg ser op til og følger for jeg vil aldrig give op! medmindre hun selføgelig vil have det 😉 “
If she’s amazing, she won’t be easy. If she’s easy, she won’t be amazing. If she’s worth it, you wont give up. If you give up, you’re not worthy. … Truth is, everybody is going to hurt you; you just gotta find the ones worth suffering for.” ― Bob Marley,
Videoer om kærlighed
Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!
Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.