At komme over en forelskelse?

Kære brevkasse,

Jeg har haft et godt øje til en dreng i snart tre år nu. Jeg mødte ham i 2014, og selvom der er fem års forskel (Jeg ved godt at det er okay meget), så kunne jeg virkelig godt lide ham, og alle mine veninder vidste at vi havde et eller andet kørende.

Men frygten for at skulle stå frem med mine følelser, når han er fem år ældre og har derfor mere erfaring når det gjaldt kærlighed, var alt for stor, og til sidst kom den ligesom i vejen. Frygten for at det var mig selv, der påstod at det var mere end et almen venskab, når det måske var helt almindelig høfelighed for ham. Men hvis man tror på, at hvis en dreng gør noget ekstraordinært foran en pige, så kan han lide hende, hvilket mit crush gjorde, så betød det nok at han ville være mere end venner. 

Problemet er bare at han skulle studere videre. Jeg går stadigvæk i folkeskole i en lille by på Fyn, imens mit crush er flyttet hele vejen til x for at få en videregående uddanelse. Selvom det er 8 måneder siden jeg sidst har set ham, så kan jeg ikke lade være med at tænke på ham, og komme til at fortryde det faktum, at jeg ikke sagde noget til ham om mine følelser. Men det er så lang tid siden jeg sidst har set ham, og jeg vil ikke lade så stor en byrde hænge om hans ører, når han ikke kan gøre noget ved min situation lige nu.

Så jeg har virkelig virkelig brug for hjælp til at komme videre, for chancen for at jeg nogensinde kommer til at se ham igen er utrolig lille. Det ville ikke være fair overfor nogen af os, hvis det viste sig at han følte det samme, og at vi så kunne ikke kunne gøre noget som helst ved det på grund af vores nuværende adresse. Har i nogle tips og gode råd til at acceptere et tabt forhold???

Kærlig hilsen pigen fra Fyn.