Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Cutning…

Min kæreste har lige slået op med mig..

Så jeg cuttede, hvilket jeg har gjort før..

Jeg ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre, jeg har ikke lyst til at snakke med mine forældre eller venner om det..

Jeg ved jeg bliver nødt til det, men jeg kan bare virkelig ikke..

Jeg har på en måde altid været “den gode pige” i skolen, så det her kommer nok som et chok for mine forældre – specielt min mor..

Men please hjælp

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej 14 årige pige

Jeg kan godt forstå, at du ikke har det så godt, når din kæreste lige har slået op med dig. Ofte føler man, at det er som om benene bliver slået væk under en. Det tager tid at finde fodfæste igen, og komme sig ovenpå et brud. 

Jeg tænker, at du i det øjeblik du cutter føler, at du kan ”flytte” din hjerte-smerte over i en fysisk smerte, og på den måde få lidt ro et øjeblik? Desværre er det kortvarigt og holder ikke på den lange bane. Det ved du sikkert også, da du har prøvet det før.

Derfor vil jeg råde dig til en anden vej, som er mere langtidsholdbar – stå ved dine følelser og lev dem igennem, på godt og ondt. Du behøver ikke gøre det alene, dine veninder eller forældre kan hjælpe dig. Det er forståeligt det føles svært at række ud, men du vil sikkert opdage at denne måde giver dig så meget tilbage i form af kærlighed og omsorg fra andre til dig – du vil opleve, at du bliver stærk af det. Du vil helt sikkert også opleve, at dine veninder ligeledes har ting i deres liv, som de har svært ved at takle – du er ikke alene.

Når jeg skriver sådan til dig, er det fordi jeg ved fra andre i din situation, at det virker. Og når de først har lukket op og delt det med andre, har det lettet dem så meget, at de bedre kan tage imod hjælp fra andre.

Sidst men ikke mindst, så skal du ikke stå alene med dette her. Jeg håber dine forældre vil blive glade for, at du fortæller dem hvordan du har det, så de kan hjælpe dig. De fleste forældre vil gøre alt for deres børn, også selvom du hidtil har været ”den gode pige” – man kan være den gode pige på mange måder, og at tale med sine forældre om sine følelser, udfordringer og problemer er en anden måde, at være ”den gode pige” på.

Alene det at du har skrevet herind viser et mod og en vilje til, at gøre noget ved din situation.

Kærlig hilsen Børnetelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat