Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

akavet stilhed?

Hej, jeg er en pige på 14, som skriver med en sød dreng fra en årgang under min.

Vi har aldrig snakket sammen face to face og det vil vi begge rigtig gerne, men jeg er bange for akavet stilhed, at han ikke kan lig mig i virkeligheden eller at jeg bliver mega rød i hovedet.

Men samtidig kan jeg også godt lig ham, ved virkelig ikke hvad jeg skal gøre eller sige,

Kh mig.

Pige, 14 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 14

Hvor lyder det dejligt, at der er en dreng, du godt kan lide. Forelskelse er altid spændende og lidt nervepirrende, så jeg kan godt forstå, at du gerne vil tale om det.

Jeg kan høre, at du rigtig gerne vil se drengen face to face. Måske ved du allerede, hvad han er interesseret i (film, mad, musik, et spil eller noget andet). Mon du kunne spørge, om han ville lave noget af det sammen med dig? Det kunne sikkert hjælpe til at få snakken til at flyde lidt mere naturligt, hvis I havde noget at lave sammen. 

Når I mødes, kan det nok også hjælpe, hvis du ærligt siger, at du har været lidt nervøs for at snakke sammen face to face. Så kan stemningen måske blive lidt lettere. For mon ikke han har det lidt på samme måde?

Akavet stilhed kan føles ubehageligt. Men at der pauser i snakken, når man er sammen, er ikke nødvendigvis dårligt. Måske er det i virkeligheden sådan, at når man har fundet en, man kan være stille med, så ved man, at det er noget helt særligt.

Jeg håber mit svar kunne hjælpe dig videre. Ellers kan du måske spørge en god ven/veninde, hvordan de ville gøre det?

Held og lykke.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat