Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

depresion i et forhold

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Når jeg læser dit brev, så får jeg en fornemmelse af, at du har en meget fin forståelse for de dynamikker, der er på spil i jeres forhold.

Du mærker, hvordan din kærestes depression påvirker dig på en måde, så du ikke rigtig mere ved, hvad du selv føler og du mærker også manglende appetit og glæde.

Det er tydeligt at læse, at du bekymrer dig om din kæreste. Du kan ikke lide, at han har det skidt, og du vil ham det bedste. Men det lyder også til, at du ikke trives.

Måske er det sådan for dig, at du mærker to stemmer indeni? En der beder dig om at være der for ham og passe på ham. Og en der fortæller dig, at du skal væk for at få det godt selv.

Selvom det kan lyde hårdt, så tror jeg ikke, at du kan “redde” din kæreste. Det er ikke dig, der skal hjælpe ham – det skal nogle professionelle, hans familie og de andre voksne omkring ham.

I et forhold kan man støtte hinanden og vise hinanden kærlighed. Og har man været sammen i mange år, kan man også stå igennem kriser sammen, fordi man har en lang historie sammen, som danner et fundament for forholdet.

Men I er begge unge og har ikke været sammen så længe. Og når du så tydeligt mærker, at det påvirker dig negativt at være i forholdet, så tror jeg, at det er vigtigt, at du først og fremmest passer på dig selv.

Du spørger direkte: hvad er det bedste for mig at gøre? Jeg fornemmer, at du hermed spørger, om du skal blive i forholdet eller gå. Det kan kun du svare på, men jeg kan stille dig nogle spørgsmål, som måske kan hjælpe dig med at blive mere klar over svaret.

Mit første spørgsmål er: Kan du passe på dig selv og trives, selvom du bliver i forholdet?

Et andet vigtigt spørgsmål kunne være: Hvad giver det dig at blive i forholdet, og hvad er de negative konsekvenser af at blive i forholdet?

Du kan også spørge dig selv, om du reelt hjælper din kæreste ved at blive? Eller om han måske også sidder fast i noget, der ikke fungerer?

Endelig kan du spørge dig selv, hvad der skal til, for at du kan blive. Og hvad der er tegn på, at du skal gå.

Uanset hvad du vælger, så vil jeg råde dig til at tale med en voksen om den manglende trivsel, du oplever lige nu. Det er vigtigt, at nogen kan passe lidt på dig og sikre, at du er ok.

Måske er det, der holder dig i forholdet en bekymringen om, hvordan din kæreste vil reagere, hvis du gør det forbi?

Hvis du har det sådan, så vil jeg råde dig til at bede nogle voksne om hjælp til at passe på ham, hvis du gør det forbi. Måske taler du godt med hans forældre og kan bede dem om at støtte ham? Det kan også være hans lærer eller en af hans venners forældre.

Jeg håber, mit svar kan hjælpe dig til afklaring. Din trivsel er vigtig. Og man hjælper ingen, når man ikke selv har det godt.

Mange tanker til dig

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat