Kære dreng
Hvor var det godt, du holdt fast i, at du havde brug for et svar her fra brevkassen. Jeg beklager, at du måtte så mange forsøg igennem. Vi prøver at svare så mange som muligt, og vi ville ønske, vi kunne svare alle med det samme. Jeg kan godt se, at du er slået helt ud over oplevelsen med din nk, som betyder så meget for dig. Det er tydeligt, at I havde noget helt særligt sammen, og jeg kan godt forstå, det gør dig ked af det, at det er slut.
Jeg kan godt genkende den følelse, du beskriver så fint i dit brev: at man kan have det som om, man aldrig kan holde op med at være ked af det. Jeg ved, at andre også kan genkende det, og jeg tror faktisk ikke, at nogen går igennem livet uden at opleve ulykkelig kærlighed på et eller andet tidspunkt.
Det lyder som om, du blev lidt overrasket over, at du også kunne være ”en følsom dreng”. Jeg tror, du har oplevet det, som kærlighed gør ved én – man bliver følsom af at åbne sig overfor en anden. Den følsomhed er noget af det smukke ved kærligheden, men også det der kan gøre SÅ ondt, når den ikke bliver gengældt. Så mærker man det, du også har mærket: at du hverken kan eller vil glemme hende, men at det samtidig ødelægger dig at tænke så meget på hende.
Du har prøvet mange ting for at komme videre. Du har endda haft en anden kæreste, som du så valgte at være ærlig overfor og slå op med igen, fordi du ikke helt var klar endnu. At få en ny kæreste kan være en god måde at komme videre på. Men det var godt, du lyttede til dig selv, da du kunne mærke, at det ikke var løsningen lige nu.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om der mon er nogen, der har lagt mærke til, at du er mere trist lige nu, end du plejer? Jeg tænker nemlig, at det kan være en rigtig god ide, at du får talt med nogen om, hvordan du har det. Det at dele sine tanker med en anden kan lette ens tristhed – særligt når det gør så ondt, at man overvejer selvmord. Det er selvfølgelig meget alvorligt at have det sådan, og det er derfor vigtigt, at du får snakket med nogen. Måske dine forældre vil være gode at tale med? Det kan også være, at der er en voksen fra skolen/klubben eller din familie, du føler dig tryg ved? Uanset hvad, så er selvmord aldrig en god løsning – og det er derfor vigtigt, at du får snakket med nogen, så savnet af nk efterhånden vil fylde mindre hos dig.
Jeg tænker også på, om du har talt med nogle af dine venner om pigen? Er der nogen, der ved, at du har været forelsket? Måske kunne det være godt for dig, at fortælle en ven, hvordan du har det? Du har måske endda en ven, som også har oplevet ulykkelig kærlighed, og som kan fortælle dig, at tristheden går over igen. For det gør den. Selvom du lige nu er så forfærdelig ked af det, så vil du ikke altid have det sådan. Faktisk er jeg helt sikker på, at du på et tidspunkt igen vil opleve at blive meget forelsket i en anden sød pige.
Når man oplever ulykkelig forelskelse, som du gør lige nu, kan man godt føle, at tristheden fylder det hele. Sommetider kan det være rart at få pauser fra ens tristhed og hjertesorger, hvor man bruger tid på at lave ting, som man godt kan lide. Det kan for eksempel være at bruge tid sammen med venner, spille computer, dyrke motion eller noget helt andet. Hvad er mon rart for dig at lave? Og kunne du prøve at gøre noget af det, du holder af, når du kan mærke, at tristheden bliver for hård for dig?
Jeg håber meget, mit svar kan være en hjælp for dig. Og så håber jeg, at du snart bliver rigtig forelsket igen i en pige, der gengælder dine følelser. Du lyder i hvertfald som en rigtig sød og ærlig dreng, der nok skal finde en sød kæreste igen. Her i Brevkassen kan du læse breve fra andre børn og unge, der også har oplevet ulykkelig kærlighed. Du er også meget velkommen til at ringe til en rådgiver på 116111, hvis du får brug for en snak.
Tanker og Kærlig hilsen fra BørneTelefonen .