Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Aldersforskel

Hej!

Jeg er en pige på 14 år, og jeg har egentlig ikke et spørgsmål, dette er mere mit syn på situationen, dog er jeg en smule usikker på nogle af ‘reglerne’ inden for ‘mit emne’.

Sagen er den, at jeg, her det sidste halve år, har forelsket mig i en mand, som er 10 år ældre end mig.

Jeg har kendt ham de sidste tre år, men pludselig tog vores venskab en drejning, og vi blev mere end bare venner. Officielt er vi dog venner, da jeg er under 18 og endnu ikke fyldt 15. Men jeg er lidt usikker på reglerne (lovene) inden for netop dette område.

Er det lovligt for ham at have et ikke-seksuelt forhold til mig, når jeg er fyldt 15?

Jeg lagde lige mærke til, at en kvinde er blevet dømt for at have haft en seksuel affære med Yahya Hassan da han kun var 16 år. Men 15 er jo den seksuelle lavalder? Så brude det ikke være lovligt?

Jeg ved ikke helt, om det her gav mening, men jeg håber da, I forstår det.

På forhånd tak!

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14 år

Du har ret i, at den seksuelle lavalder er 15 år. Det betyder, at en person, som er over 15 ikke må have sex med en som er under 15.

Samtidig så siger loven også, at der ikke må være en væsentlig stor aldersforskel i et forhold. Det betyder, at hvis der er stor aldersforskel mellem en, der er under den seksuelle lavalder og den voksne (over 18 år), så kan den voksne godt blive anklaget og straffet for det. 10 år er en væsentlig stor aldersforskel.

Loven er indført for at beskytte børn og unge mod voksnes misbrug og krænkelser.

Det gælder også de voksne, som groomer børn og unge. De kan anklages for at udsætte eller krænke børn og unge seksuelt. At groome, betyder at den voksne (over 18 år), mens man er barn eller ung, lærer en at kende og giver sig god tid til at opbygge tillid og viden om ens reaktioner og familieforhold. På den måde får den voksne, en meget stor betydning i ens liv. Det kan være en nabo, en fra familien, forældres venner, ældres søskende venner eller lærere, trænere – voksne som barnet/den unge kender som gode og omsorgsfulde voksne.

Efter noget tid, begynder den voksne at stille krav og det behøver ikke at være seksuelle krav eller forventninger, men krav om at barnet/den unge skal gøre noget for den voksnes skyld. De krav bliver over tid mere rettet mod mere seksuelle antydninger, forventninger og krav fra den voksne.

Jeg ved ikke, om det er på den måde, du har lært ham på 24 år at kende? Men jeg synes, det er vigtigt at fortælle dig, om de ting der står i loven for at beskytte børn og unge mod voksnes seksuelle forhold og overgreb.

Jeg håber, at han er klar over, hvordan loven ser på forholdet – for det er hans ansvar, som voksen at kende loven og overholde den.

Når Yahya Hassans kæreste fik en dom, selv om han var 16 år, skyldes det, at kvinden var hans lærer. Der er nemlig strengere love for lærere, pædagoger, trænere eller andre, der har ansvar eller har haft ansvar for den unge. De kan blive straffet, selvom den unge er over 15 år.

Jeg håber, du blev klogere af mit svar og passer godt på dig selv.

Du er meget velkommen til at ringe ind eller sms’e til os på 116111. Så kan vi snakke mere, om det du har spurgt om og det svar, jeg har givet dig. Måske er der ting, du har brug for at dele med nogen – det kan være en du er tryg ved – en veninde eller en af dine foræld. Det kan også være BørneTelefonen, her er du anonym og vi vil meget gerne hjælpe dig.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat