Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Atypisk teenager

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 19 år.

Jeg kan sagtens forstå din frustrationer omkring det at vokse op i en ungdomskultur hvor det at være sammen med drenge og gå til fester er prioriteret ekstremt højt i forhold til rigtig mange andre kulturer rundt omkring i verden.

Når det kommer til intim kontakt med en dreng, så er der ikke en normal alder for det første kys. Du er bestemt ikke den eneste 19årige, som ikke har fået sit første kys endnu. Som du selv skriver i dit brev, så har du fortalt dine veninder, at du allerede har kysset med mange – det er der rigtig mange andre unge der også gør, fordi de føler det er mere ‘normalt’, at skulle have kysset med en dreng i en alder af 14+, så det er nemmere bare at sige, at man har.

Men det betyder også, at der er mange flere unge, der ikke har haft den intimkontakt, end hvad vi egentlig tror.

Det er nemlig meget individuelt, hvornår man er klar, hvem man gider at kysse, men det har også en indflydelse på om man er genert eller usikker, som du beskriver. Du skriver også, at du kan være usikker på, om du kan finde ud af det. Et godt råd der, er at trække vejret helt ned i maven inden, så du er helt rolig – ens første kys vil altid være lidt akavet. Hvis du slapper af, lukker øjnene og mærker efter hvad hans læber gør, og lade dine læber følge efter, så er du på rette vej.

Hvis du på et tidspunkt møder en sød fyr, og ikke er klar til at kysse med ham, så er det vigtigste du kan gøre, at sige det til ham. Hvis han er den rigtige, så vil han også kunne forstå dig. Du behøver ikke fortælle ham, at det er fordi du ikke har kysset med en før, men sig at du gerne vil lære ham bedre at kende, fordi det for dig er en stor ting at være intim med en. Kan du mon følge mig? Så du behøver ikke lyve overfor ham, du fortæller bare en side af sandheden.

Jeg kan godt set, at det er et svært dilemma du står i, i forhold til din familie og hele den ungdomskultur du er en del af. Jeg vil heller ikke anbefale dig direkte lyve overfor dine forældre, det er der ingen unge der burde gøre. Men som du skriver i dit brev, så har du heller ikke muligheden for at snakke med dine forældre omkring hele den her kultur, og det gør også at der kommer til at være en ‘kløft’ mellem jer, fordi du er vokset op i en dansk ungdomskultur.

Så der vil også komme et tidspunkt hvor det med drenge måske vil interessere dig endnu mere, og når du så er klar til at springe ud i det, så vil det nok være dér, hvor du kun fortæller din familie en side af sandheden – lige som med det eksempel, jeg gav med den søde fyr.

En ting, jeg sådan har lyst til at fortælle dig er, at du på ingen måde er mærkelig! Jeg er faktisk også sikker på, at hvis du fortalte dine veninder din situation (måske en af dem, som du føler, at du kan dele mere med end andre), at de så faktisk ville forstå dig. Det er ikke nemt med kulturforskelle, og det er faktisk heller ikke nemt at være ung når man er genert eller usikker på sig selv – så kræver det bare lige lidt mere tilløb end dem, der er udadvente.

Og så gør det heller ikke noget at vente på den rigtige, hvilket jeg tror mange unge ville ønske, at de havde gjort, når de kigger tilbage.

Jeg håber, du finder mit svar brugbart, og du er altid velkommen til at skrive herind igen til BørneTelefonen eller ringe til os på tlf. 116111, hvis du får brug for bare at snakke med en om tingene.

De kærligste hilsner BørneTelefonen.

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat