Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Aldrig mere igen?

Hej brevkasse!
Jeg har endnu et problem, som jeg bliver nød til at få svar på fra jer herinde. Mine problemer bliver større og større, føler ikke jeg har kontrol over mig selv mere. Problemerne stiger mig til hovedet, kan ikke gennemfører en dag uden det skal ligge i baghovedet. 
Jeg fandt sammen med en vidunderlig dreng da jeg var 12 år, og jeg fylder 17 år her i August måned. Vi fandt sammen som et meget umaget par, ingen syntes godt om det da jeg var den fine, meget modne pige, mens han var en rigtig drenge røv. Men vi blev sammen og det resulteret i at vi har været sammen indtil nu. 
Min nu eks kæreste og jeg fandt ud af at vi var blevet ældre, at vi havde ændret os og at vi faktisk ikke kunne så godt sammen mere. Det fandt vi ud af for 6 måneder siden, men vi gav ikke op og prøvede selvfølgelig på få forholdet op og stå igen. 
Desværre var det nemmere sagt end gjort. Ham mente ikke, at vi kunne være sammen som et par og at han egentlig hellere ville nogle andre ting, end at være knyttet til en kæreste. U know it, he’s a boy. Jeg blev nød til at se i øjnene af det nu var tiden til at give slip. Men selvom jeg er kendt for at være den stædige pige, så valgte at være det omvendte. Jeg kæmpede derfor ikke mere for det dyrebareste jeg havde. 
Jeg var klar til at måtte indse, at ham og jeg ikke kunne være sammen mere og måtte tvinge mig selv til at opgive ham. Jeg må lade jer vide, at vi har haft nogle ekstreme hårde tider sammen, vi har været meget igennem og hvor mange har syntes han har været ond mod mig. Men her til sidst hvor han har indrømmet, at han havde udnyttet mig i den sidste periode af forholdet ændrede mit syn sig på ham på et kort sekund og jeg gik fra at være selvsikker til lige pludselig at blive meget sårbar. 
At en så tæt på, kunne såre én så meget gjorde mig paf og ude af kontrol. Jeg var ikke bare blevet forelskede i denne her dreng, jeg elskede ham. Jeg var besat af ham. Jeg kunne ikke se mig selv gennemfører et ungdoms liv uden ham ved min side, but I had to face the drak side some day. 
I dag er det nu 4 måneder siden vi sidst sås. 4 måneder uden ham. 4 måneder uden hans duft, uden hans grin, uden hans hænder glide ned af min nøgne side, uden hans læber på min nakke og uden hans fantastiske udsende. 4 måneder kom hurtigt til at føles som 8 måneder. 
Rygter går jo, og fik fortalt han havde været sammen med en anden pige. En pige som jeg engang havde er venskab til, mit hjerte blev først der revet ud for hårdt. Men kunne ikke andet end at godkende det, og komme videre. Det gik okay indtil her fornylig. En god kammerat til os begge holdt fest, mange unge var inviteret og der iblandt ham. 
Han tog kontakt til mig i beruset tilstand og satte sig tæt på mig. Vi kunne sagtens snakke, men visse følelser kom hurtigt op. Senere på aftenen, mere alkohol og mere snak endte han i sengen fordrukken. Så beruset som jeg var, løb jeg op til ham og lagde mig hurtigt tæt på ham. Han tog imod mig og holdt blidt om mig, følte mig elsket igen. 
Vi fik snakket utroligt meget og samtalen var meget betydningsfuld, men det var ikke nok. Vi måtte røre hinanden igen, vi måtte føle hinanden igen. Det var ikke nok bare at kigge på hinanden, vi måtte røre hinanden igen. Og det endte det bestemt også med. Vi havde det frækkeste sex den aften, som vi aldrig har haft sex før. 
Men nu, dagen efter er mit liv vendt op og ned igen. Han har ikke kontaktet mig siden, så jeg står tilbage her og føler jeg er blevet narret. Det var rart at være sammen med ham igen, men begår jeg fejl? Er der følelser i klem hos ham, burde jeg kunne tro på hvad han siger? Kan mænd være så umoden, at de kun tænker på sex? Er jeg en dum og blind tøs? Brude jeg stå af og indse han kun vil udnytte mig for sex? Er han kun ude på sex fra mig? 
Han beskriver mig som en pige som kan få hvem som helst, så hvorfor så give slip? Jeg ved virkelig ikke om I kan sætte jer i mit sted, men jeg forvirret og virkelig desperat efter at finde ud af hvordan tingene mellem ham og jeg står til. 
Ved godt det er en meget lang historie, men kunne ikke gøre den kortere. Burde jeg tage kontakt til ham og hører om vi skal droppe det helt? Hvis ikke vi kan være kærester vil jeg gerne være venner med ham. Håber I vil hjælpe alle sammen.
Med venlig hilsen 16 årige pige.

