Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Blandede føleser

Hej jeg er en pige på 11 år

Jeg har kun haft en kæreste, men jeg kunne alligevel ikke rigtig holde af ham når alle hele tiden skulle blande sig i vores forhold. Nu er der så en anden dreng der har sagt at han kunne lide mig, jep lige ud af landevejen.

Men jeg tror måske jeg er en smule vild med hans bedste ven. Men hvis jeg så spurgte tror jev ærlig talt ikke han ville dolke sin bedste ven i ryggen og blive min kæreste, og desuden så ved jeg at der er to piger der er forelsket i ham. Og den ene hiver ham hele tiden væk fra mig når hun kan komme til det. Samtidig har jeg problemer med mine veninder, så jeg valgte at skrive til børnetelefonen.

(Og jeg elskede det foredrag i holdt på min skole, har stadig kuglepinddn og bruger den tit)

Pige, 11 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 11 år

Mange tak for dit brev. Hvor er det godt, du skriver ind til os. Jeg vil meget gerne hjælpe dig, så godt jeg kan.

Det er helt almindeligt at have lidt blandede følelser, når det handler om forelskelse. Og det sker ofte, at man er flere om at kunne lide den samme. Alligevel kan jeg godt forstå, hvis du synes, det er svært at være lidt vild med en, som du ved to andre piger også er forelsket i – og som også er bedste ven med ham, der kan lide dig.

Man kan ikke selv bestemme, hvem det er, man falder for. En mulighed er, at du prøver at gå efter ham, du er forelsket i. Uanset om der så er flere, der kan lide ham eller hans bedste ven er forelsket i dig. Måske kan du finde en vej, hvor du samtidig viser respekt over for ham, som godt kan lide dig.

Det kan du for eksempel gøre ved at fortælle ham, som godt kan lide dig, at du faktisk er vild med en anden. Så bliver han måske ked af det, men det kan alligevel være bedre, at han hører det fra dig først – fremfor at finde ud af det senere. Kan du mon følge mig i det?

Du kan også prøve at tænke over, hvordan du selv ville have lyst til at få det at vide. Hvis nu, at du var vild med en, og han egentlig var vild med en anden. Hvordan ville du ønske, at det blev sagt til dig?

Du skriver også, at du har problemer med dine veninder. Alle har brug for at have gode venner. Derfor forstår jeg godt, hvis du er ked af det.

Nu ved jeg jo ikke, hvad det drejer sig om. Men måske kunne det være en idé at tale med dine veninder om det, der er gået galt mellem jer. Man kommer ofte rigtig langt med at snakke sammen. Så kan man undgå, at små ting vokser sig store og bliver sværere at løse.

Det kan også være, du kan få noget ud af at besøge vores hjemmeside, hvor du kan læse breve fra andre, der skriver ind om noget af det samme. Du kan komme derind ved at trygge på det her link: Brevkasse. Du kan også læse om gode råd om kærlighed og venskaber. Det kan du komme ind på ved at trykke på det her link: Kærlighed.

Husk på, at du også altid er velkommen til at ringe eller sms’e til os på Børnetelefonen på 116 111.

Jeg håber, at du kan finde en vej til at få ro på tankerne om din forelskelse. Jeg håber også, at du kan få talt med dine veninder, så I kan få det godt sammen igen.

Kærlig Hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat