Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Bange for at komme i skole-Venner

Hej BB

Jeg er en pige på 13 år gammel, som går på en helt normal folkeskole. Jeg har nogle problemer. Det startede med at jeg var til en fest, fra et par dage siden. Der mødte jeg så en af mine meget gode venner. Vi kyssede og snavede også på et tidspunkt.

Jeg kunne mærke det var det rigtige i maven, for jeg syntes virkelig han var sød. Men jeg havde også en derhjemme, jeg havde lovet ikke at kysse med nogen.

Nå, men vi havde så aftalt at skulle være sammen dagen efter, for han ville gerne høre hvad der skete til festen. Så jeg sagde til ham at jeg havde kysset med en anden, og han begyndte at græde og blive rigtig sur og ked af det, og kaldte mig alle mulige grimme ting. Men han skrev så til mig hvordan jeg kunne gøre det.

Og nu skriver han at han tror jeg vil få det svært her det næste halve år i skolen, for han vil få alle til at hade mig.

Jeg har ikke været i skole i 2 dage, og tør ikke komme i skole igen. Og han skriver grimt til mig, og han kan få alle til at hade mig på to sekunder. Og alle er begyndt at snakke grimt om mig fordi jeg skal på privatskole, så nu tror folk jeg er en snob.

Ved i hvad jeg skal gøre.

Har brug for hurtig hjælp. TAK

Hilsen mig

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13 år 

Det er selvfølgelig slet ikke i orden, at han truer dig med at få alle til at hade dig, det kan jeg godt forstå du bliver bange for.

Jeg tænker at han er blevet meget såret og ked af det, det er derfor han reagerer på den måde. Men det skal stoppes hurtigst muligt. Jeg vil foreslå dig at henvende dig til en voksen, du godt kan lide og som du tror han også godt kan lide, og bede om hjælp til at få snakket sammen, det kan måske være jeres lærer.

I jeres snak, må du fortælle ham, at han er ok og sød og dejligt, og at det ikke har ændret sig. Du må få den voksne til at hjælpe dig med at gøre ham klart, at det ikke er i orden at true andre mennesker. Du kan sige til ham at du beklager, at han er blevet så såret og det bestemt ikke har været din mening at såre ham. Men du valgte at være ærlig overfor ham, og kan forstå, at han er såret. Men ikke at han så har ret til at true med at få andre til at hade dig. Det må blive mellem jer to.

Mine ord er selvfølgelig bare et forslag, du kan sætte dine egen ord ind i stedet hvis du syntes.

Jeg tænker også at i jeres snak, må du give ham lov til at være såret, det har han nok brug for. I havde jo en aftale, som du ikke overholdte. Hvis du giver ham lov til "at rase lidt ud", bliver han nok mere blid. Jeg ved godt at det kan være svært at høre på, men prøv om du kan, uden at begynde at forsvare dig selv.

Når I snakker sammen med læreren eller hvem du vælger til at hjælpe med snakken, så syntes jeg, at I skal lave en aftale om at mødes igen efter noget tid, eventuelt en uge, for at se hvordan det går.

Du kan måske ringe til skolen og lave en aftale med læreren først, hvis ikke du kan lide at gå derhen. Eller måske skrive til din lærer på intra, så din lærer ved, hvad det handler om mellem dig og drengen.

Hvis det er svært at få gjort, så kunne det være, at en af dine veninder kan hjælpe dig eller måske en af dine forældre?

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Venner, veninder eller ensomhed

Venner er noget af det allerbedste! Men hvad gør man, hvis man er blevet uvenner med sin BFF? Hvis I er kommet op og skændes og der er drama, så kan det gøre en rigtig ked af det. Hvordan løser man så konflikten og bliver venner igen?

Måske har du en ven, som går igennem en svær periode? Fx oplever skilsmisse, sygdom i familien eller kærestesorger. Hvordan kan man så hjælpe sin ven bedst muligt?

Nogen gange kan kærlighed også påvirke venskaber. Hvad hvis man bliver forelsket i sin bedste ven? Skal man sige det eller håbe det går over? Og hvad hvis dig og din ven har det samme crush? Eller hvis du kommer til at kysse med din vens kæreste?

Det kan også være, du ikke har nogen venner eller ikke særlig godt kan lide dem du har? Måske du bliver holdt udenfor eller mobbet? Måske du føler din ensom og alene og ikke føler, du kan være dig selv.

Få svar på spørgsmålene ved at læse gode råd om hvordan du kan løse konflikter med dine venner eller få råd til, hvad du kan gøre, hvis du er forelsket i din ven. Du kan også se videoer og få tips til, hvordan du får nye venner eller du kan læse breve fra andre børn, og se hvilke råd de har fået.

Bekymret for din ven? Få flere råd til, hvordan du kan hjælpe

Har din ven fortalt dig, at der er noget, han eller hun synes er svært? Har du lagt mærke til, at din ven opfører sig anderledes end normalt? Eller er der noget helt tredje, der gør, at du bekymrer dig?

Der er mange forskellige måder at vise på, at man er ked af det. Nogle er ikke bange for at fortælle det. Mens andre holder det hemmeligt.

At gå rundt med nogle svære tanker skal ikke skjules. Men nogle gange kan det være svært at få sagt højt og gjort noget ved.

Det er derfor rigtig rart med gode venner. Venner kan hjælpe os, når vi er kede af det og få os i godt humør igen. Men husk på at når man er barn, er det aldrig dit ansvar at sørge for, din ven bliver glad igen. Det er de voksne, der skal træde til.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat