Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Akavet stemning

Hej BT

Jeg er en pige på 12 år.

For 2 uger siden fik jeg en kæreste (min første)

Vi har ikke rigtig været så meget sammen før, så vi har ikke noget at tale om. Hver gang vi er sammen er der lidt akavet stemning.

Jeg har hele tiden lyst til at skrive eller snakke med ham og bare lærer ham bedere at kende, men jeg ved ikke hvad jeg skal skrive/sige.

Der er en pige i min klasse (hun startede inden sommerferien) jeg nok er lidt jaloux på fordi hun hele tiden er sammen med ham og har noget at snakke med ham om. Føler at han flirter lidt med hende.

Er det barnligt at jeg er jaloux?

hvad skal jeg gøre?

Pige, 12 år
Svar fra

Børnetelefonen

Hej pige på 12

Tillykke med din nye og første kæreste. Mon du har sommerfugle i maven og glæder dig til at se ham, når ikke I er sammen? I så fald er du nok forelsket og det er en dejlig følelse hvor det kildrer i hele kroppen, når man tænker på den anden person. 

Jeg sidder og tænker på hvordan I to er blevet kærester? Ofte møder man et andet menneske som man finder spændende. Måske man har fælles interesser, fælles venner eller noget helt tredje, der gør at man gerne vil bruge mere tid sammen. Og med tiden kan det så være, at man udvikler følelser for den anden person. Hvis følelserne er gengældt, så kan man blive kærester. 

Du skriver at du hele tiden har lyst tl at skrive og snakke med ham for at lære ham bedre at kende. Det er et godt tegn, men er det mon gengældt? Skriver og taler han også ofte med dig eller er det mest med den nye pige i klassen? Jeg spørger fordi man skal være to til at være kærester og begge parter skal have lyst, ellers så bliver det rigtig svært at være kærester.

Jeg synes, du skal tale med ham om hvordan I er kærester. Hvis det er svært for dig at få sagt, så kan du måske skrive en besked til ham istedet. Så I kan finde ud af om I har forskellig måder at være kærester. Du kan også læse vores gode råd til kærlighed og forelskelse, og der er også hjælp til at skrive et brev:  https://bornetelefonen.dk/tema/forelskelse

Det er fuldt ud forståeligt, at du bliver jaloux når din kæreste taler med den nye pige i klassen. Derfor er det også meget vigtigt, at du får fortalt ham hvilken følelse, du får i kroppen når du bliver jaloux. Måske bliver du ked af det, måske bliver du vred ? Uanset hvad - så kan han ikke se det på dig og derfor må I tale sammen snarest muligt. Nogen gange kan det også være nemmere at tale med en, man ikke har følelser for og megasvært at sige noget til den, som man bare er vild med. Måske er det sådan, han har det? Det vil nok hjælpe jer, hvis I får talt eller skrevet sammen.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen

 

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat