Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Brug for kærligheds doktor

Halløj,

Vi er to piger på 16 år, og er uenige om det her problem.

Mit navn er A. og min venindes navn er C.

Der er en dreng i klassen (M.), som C. er smask forelsket i. Men hun er ikke sikker på om han også kan lide hende.

– De går i klasse sammen, og har stortset alle aktiviter sammen.
– Han kigger altid på hende og smiler.
– Laver jokes
– De har kun snakket sammen meget få gange, så som (kan du ikke lide skrive det her, god weekend osv)
– de har kendt hinanden i omkring 3-4 måneder
– han har nu kigget på hende i over 1 måned

Så jeg ville mene, at det godt kunne være, der måske var lidt følelser.

Men hun tror at han bare er venlig mod hende.

Venlig hilsen os

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære A og C

Det er altid svært at finde ud af det med forelskelse og om føleleser er gengældte. Og jeg kan rigtig godt forstå at C gerne vil vide om M er vild med hende eller ej.

På det I skriver, lyder det til at M har en eller anden form for interesse i C, om det er forelskelse eller ej, er ikke til at sige. Men når nu C er smask forelsket i ham, er I nødt til at finde ud af, hvad hans interesse og opførsel betyder og den nemmeste måde at finde ud af det, er ved at snakke med ham...og nogen gange kan må få lidt hjælp ved at spørge en af de andre drenge, som kan kende noget til det som M viser - Det kan også være at A kan hjælpe og spørge M om han kan lide, C eller ej

M lyder som en rigtig sød dreng, så mon ikke C selv kan snakke med ham og på den måde undersøge, hvad hans signaler betyder? Du, C, behøver jo ikke spørge ham direkte. Du kan eventuelt sende ham en sms eller kontakte ham via facebook og finde ud af, om han har lyst til at ses en dag, eller noget lignende. Det kan være en bio tur jer to eller sammen med et par stykker andre? Kan du mon forestille dig at gøre det? 

Hvis man er forelsket, skal man måske indstille sig på at satse lidt for at finde ud af om det er gengældt. Hold øjenkontakt med ham...lidt længere end du lige kan holde til - 3 - 5 sekunder, så fornemmer han også, at du er interesseret i ham.

Jeg synes i hvert fald, det vil være fedt, hvis I kan spørge ham og på den måde finde ud af om C eller A har ret. Men, han virker da helt sikkert som en sød dreng, der også synes at I er søde, så måske det om ikke andet kan udvikle sig til et godt venskab.

Held og lykke med M.

Kærlige hilsner

BørneTelefonen

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat