Kære pige, Tak for dit brev! Jeg kan godt forstå, at du går og tænker over det dér med at have en kæreste, når du har en følelse af, at alle andre bare har en. Jeg håber, at mit svar kan hjælpe dig lidt og lede dig videre til nogle gode tips. Jeg vil starte med at skrive til dig, at det er helt normalt og ok, at man ikke har nogen kæreste. Heller ikke selvom man er meget populær blandt de drenge og piger, man omgås og heller ikke selvom man er 14 år. Du skriver, at du ikke har haft en kæreste i 5 år, og jeg fornemmer lidt, at du måske er i tvivl om eller tror, at du gør noget forkert? Hvis det er rigtigt forstået, vil jeg også skrive til dig, at du sikkert ikke gør noget forkert: Kærligheden er desværre bare sådan lidt svær at kontrollere. Det er ikke altid, den kommer, når man gerne vil have, den skal komme. Og det er ikke altid, at den person, man selv er blevet vild med, gengælder ens følelser. Det kan være svært, men nogle gange bliver man nødt til at være meget tålmodig med kærligheden. Det kan også være, at man ikke er helt opmærksom på de signaler andre prøver at sende til en. Måske er man heller ikke selv så god til at få sendt signaler til den person, man er lidt lun på. Mange er jo også usikre på hvordan man lige får vist, at man er interesseret og samtidig ikke blive afvist...det er en fin balance i det, men hvis man vover en smule får man også mulighed for at finde en ny ven -eller kæreste... Er du lidt lun på en for tiden? Hvis du er det, kunne du måske prøve at signalere, at du gerne vil lære personen lidt bedre at kende? Hvis du kender personen fra skolen, kan du måske prøve at stille et par spørgsmål i et frikvarter, og måske kan du prøve at få øjenkontakt med personen – og holde den i et par sekunder. Når man sender sådan nogle små signaler, finder personen måske lige pludselig ud af, at man er interesseret.
Hvis du ikke allerede har læst dem, er der flere scoretips lige her: http://www.bornetelefonen.dk/Temaer/Forelskelse.aspx. Det kan også være, at du allerede snakker godt med en, du er lun på – og så har du mod på at tage det næste skridt og gå over til personen og sige, hvordan du har det? Måske kan du også få nogle gode råd af en af dine veninder – måske en, der har en kæreste? Måske kan du spørge hende, hvordan hun og hendes kæreste fandt ud af, at de skulle begynde at være kærester? Selvom du føler, at alle andre har en kæreste, tænker jeg på, om der alligevel kan være en veninde, der heller ikke har en kæreste lige nu? Hvis der er det, kan det være, at det vil være rart at tale med hende om, hvordan hun egentlig har det med ikke at have en kæreste - at være single? Det kan også være, I kan tale lidt om, hvem I hver især har et godt øje til – og måske kan I endda give hinanden gode råd til, hvordan I kan score dem? Jeg ved ikke, om du måske går og føler dig lidt uden for eller anderledes, fordi du ikke har en kæreste? Hvis du har sådan nogle tanker, kan det måske også være rart for dig at tale med en af dine forældre om det? Det kan være rigtig ubehageligt at føle sig uden for, så hvis man har det sådan, kan det være godt at få noget støtte og tale med nogen om det. Når man taler med nogen, kan de måske også hjælpe en med at se, at man faktisk ikke er anderledes eller uden for – du er f.eks. bare et andet sted lige nu i forhold til det med en kæreste. Det betyder ikke, at du er anderledes, og det behøves heller ikke betyde, at du skal føle dig uden for. Hvis du ikke synes, du har lyst til at tale med dine forældre, men alligevel har lyst til at tale med en voksen, er du også altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen eller skrive til chatten. Vi har åbent alle dage 11-23, på 116 111, og det er gratis at ringe. Vi taler tit om kærlighed og forelskelse med børn og unge, og vi vil også meget gerne tale med dig, hvis du har lyst. Jeg håber, at du har fundet hjælp i mit svar, og at du kan finde lidt ro og give dig selv og kærligheden lidt tålmodig. Den skal nok komme – og rigtig god fornøjelse, når den kommer! De bedste hilsner BørneTelefonen
