Brev

Cutting & selvmord

Det her er 3. Gang at jeg skriver, jeg har nemlig ikke fået svar før. Men nu skriver jeg igen, og jeg håber virkelig at i svarer for jeg har det rigtig hårdt lige for tiden.

Hej, jeg er en 13 årig dreng.

Her på det seneste har jeg haft mange tanker om bare at komme væk fra alting. Det virker bare som om at intet går som det skal. Jeg er både begyndt på at ryge, og kan ikke stoppe med det igen. Men det er også som om at min kæreste ikke gider at tale med mig mere. Men der er også mange andre problemer.

Jeg er også begyndt at cutte, da jeg føler at smerten fra alle mine problemer går væk når jeg gør det. Jeg kunne virkelig godt tænke mig at stoppe, men det er det eneste der kan få mig til at komme væk fra mine problemer.

Mit største problem er nok, at jeg føler at min kæreste ikke vil tale eller skrive med mig mere. Det er som om at hun ikke prøver at holde samtalen kørende, men istedet bare prøver at lukke den.

Mit andet store problem er at jeg er begyndt at ryge, og jeg kan ikke stoppe igen. Min kæreste ved heller ikke at jeg ryger, og jeg er bange for at hun ville slå op hvis jeg fortalte det til hende. Og lige nu føles det som om at hun er det eneste gode tilbage i mit liv.

Så jeg har overvejet at begå selvmord. Men jeg er bange for at min kæreste vil blive ked af det, og det er det vil jeg ikke have. Det er nok den eneste grund til at jeg ikke har gjordt det endnu. Men det føles bare som om at hele verden går imod mig, og at alle bare ville være glade for at jeg var væk.

Og når jeg cutter så gør jeg det kun på mine ben, fordi at jeg ikke vil have folk skal se det. Men der er lange ridser op og ned af dem, og det gør ondt når der så meget som bliver rør ved dem.

Jeg har det rigtig dårligt med at jeg gør det, men det er bare det eneste der virker for mig.

Dreng, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære dreng på 13

Hvor er det godt, du har skrevet her ind igen! Det er ikke meningen, at man skal have det, som du har det lige nu, så det er godt, du holder fast i, at du vil have noget hjælp til at blive glad igen. Det, som du har det svært med lige nu, er meget bekymrende, og det er ikke noget, du skal stå alene med.

Som du skriver i dit brev, kan det at cutte opleves som om, at alle ens problemer går væk, når man gør det. Det fortæller andre som cutter sig også, at de oplever, andre fortæller også, at det kun hjælper i kort tid, og bagefter vender alle problemerne tilbage. Derfor er det vigtigt, at der bliver gjort noget ved de problemer, som er omkring en. Nogle gange kan man godt få den tanke, at alle i verden bare ville være glade hvis man var væk, men som du selv er opmærksom på, så vil din kæreste blive ked af det – jeg tænker, at dine forældre, din familie, dine lærere og dem du går i skole med også ville blive rigtig kede af det, og det ved du måske også inderst inde. Men derfor kan følelsen godt ramme en, og så er det rigtig vigtigt, at man får hjælp til at få de tanker til at stoppe.

Jeg tænker derfor på om du kender en voksen som du kan tale med, en som du stoler på og er tryg ved. De kan være en af dine forældre, en lærer, en pædagog, en onkel eller en anden voksen – hvem mon det kan være?

Når du har fundet ud af, hvem den voksne kan være, er det måske en god idé at overveje, hvordan man får det sagt. Nogle kan bedst lide at fortælle det, andre synes det er letter at skrive, enten i et brev eller sms. Der er også nogle, som vælger at vise det brev og det svar, de har fået fra brevkassen – tænker du, at noget af det kan være muligt for dig?

Måske kan det være rart for dig at læse andre breve i vores brevkasse, hvor andre også skriver om at have svære tanker, og hvis du har lyst, er der også en hjemmeside, der hedder http://www.lmsselvskade.dk, som kan være rigtig god at kigge på. Der kan du læse om, hvordan man kan få hjælp, så man kan undgå at komme til at skære sig, når tankerne bliver svære.

Jeg håber, at mit svar til dig, har givet dig mod på at kæmpe videre for at få den hjælp, du har brug for. Det kan måske være svært at se, at man kan blive glad igen, men det kan lade sig gøre! Hvis du har fået mod på at tale mere om det eller nogle af de ting, jeg ikke har skrevet så meget om, er du velkommen til at ringe, sms'e eller chatte til børnetelefonen på 116111.

Kram fra BørneTelefonen

Få flere gode råd om Selvskade og cutting

Cutter du selv? Eller har du en ven, som har selvskadende adfærd? Hvis man påfører sig selv fysisk smerte, er det et tegn på, at man har det dårligt indeni. Derfor er det vigtigt at få hjælp.

Hvis du har cuttet, kan det være du har fået ar og tænker: Går mine ar væk? Hvad skal jeg sige, når folk spørg indtil mine ar? Det kan også være du gerne vil stoppe med at skade dig selv, men ikke ved hvordan. Måske du tænker: Hvordan skal jeg fortælle til mine forældre at jeg cutter? Hvordan får jeg hjælp?

Her på siden kan du finde alternativer til selvskade. Du kan også lave en handleplan, der hjælper dig, når du har det svært, du kan læse om forskellig svære følelser og hvad der kan hjælpe eller du kan læse andre børns breve.

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat