Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Angst for kærlighed

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Tak for dit brev.

Når jeg læser dit brev, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, at du har haft mange svigt i livet. Du har haft udfordringer, som nok har gjort, at du tidligt i livet har mærket, at det at tage imod kærlighed kan føles farligt og gøre ondt.

Som barn finder vi alle på måder, så vi kan passe på os selv, ud fra de muligheder vi har.

At du skubber andre væk og selv trækker dig, har måske noget at gøre med, at du passer på dig selv? Ja, man kan måske næsten sige, at du vælger dig selv fra, før den anden kan nå vælge dig fra? For det gør mindre ondt selv at vælge fra – end at blive valgt fra.

Det kan også være, at du overbeviser dig selv om, at du ikke er værd at elske, og at du ikke fortjener kærlighed? Dermed kommer du måske til at vende sorgen og smerten ind mod dig selv.

Og midt i det hele kommer så denne fyr, som er det hele værd!

Og som gør, at du har lyst og finder mod til at tage kærlighed ind igen. Og lige så snart du er ved at lukke ham ind, så kommer denne indre stemme, som vil passe på dig. En stemme, der vil sørge for, at du ikke bliver skuffet. Og dermed prøver at fortælle dig, at du skal passe på dig selv.

Ja det er bare min tanker. Jeg ved det jo ikke.

Måske er du nu er et sted i dit liv, hvor du har brug for hjælp til at andre måder at passe på dig selv. Så du finder andre veje frem end at lukke andre ude eller selv trække dig.

Du har måske også få behov for hjælp til hvordan, du kan leve med din angst og tidligere smertefulde oplevelser.

Du holder pause ved psykologen. Men måske du skulle begynde igen….?

Hvis du holder pause fordi, du fik nok af samtalerne med den psykolog, så kan det være, at du kan bede om en anden psykolog? Nogle gange kan det være godt at skifte psykolog, hvis man har gået rigtigt lang tid hos den samme.

Jeg vil også foreslå dig at kontakte Psykiatrifonden. Navnet lyder forfærdeligt, men de taler også med børn og unge. Du kan ringe ind på tlf. 3925 2525 og tale med dem. Du kan også chatte og bruge deres brevkasse. Prøv at google Psykiatrifonden og ‘unge’ .

Det kunne måske være rart at tale lidt med dem om, hvordan dine tidligere erfaringer kan have betydning, hvordan diagnoser kan spille ind, og hvad der bare er almindelig kærlighedskvaler og usikkerhed, som alle møder.

Jeg tror nemlig at alle (uanset alder) godt kan genkende usikkerheden i mødet med kærligheden.

Jeg vil slutte af med at sige, jeg synes du gør dig sådan nogle gode tanker over dit liv og din situation. Du er målbevidst om at finde din vej. Du er ikke bange for at bede om hjælp til at se din situation fra en anden vinkel. Og du fornemmer, at du har brug for at finde den eller de personer, der kan hjælpe dig med det.

Minder om smerten, der er forbundet med tidligere tab og svigt, kan virke skræmmende. Men de behøver ikke stå i vejen for dig resten af livet. Derfor er det godt, at du nu mærker, at du har behov for at gøre noget. Jeg håber jeg har givet dig et par ideer. Husk at du altid kan ringe på tlf 116 111 og tale med os. Så kan vi måske sammen finde på flere ideer, som du kan prøve.

Jeg ønsker for dig, at du finder vejen, så du kan være i kærligheden.

Kærlig hilsen

Børnetelefonen.

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat