Brev

Alene

Hej.
I går var jeg i Tivoli med 2 piger og 2 andre drenge udover mig. Det var nu egentlig meget hyggeligt, men jo længere hen af aften vi kom jo mere lonely følte jeg mig.

Det var hele tiden mig der sad alene og de andre kyssede osv, og hele tiden følte jeg mig lidt lonely..

For ikke at virke som en svans sagde jeg at det var fint, men indeni havde jeg det faktisk modsat, for det var ikke særligt rart til sidst, og jeg blev faktisk glad da pigerne gik, og det kun var os drenge, for så skulle jeg ikke tænke på det mere.

Så mit spørgsmål lyder, hvad kan jeg gøre for ikke at føle mig så alene?

Dreng, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Ung på 15 år.

Måske det var ekstra svært at være i den situation, fordi det kan være svært at se andre have det, du måske selv gerne vil have.

Måske fordi du begynder at tænke på, hvad de tænker om dig. Måske var det lidt grænseoverskridende for dig, at de bare sidder og kysser foran dig.

Måske havde du ikke lyst til at sidde og være et vidne til deres kysseri. Måske det føles ubetænksomt fra deres side at sætte dig i sådan en situation.  Måske du oplevede, at de kun var optaget af hinanden og slet ikke tænkte på, hvordan det var at være dig.

Måske du reagerede på at blive sat i en situation, hvor du ikke vidste, hvad du skulle stille op med dig selv imens. Skal du kigge eller kigge væk? Skulle du blive eller gå væk?

Måske du bare ikke var forberedt på situationen, og det derfor var svære at være i.

Og samtidig så blev du jo “forladt”, da de flyttede deres nærvær væk fra jer som en gruppe. Så din følelse af at være alene er jo rigtig. Du var alene.

Hvis du ved, hvad der udløste det. Så kan du lægge en strategi til næste gang, du kommer i en lignende situation.

Hvis det blev udløst af, at du også gerne vil kysse med en, så kan du blive mere målrettet i at finde en at kysse med.

Hvis det blev udløst af, at du bare ikke vidste, hvad du skulle gøre af dig selv, så kan du finde ud af, hvad du gør næste gang. Fx gå på din mobil eller gå en tur.

Hvis det blev udløst af, at du ikke ved, hvad de tænker om dig, så kunne du måske spørge dem direkte. Fx: “Når I nu er så heldige at have fundet en og sidde og kysse med, og jeg så bare sidder og blomstrer imens. Hvad tænker I så egentlig om mig? Og har I nogle gode ideer til, hvad jeg kan lave imens?”

Hvis det er dine værdier omkring, hvordan man opfører sig over for andre, som bliver ramt, kunne du måske sige det til dine venner. “Har I tænkt over, at det måske ikke er helt så rart at blive efterladt alene, mens I sidder og kysser?”

Hvis du gerne vil tale noget mere om følelsen af at føle sig alene, så er du velkommen til at ringe til os på 116111.

Du spørger, hvad du skal gøre. Jeg tror det bedste, du kan gøre, er at begynde med at acceptere, at du føler dig alene i sådanne situationer, og det er helt okay. Og acceptere at det kan være svært at mærke denne slags følelser.

Måske du ikke skal ændre på det, du føler. Men finde måder til at passe på dig selv i disse situationer.

Og det at du skriver til os, fortæller mig, at du allereder er godt på vej til at kunne være i svære følelser. Du kan sætte ord på dem. Tør stå ved dem og vil godt tale om dem. Og dermed mister de ofte noget af deres kraft.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat