crush på mindreårig…?

Kære pige
Mange tak for dit brev til brevkassen. Jeg kan forstå, at du er noget forvirret over, at du har et crush på en mindreårig. Du skriver, at du synes, det er pinligt, at du særligt lægger mærke til en yngre fyr og måske er forelsket i ham. Jeg har hørt om rigtig mange piger og drenge her på BørneTelefonen, der synes, det er svært at finde ud af det her med forelskelse, hvad der er rigtigt og forkert, og hvad der blandt kammerater er tilladt og ikke.
Jeg kan fornemme, at du er en pige, der ikke bare mærker en helt masse følelser i din krop, men også er i stand til at tænke og reflektere over dine følelser. Det, synes jeg, er en rigtig god og sund måde at finde ud af, hvad lige præcis du værdsætter, hvad du kan lide ved en fyr, og hvor langt du vil gå. Det er så fint, at du er i stand til at koble tanker på det, du mærker i din krop, fordi det både lige nu, men også på langt sigt, vil lære dig en hel masse om dig selv, som du kan bruge i dit kærlighedsliv.
Du skriver, at det sådan mere er på afstand, du mærker et eller andet i forhold til fyren. Måske er det en meget langsom spirende forelskelse, men jeg får mere på fornemmelsen, ud fra det du skriver, at det, du mærker hos fyren, måske i virkeligheden ikke handler om en spirende forelskelse, men at han på en måde bliver et spejl på eller repræsentant for, hvad du godt kan lide ved en fyr. I ham får du måske øje på hvordan, du synes, en kommende kæreste skal være, for at du falder for ham... Hvordan han skal være klædt, og hvad du selv kan lide og værdsætter hos andre. Det kan man faktisk godt opleve som en slags forelskelse.
Jeg ved, at nogle oplever lidt det samme i forhold til deres venner/veninder. Hvis man for eksempel synes, at en veninde ser rigtig godt ud, er meget charmerende og har en fed stil mm, så kan man blive helt forvirret og komme til at tænke på, om man er forelsket i sin veninde. Man kan også kalde det en form for betagelse. Det vigtigste, jeg vil give dig med er, at jeg synes, du skal tænke på, at du helt sikkert ikke er den eneste, der oplever at være forvirret over, hvad du mærker, og hvordan du skal forstå dine følelser. Og så synes jeg, at du – her midt i din forvirring - kan være rigtig glad og stolt over, at du er sådan en reflekteret pige, der ikke bare lader dig rive med af dine følelser.
Du skriver, at du ikke har tænkt dig at tale med dine veninder om dette her. Nogle gange kan det være en lettelse at dele noget med sine veninder, så man får en oplevelse af ikke at være den eneste, men andre gange kan det også være helt ok at have nogle stille hemmeligheder med sig selv. Jeg ser sikker på, at du finder ud af at dele det med nogen, hvis det på et tidspunkt bliver for vanskelige følelser for dig at håndtere.

De bedste hilsner til dig fra BørneTelefonen