Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Berøringer gør mig dårlig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Jeg kan godt forstå, at du føler dig utrolig krænket af det, som din papfarfar har udsat dig for.  Jeg håber så inderligt, at du ved, at det er ham, der har gjort noget forkert - og ikke dig!  

Selvom misbruget er stoppet, så mærker du det desværre stadig - det er ikke bare noget, der kan ”slettes”. Du skriver i dit brev, at det fylder på en anden måde i dag, hvor du er 15 år. Og som du selv skriver, så hænger det helt sikkert sammen med, at du nu er kommet i en alder, hvor det er naturligt at blive mere opmærksom på drenge. 

Derfor tænker jeg på, at det måske kunne være meget godt med lidt samtaler hos en psykolog igen? Det er jo nogle andre følelser og tanker, som du går rundt med i dag end sidst, du talte med psykologen. Mon det kunne være en ide?

Jeg tænker også, at det er vigtigt, at du får fortalt dine forældre, hvordan du går og har det. Måske er de ikke opmærksomme på, at du lige nu tænker meget over misbruget. De vil kunne hjælpe dig med at finde en god psykolog. I kan jo finde en, som ved meget om seksuelt misbrug. 

Når man har været udsat for overgreb, så vil de fleste opleve, at det nogle gange kan fylde meget, andre gange lidt og til tider slet ikke. Hvis man oplever, at det flyder meget og hindrer en i at gøre det, man gerne vil, så er det godt at søge hjælp. Man kan nemlig lære at håndtere det, man har oplevet, så det ikke bremser en. 

Lige nu, har du brug for hjælp, så du stille og roligt kan få nogle nye erfaringer med drenge/mænd. Du kan lærer, at berøringer kan være dejlige. Og at det ikke er alle mænd, der krænker, som din papfar gjorde. Derfor er jeg sikker på, at du også en dag vil få en sød kæreste, som du tør åbne dig op for. 

Mon du er klar til at tale med dine forældre igen? Hvis det er lidt svært, kan du altid vise dem dit brev og mit svar. Sammen kan I gå til lægen og få en henvisning til psykolog. 

Og så er du hjertelig velkommen til at kontakte BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for en snak.

De varmeste hilsner
BørneTelefonen  

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat