Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Chrush på min bedstevenindes ven

Hej BørneTelefonen,

i et par uger har jeg skrevet frem og tilbage med en Dreng på Snapchat. Jeg ved han er 13 år, fordi har både set billede af ham og det er min bedstevenindes ven. Jeg har lært ham nogenlunde godt at kende. Egentlig lidt inden vi begyndte at snakke, havde jeg er lille chrush på ham, måske mest bare pga. Hans udseende. Min bedsteveninde ved godt jeg har et chrush på ham, men jeg ved ikke hvad hun ville synes om hvis vi blev mere end bare venner. Han ved ikke jeg har et chrush på ham. Jeg ville på en måde godt være hans kæreste, men ville gerne lære end ham lidt bedre at kende. Men hvordan forklare man ham det? Og hvad ville min bedsteveninde synes om det? Jeg har overvejer muligheden at lære ham bedre at kende først, og så sige hvad mine følelser er. Men hvis vi så bliver gode venner kan det ødelægge det

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år,

Tak for dit brev og alle dine tanker om, hvordan du både tager hensyn til din veninde og til dig selv.

Jeg tænker, at du næsten selv svarer på, hvad du skal gøre, men bare lige har brug for det sidste skub fra os til at få det gjort. Det er virkeligt nogle gode og betænksomme tanker, du har gjort dig.

Mit første råd til dig er, at du skal snakke med din veninde og fortælle, at du er blevet lidt nysgerrig på at lære jeres fælles ven at kende lidt mere, og at du overvejer at spørge, om han vil mødes med dig. Snak med hende om, hvordan hun har det med det. På den måde viser du hende og jeres venskab respekt.

Du har ret i, at det er rigtig svært, for hvad vil det gøre ved dig og din venindes venskab, at du mødes med jeres fælles ven og måske bliver forelsket i ham. Det kan, som du selv skriver, måske ødelægge jeres venskab. Men ved at tage en snak med din veninde er du ærlig over for dig selv og hende, og så må du derefter mærke efter, om du vil gøre med ud af at mødes med jeres fælles ven.

Hvis du vælger at gå efter det og lære ham mere at kende, kan det være en god idé at lave noget sammen – sport, gå en tur, lave pandekager eller andre ting, så du kommer tættere på ham. Hvilke ting kan du komme i tanke om, som bringer dig tættere på ham?

Jo tættere du kommer på ham, jo flere chancer får du for at fortælle lidt om, hvad du føler for ham. Start stille og roligt med at afsløre, at du har det virkeligt rart sammen med ham, at du har glædet dig til at se ham…

Derefter kan du mærke efter, hvordan han reagerer. Hvis han også virker positiv overfor dig – så kan du afsløre lidt mere af dine tanker og følelser. Mærk efter hvordan han reagerer. Hvis han igen virker positiv og måske også siger noget positivt til dig, så kan du tage et skridt til… – på den måde kan man nærme sig hinanden.

Kunsten er at tage små skridt og mærke efter, hvordan den anden reagerer. Så kan man også bedre trække sig tilbage, hvis den anden ikke virker så interesseret lige nu – uden at det forhold, man har som venner, bliver akavet.

Jeg håber, du kan bruge svaret. Du kan læse lidt mere på bornetelefonen.dk/kaerlighed. Hvis du har brug for at snakke lidt mere, kan du altid ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat