Kære pige på 12 år!
Tak for dit brev. Jeg kan godt forstå, at det er en svær situation du står i med din kæreste. Det må ikke have været rart for dig, at gå på efterårsferie på den måde. Og heller ikke rart for nogen af jer, at skulle tilbage til skolen, uden at vide hvor I har hinanden.
Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at der er rigtig mange af de andre i klassen, som blander sig i dit og din kærestes forhold. Egentlig synes jeg, at alle de andre burde blande sig uden om, og lade jer selv finde ud af det. Jeg tror, at I begge to bliver forvirrede, når de andre begynder at sige ting til jer om hinanden og blande sig I, hvad I skal gøre, som fx om din kæreste skal kysse dig farvel. Det lyder ikke til at have været en særlig rar situation for nogen af jer, og jeg kan godt forstå, at din kæreste blev sur på hende, der sagde det. Han havde sikkert heller ikke lyst til at kysse dig mens andre så på det, og slet ikke bar fordi, der står en pige og råber det. Jeg synes, det er helt ok at han ikke lod hende bestemme det. Jeg tænker, at han nok er taget hjem, fordi det blev en rigtig ubehagelig situation for ham, som han ikke havde lyst til at være i. Egentlig synes jeg, at det var fint nok, at han tog hjem, så han ikke skulle føle sig presset til noget af de andre. Men jeg kan godt se, at det er lidt svært for dig at vide hvor I står, når du ikke har talt med ham siden. Jeg tror ikke, at det har noget med dig at gøre men med de andre der blander sig og tror, det kan bestemme over jer - hvad tænker du mon om det?
Hvis man godt kan lide hinanden, sådan som I kan, er det vigtigt, at man får tid til at lære hinanden at kende, og tage tingene i det tempo, man har lyst til, uden at andre blander sig i det. Jeg tror det er vigtig, at I ikke føler, at I bliver tvunget til noget, som fx at din kæreste følte sig tvunget til at spørge om I skulle komme sammen. Det skulle jo helst være sådan, at han spørger dig, fordi han har lyst, og godt kan lide dig, og ikke fordi andre presser ham til det. Jeg tror også, det bliver svært at have et forhold, hvis I hører ting om hinanden gennem de andre, som fx at du fik at vide af en anden, at din kæreste ville slå op med dig efter efterårsferien. Jeg tænker, at det kan blive rigtig svært for jer, at have et forhold på den måde, da I kan blive meget i tvivl om, hvor I har hinanden, og der kan opstå mange misforståelser. Med det mener jeg, at det kan blive svært at vide, hvad der er rigtigt og forkert i dét, I hører fra andre, og det kan blive svært for jer begge to at vide, hvad den anden egentlig mener og har lyst til.
Jeg synes, at det bedste du kan gøre er, at snakke med din kæreste på et tidspunkt hvor I kun er jer to. Du kan evt. invitere ham hjem til dig efter skole eller måske ringe og snakke med ham. Hvis I skal forsætte med at komme sammen, tror jeg det er vigtigt at I aftaler, at de andre fra klassen fremover ikke skal blandes ind i det, så I slipper for at høre ting om hinanden fra dem, og også slipper for at føle jer presset eller tvunget til noget. Jeres forhold kommer jo ikke dem ved, og I burde kun høre ting om jer selv fra hinanden. Du kan fx sige til din kæreste, at du synes, det har været svært, når de andre har blandet sig, i jeres forhold, og du har haft svært ved at vide, hvad der egentlig er foregået, som fx det, der skete fredagen inden efterårsferien. Jeg synes, det er en rigtig god idé, at spørge ham om, hvad der skete, og så prøve at aftale med ham, at I vil lade være med at snakke med de andre i klassen om hinanden, men i stedet tale om det, når I er alene.
Jeg håber, at du kan bruge mit svar, og ønsker dig held og lykke.
Mange kærlige hilsner, BørneTelefonen
