Alt for ‘forelsket’.

Kære pige på 14 år

Først vil jeg sige til dig, at jeg bestemt ikke synes, at det er noget fjollet noget, du skriver om. Når jeg læser dit brev, kan jeg fornemme, hvordan du er splittet indeni mellem din betagelse og forelskelse i fyren på den ene side, og din fornuft på den anden side. Det er rigtig hårdt at være så splittet og kæmpe så meget med sig selv, som jeg tænker, du gør.

Det er fint, at du har snakket med dine forældre om det, men desværre lyder det til, at samtalerne ikke hjælper dig, og at du ikke føler dig hørt og forstået. Og så står du igen med dit problem helt alene, og føler dig måske oveni afvist af dine forældre. Derfor er det godt, at du nu går videre ved at skrive et brev om dit problem.

Du beskriver dig selv som én, der har lidt svært ved at tale med alle de andre, så måske føler du dig inderst inde lidt ensom? Og måske kunne ensomhed være forklaringen på, at du bliver så besat, at du ikke kan koncentrere dig om andet? Måske kan du bedre forstå dig selv, hvis du tænker sådan?

Lad mig også understrege, at det er helt normalt at man i løbet af teenageårene, oplever at blive forelsket i en kendt fra en serie, en popstjerne eller måske et sportsidol. Ofte er det den første man oplever at være forelsket i, og det kan både være frustrerende, da man oftest ikke har mulighed for at lære personen rigtigt at kende, men kun kender dem via fjernsynet/nettet, men samtidig kan det også være helt fantastisk, da man får mulighed for ligesom at dyrke de følelser man fornemmer. Det er på en eller anden måde lidt ufarligt, da man jo ikke skal forholde sig til at møde personen i virkeligheden, men netop som du skriver kan dagdrømme om personen. For langt de fleste, sker der det, at man med tiden begynder at få øje på drenge, som er i ens eget netværk og kan begynde at udforske forelskelse på en anden måde.

Derfor vil jeg da anbefale du nyder de følelser du mærker i kroppen, for de er helt naturlige. Men samtidig kan jeg forstå du ligesom trækker dig lidt fra dine venner og det skolemæssige. Derfor vil jeg foreslå, at du får snakket med din klasselærer eller en anden lærer, du har tillid til - både fordi du har så svært ved  at koncentrere dig, at det går ud over din lektielæsning, og fordi du isolerer dig. Læreren vil kunne hjælpe dig til at styrke det sociale og læreren kender godt til det med, man kan blive forelsket i en kendt. Hvis det er svært for dig at sige det, kan du måske vise dit brev, hvor du så fint har formuleret dit problem. Så har I et godt udgangspunkt for en samtale. Måske kunne du også have glæde af at snakke med skolens psykolog eller en AKT lærer, hvis I har sådan en. Det vigtige er at du føler dig hørt og hjulpet.

Måske vil du også kunne tage endnu en snak med dine forældre, hvor du fx viser dem dit brev til os og mit svar. Herved får de mulighed for at læse, det gør dig ked af det ikke at føle dig forstået og at du har brug for deres støtte, hvad tænker du om det?

Til sidst vil jeg sige til dig, at det er godt, at du tager dig selv og dit problem alvorligt, så du kan komme videre i dit liv.

Hvis du har brug for det, er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116 111, hvor der sidder rådgivere, der rigtig gerne vil lytte til dig.

Mange gode tanker og held og lykke fra BørneTelefonen