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære du,
Tak for dit lange brev, hvor er det dejligt, at du har lyst til at fortælle så meget af historien. Det lyder som et usædvanligt langt og stærkt forhold du og din ekskæreste har haft. Når man har været sammen i så mange år og måske især nogle år, hvor man udvikler sig selv og sin identitet i høj grad, kommer man utrolig tæt på hinanden og det kan føles helt mærkeligt at være alene. Nogle gange kan to mennesker nærmest føle at de smelter sammen til et menneske.

Hvis der så sker det, at forholdet går i stykker, kan den efterladte føle sig helt amputeret og ensom, fordi man er så vant til at have den anden ved siden af sig.. I har måske også været hinandens bedste venner i de år? Så er det ikke kun ens kæreste man mister, men også sin bedste ven.. Er det noget du kan genkende?
Det lyder som om I lidt startede med at være enige om, at I var vokset fra hinanden, men så havde du ikke helt lyst til at stoppe det alligevel, men det ville din ekskæreste gerne.. Er det rigtig forstået? Det kan nogle gange være sværere at skulle være "den fornuftige" og ligesom blive enige om at afslutte et forhold, hvis man rent følelsesmæssigt ikke er enig i det. Så kan man måske godt se det realistiske i at stoppe, men hvis man følelsesmæssigt ikke er klar til at opgive det, så kan det være svært senere hen at overbevise sig selv om, at det var den rigtige beslutning, for hvad nu hvis…

Måske kommer man også til at lægge lidt bånd på sig selv og sine følelser, hvis man ikke anerkender det store tab det nu engang er at miste sin kæreste.. Og så er det tit sådan med følelser, at det kan godt lade sig gøre at lægge bånd på dem i en periode, men oftest så popper de op igen og så er de ikke lige sådan at lægge ned igen. Så kan man måske føle sig meget mere ked af det, tænke at det helt sikkert var den eneste ene, og at der ikke kommer en lignende kæreste igen..
Nogen gange kan tiden også gøre, at man næsten ikke kan huske, at der har været nogle irriterende ting ved den anden.. Alt huskes som pragtfuldt og dejligt.. Jeg tænker lidt, om du måske har fået sat din ekskæreste op på sådan en piedestal og nu kun husker og mindes de dejlige dufte, grin og alle de andre skønne ting ved ham? Det er der på ingen måde noget forkert i, men måske kan det også være godt at prøve at huske, hvorfor I synes I var ved at vokse fra hinanden? Eller nogle andre episoder eller ting, som kan give dig en tanke om, at I måske er på vej i hver sin retning..
Du spørger til, hvordan du skal komme videre lige nu, og hvad vi tror han tænker om jer to – er det rigtigt? Umiddelbart tænker jeg, at du lyder så forelsket i ham og bærer et stort savn til ham, at det vil være vigtigt for dig, at finde ud af hvad han mente med den aften. Jeg tror, det kan være svært for dig ikke at få et svar fra ham, tror du også det?
Hvad han tænker, kan jeg desværre ikke svare dig på.. Måske har han lidt givet udtryk for det tidligere, da han sagde, han ikke havde lyst til at være knyttet til en kæreste, men det kan selvfølgelig være, at han har ændret mening siden da.. Måske har han også stadig mange følelser for dig og har svært ved at sige nej.. Og for de fleste mennesker virker alkohol som lidt af en dæmper på de hæmninger vi har i ædru tilstand, så det gør det heller ikke nemmere at sige nej.
Om du vil invitere ham hjem og spørge ham direkte eller om det skal være pr. brev eller måske over telefonen, så kan det måske næsten være en lettelse for dig at få spurgt ham, for så får du forhåbentlig et svar du kan forholde dig til. Men det kræver selvfølgelig, at du dels har mod til at spørge ham, men også at du har overskud til måske at få et svar, der hedder, at han bare havde lyst til dig den aften og ikke har lyst til andet nu.. For det er en mulighed! 

Men det gamle ordsprog om, at hvis man ikke tør noget, så vinder man heller ikke noget er måske meget godt lige her – for hvis du ikke har lyst til at spørge ham, så får du heller ikke vist ham, at du faktisk gerne vil mere end den aften..
Du kan måske også bare fortælle ham, at du savner ham rigtig meget og har lyst til at ses igen? Så spørger du ham ikke direkte om den aften, men du får samtidig givet udtryk for at du gerne vil ham..?
Hvis du stadig føler, at han er dit dyrebareste, så tror jeg, at det er vigtigt, du får fortalt ham det..
De bedste hilsner til dig
Fra BørneBrevkassen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat