Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Dårlig samvittighed over sexlyst

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 21 år

Tak for dit brev til Brevkassen, hvor du fortæller, at du har skyldfølelse over at have lyst til sex. Jeg syntes, det er super sejt, at du har skrevet herind. Det syntes jeg, fordi det er meget naturligt, at have lyst til sex i din alder, og det kan være svært at give slip, hvis man har fået af vide, at det ikke er pænt eller moralsk at have sex.

Når jeg læser dit brev, tænker jeg, at det er noget, du har tænkt meget over. Det er godt at læse, at du selv ser en sammenhæng i, at det her med at du kan være svært at slappe af, kan have en betydning for, at din kæreste har svært ved at trænge ind i dig. For det giver helt klart mening! Som du selv skriver, tænker jeg heller ikke, at der er noget galt med dit underliv, men det er dine tanker omkring skyld det handler om. Jeg tænker, at en mulighed er, at øve sig i at tænke at man godt kan være en moralsk og pæn pige, selvom man har sex. For det kan man!

Det er ret almindeligt, at man som par kan have ´begynder´vanskeligheder, når man starter med at have sex sammen, særligt når sex stadig er et nyt og uudforsket terræn for begge parter. De fleste er ofte nervøse og anspændte, over at skulle have sex sammen de første par gange, og dette kan også betyde, at pigen for eksempel kan komme til at spænde op i underlivet så skedeåbningen bliver stram, hvilket kan gøre det svært for fyren at trænge op i pigen. Det er helt naturligt, og det bliver ofte nemmere i takt med, at man lærer sin egen og den andens krop bedre at kende. Mon det kan være rart for dig at vide, at det er et meget almindeligt problem? Et langt og pirrende forspil kan i mange tilfælde gøre det hele lidt nemmere.

Jeg bliver lidt nysgerrig på, om det er noget, du har talt med andre om? Grunden til at jeg bliver nysgerrig er, at jeg tænker, at andre piger og drenge på din alder der er seksuelt aktive måske også har nogle af de samme tanker som dig? Det kunne måske være rart for dig at høre, hvordan andre har det – hvad tænker du om det? Ville du have mod på, at tale med dine veninder om det?

Nu ved jeg ikke, hvad din mor vil karakterisere som en moralsk og pæn pige, og hvorfor hun mener, at det er vigtigt at opføre sig på denne måde. Har det mon noget med religion at gør? Ellers tror jeg, at voksne nogle gange kan have svært ved at tale med deres børn om sex og at opleve, at deres børn er seksuelle mennesker. Især i de første teenageår.

Måske handler det om, at forældre indimellem kan være bange for, at deres børn kan komme til at gøre noget, de ikke har lyst til, og at barnet dermed får overskredet personlige grænser, bliver såret eller krænket. Derfor tænker jeg, at forældre af ren og skær kærlighed og omsorg for deres børn kan komme til at prædike og være meget moralske, når de taler om sex, fordi de gerne vil passe på deres børn. Desværre kan det ende med, at deres ord  ”sider fast” i en, når man bliver ældre. På den måde kan man komme til at tænke, at det er forbudt eller farligt at have sex - selvom det faktisk er helt naturligt for alle mennesker, både at have lyst til sex og at nyde sex. Giver det mening?

Jeg ved ikke, hvad der skal til for, at du kan give slip på skyldfølelsen. Måske har du har brug for, at få at vide - flere gange - at det er helt normalt, at have sex og at have lyst til sex - At det ikke er noget som ændre på, at du stadig er en pæn og moralsk pige. Jeg vil foreslå dig, at du taler med dine veninder om det. En mulighed kan også være, at tale med din kæreste om det? Hvordan er han mon opdraget i forhold til sex? Hvordan er dine veninder opdraget på det område? Hvordan har de talt med deres forældre om sex? Du vil måske opdage, at det er meget forskelligt.

For at slippe skylden tænker jeg, at en anden mulighed kan være at fokusere på alt det, der er godt ved sex, for eksempel vil mange sige at, det er sundt at have sex fordi, det nedsætter risikoen for hjerteproblemer, når du bliver ældre. Sex kan desuden sænke ens stressniveau, fordi sex kan gå ind og sænke blodtrykket. Derudover træner man sin krop, når man har sex, og man forbrænder således kalorier under samleje. Det er bare nogle af de positive sideeffekter ved sex. 

Du spøger, om vi kan sige nogle gode ting om de her (seksuelle) ting, som du nævner i brevet. Jeg håber, at du kan bruge mit svar. Hvis ikke, er du velkommen til at skrive ind igen. Du kan sms'e, chatte eller ringe til BørneTelefonen på 116111. Det er gratis, og du kan være helt anonym. 

Mange hilsner fra BørneTelefonen.

 

Har du spørgsmål til sex eller den første gang?

Den første gang kan for nogen være en stor ting. Og mange har allerede en forestilling om, hvordan det bliver. Derfor kan nogle opleve at blive nervøse, fordi de gerne vil have en god oplevelse. Men det betyder også, at det kan blive svært at slappe helt af. Nervøsiteten kan fx gøre det svære for drenge at få en stiv pik, og for pigerne at blive våde. Det bedste råd er derfor at tage det helt stille og roligt, og tale sammen om det. 

Det er helt almindeligt at blive nervøs eller usikker omkring sin første gang. Måske du er usikker på, om du kan finde ud af det? Om du vil kunne lide det? Hvornår du er klar? Eller om du ser ”rigtig” ud? 

Der findes ikke nogen rigtig eller forkert måde at se ud på. Kroppe og kønsdele ser forskellige ud. Læs mere her, og få flere gode råd til sex og den første gang! 

Quiz om sex, seksualitet og krop

Kender du til myterne?

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat