Brev

At springe ud..

Hej BB

Jeg er en pige på 16 år. Jeg er lesbisk, pretty sure 😉

Jeg har haft en svær periode i mit liv, men er sådan kommet videre..

Jeg har stadig svært ved min følelser og snakke med andre om dem. De overfladske om forelskelse og homoseksualitet er let. Men de indre dybe følelser bliver hvor de trygge og sikre.

Jeg havde en periode, hvor jeg skrev med andre der havde det ligesom jeg på mange punkter via. internettet. Det er bare lettere for mig, når jeg ikke ved hvem der er på den anden side…

Jeg er ret sikker på jeg er homoseksuel. Jeg har haft en periode hvor jeg tvivllede meget på min seksualitet. Først var jeg sikker på at piger var hotte, men blev usikker på om det bare var en fase. Så jeg forsøgte at flirte med drenge, men jeg var trist.

Det ledte ind til min periode med selv skade osv. Jeg begyndte at erkende, at jeg måtte være biseksuel, og bare havde en periode hvor det var piger der fyldte mest. Jeg skrev med en sød pige over hot og not (tog min for behold), jeg følte det var meget mere rigtigt, end de drenge jeg havde flirte med og én jeg havde kysset. Men det blev ikke til noget.

Jeg var endnu ikke kommet ud til min familie, da min far forslog om jeg synes nogle piger var søde. Men på dette tidspunkt var jeg ikke selv helt afklaret og kommet ud til mig selv. så svaret bare nej.

Jeg tog på en klasse tur, hvor jeg fandt en fyr der var meget femmini, vi flirtet vildt og kysset en del. Men min øjne var stadig fanget af de piger jeg omgik mig med. Særligt én, synes jeg var hot. Jeg fik så meget opmærksomhed af pigerne, fordi jeg havde scoret, men alt jeg vil var at kysse hende.

Da vi kom hjem, var jeg ked af turen… jeg følte mig alene, var jeg den eneste der havde det sdan her? Men så sprang en pige fra min parrallel klasse ud, og jeg blev venner med hende. Jeg troede jeg var biseksuel, så jeg fortalte mine venner og hende, og de var okay med det (Nogen af dem er med i LGBT+ i forvejen). Jeg ringede endda og sagde det til min mor, dog lagde jeg på med et samme.

Jeg har deltaget i en masse ungdoms LGBT arrangementer. Der mødte jeg en pige. Vi blev meget tætte. Hun holdt fest, og vi endte med at kysse (Hun var langt fra en “god” kysser, hun var en smule fuld, og brugte meget tænder…)

Hun blev mere fuld, og jeg sagde højt at jeg ikke kysser en der er fuld, for hun er ikke ved bevidstheden. Men den aften, slog det mig… Jeg er lesbisk! Jeg var og er ikke vild med hende. Dog stadig i en pige fra parallelklassen…

Jeg har sagt det til min venner og er pænt meget afklaret… Men alligevel ikke.. Jeg er bange for, at når ordene er ude kan de ikke tages tilbage. Hvad hvis jeg ikke har det sådan om 5/10/15 år?

Men det gør ondt i maven hver dag… Jeg kan ikke lide at gå med det inde. Det som at slæbe en taske med tunge sten… Jeg vil gerne ud, men er bange for hvad min 3 søstre siger og mor og far…

Jeg har set mange sjove videoer om do and donts på youtube, hvor de anbefalder mange gode råd. Lige nu dropper jeg hints, og håber de snart gætter det… Men synes bare ikke det virker.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal komme ud, har jo svært ved at snakke om følelser, og er pænt bange… Men når det er gjordt har jeg det sikkert meget bedre, – håber jeg.

Pige, 16 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Hold op hvor er du bare modig og sej. Du har så fin en selvindsigt og kan mærke hvad du kan lide og ikke kan lide. Det er virkelig godt gået synes jeg.

Selvom du har skrevet med nogle over nettet og her har været anonym synes jeg det er meget modig, ærligt og meget modent at fortælle dine venner og veninder om din seksualitet.

Ligesom du kan ændre dig kan din seksualitet også ændre sig. Spørgsmålet handler vel mere om, hvor vidt det betyder noget om du er det en eller det andet eller begge dele? Hvis du forstår hvad jeg mener?

Din frygt for om din seksualitet bliver fastlåst eller ændre sig tror jeg du kan påvirke, hvis du siger den højt og giver den plads. Du kan når du beslutter dig for at fortælle dine forældre, at du lige nu føler dig som lesbisk også fortælle om den usikkerhed og stempling du frygter. Du kan sige, at en del af dig er bekymret for om det kan ændre sig med tiden og du synes det er svært med den usikkerhed.

Når du er åben og ærlig giver du dig selv lov til at være dig med alt hvad du indeholder. Og tit vil du blive mødt med støtte og forståelse, hvis du beder om det. Håber det giver mening?

Hvis du synes det er svært, at sige til dine forældre kan du måske overveje at skrive det til dem i et brev. Det kan være en god måde at få startet en vigtig snak.

Det svære er oftest ikke det vi siger højt, men det vi ikke tør sige højt.

Der kan godt komme en reaktion hos dine forældre, men når jeg læser dit brev lyder det som en du har en god og støttende familie.

Jeg håber mit svar har givet dig lidt ideer til hvad du kan gøre og hvordan du kan fortælle dine forældre om din seksualitet. Hvis du har brug for at tale mere er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111 eller skrive til vores chat.

Kærlig hilsen BørneTelefonen