Brev

At score en pige

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Hej

Tak for dit brev. Jeg tror, der er rigtig mange fyre, der prøver alt mulig forskelligt, når de gerne vil score en pige. Desværre er sandheden, at der ikke findes en sikker metode, som altid giver gevinst. På samme måde, som fyrene er forskellige, er pigerne jo også forskellige. Og det, der virker tiltrækkende på den ene pige, behøver slet ikke virke tiltrækkende på den anden. Og derfor kan det være svært at svare på, om piger dømmer på udseendet. Nogle gør nok. Og andre gør ikke. Og blandt dem, der dømmer på udseendet, er der vidt forskellige holdninger til, hvad et godt udseende er.

Du har set, at din ven scorer piger ved at behandle dem dårligt. Og det har fået dig til at spekulere på, om du også skulle behandle pigerne som hunde. Det vil jeg ikke råde dig til, da der ikke er nogen, der bryder sig om at blive behandlet dårligt. Måske finder pigerne sig i hans behandling, fordi de fra starten har besluttet sig for, at ham vil de gerne have?

Derfor er mit bedste råd til dig, at du bare skal være dig selv. Det er altid en god idé at fortælle pæne ting til andre og behandle dem ordentligt. Men jeg tror, at pigerne hurtigt vil gennemskue, hvis du kun giver dem komplimenter, fordi du vil score dem. Så tror jeg hellere, at du skal give færre komplimenter, men at det så er nogle komplimenter, du virkelig mener. Det virker også nogle gange, at vise sin interesse ved at holde øjenkontakten lidt længere end normalt. Eller at smile ekstra meget til hende. Og måske endda at komme til at røre ved hende "tilfældigt", når I går forbi hinanden. Og så kan de fleste rigtig godt lide at grine - så hvis du kan få hende til det, får I nemmere en god kontakt. 

Jeg er sikker på, at det nok skal lykkes for dig at finde en pige, der også synes, du er sød. Specielt, hvis du tør være dig selv og vise pigen, hvem du er. Det kræver nogle gange lidt mod at stå ved sig selv. Men lige præcis det, tror jeg, mange piger vil synes om. 

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat