Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Aldersforskel

Hej

Jeg er en pige på 15 år. I et stykke tid er jeg begyndt at se en virkelig sød fyr, er ikke direkte forelsket i ham, men synes godt om ham, og han føler det samme for mig. Han er bare 19..Mit problem er, at jeg ikke kan finde ud af, om det er forkert, at jeg ser en på på 19, og om det er ulovligt hvis vi nu har sex.

Håber i kan hjælpe mig… Er meget forvirret og ved ikke hvad jeg skal gøre

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

 Kære pige på 15 år

Tak for dit brev, det er rigtig godt, at du spørger om råd, når du er i tvivl om, hvad du skal gøre. Hvor er det dejligt, at du har mødt en fyr, som du er glad for og som er glad for dig.

Jeg kan godt forstå, at du er i tvivl og er forvirret, det med aldersforskel er noget svært noget. Det afhænger også rigtig meget af, hvor moden du er og hvordan balancen i jeres forhold er. Lytter han f.eks. til dig, når du er usikker på noget? Kan i snakke sammen om tingene? Når nu der er en aldersforskel, er det vigtig, at man kan snakke om den og være enige om, at man er opmærksom på, at du jo er de år yngre og måske ikke har den samme erfaring, som han har. Det er altså ikke forkert, at i er sammen trods aldersforskellen, så længe i er søde mod hinanden og han tager hensyn til, at du er yngre end ham. Giver det mening?

Som helt konkret svar på dit spørgsmål kan jeg sige, at den seksuelle lavalder er 15 år. Så når nu, du er fyldt 15 år, så er det ikke strafbart, at i har sex sammen. Du kan læse mere om sex og den seksuelle lavalder på Sexlinien  http://www.sexlinien.dk/Default.aspx?ID=29243. Det vigtige er du mærker efter, hvor er dine grænser, hvad føler du dig klar til og lytter til disse svar. Det er dig, der bestemmer over din krop, det er en vigtig rettesnor uanset hvilken alder man har og hvor gammel ens kæreste er.

Når jeg læser dit brev, kommer jeg til at tænke på, om dine forældre mon ved, at du ser denne her fyr? Jeg ved, at det kan være svært at fortælle sine forældre om den slags og mange i din alder synes heller ikke, at deres forældre skal blande sig alt for meget i deres liv. Men når det er sagt, kan det være rigtig fornuftigt, at fortælle dem om ham og måske invitere ham med hjem, så de kan se, at han passer godt på dig. Hvad tænker du om det? Måske ved dine forældre det allerede men ellers kan du jo tænke lidt over, om de skal vide det?

Jeg håber, at du kan bruge mit svar og ellers er du meget velkommen til at ringe eller skrive til Børnetelefonen på 116111 eller logge på chatten på vores hjemmeside. Her sidder der en masse søde rådgivere, der gerne vil lytte og give gode råd.

Ønsker dig held og lykke med kærligheden

Mange hilsner fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat