Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

18 årig fyr kærligheds hjælp

Brevet er anonymiseret af hensyn til afsenderen

Hej alle..

jeg er en fyr på 18 år og har nogle problemer..

jeg har aldrig haft svært ved at finde kærester eller finde nogen at flirte med men jeg oplever dog at mine forhold aldrig holder…

nu har jeg prøvet at være single i ca et år og nu kan jeg ikke finde noget der for min opmærksomhed og det har resulteret lidt i at jeg faktisk er blevet lidt ensom

så har i nogle gode råd eller noget andet så hjælp gerne tusind tak på forhånd <3 

Dreng, 18 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære fyr på 18 år!

Jeg tænker, at du beskriver noget, som er betydningsfuldt og genkendeligt for mange i din alder.

Du skriver, at dine forhold aldrig holder. Du skal vide, at det er meget almindeligt i din alder, at man ikke har lange forhold, der holder i mange år. Så det er der ikke noget forkert i. Men det lyder som om, at det påvirker dig lidt. Jeg bliver nysgerrig på, hvorfor det er vigtigt for dig, at have en kæreste? Hvis der ikke er nogen der fanger din opmærksomhed i en periode, så er det jo også okay - i hvert fald i forhold til det med at have en kæreste.

Men du skriver, at du er blevet ensom og det er ikke en rar følelse. 

Du har ikke skrevet ind til os omkring venner, men jeg kan alligevel ikke lade være med at tænke på, at du måske skal fokusere lidt på venner i en periode? Du kender måske udtrykket at "Kærlighed kommer, når man mindst venter det"? Det betyder, at hvis man prøver at lade være at fokusere på, at man ikke finder en kæreste, så kan det være at der pludselig er én, der fanger ens opmærksomhed.

Derfor kan det være, at du skal fokusere lidt mere på vennerne og dine interesser?
Det lyder til, at du har gode evner for at komme i kontakt med andre. Disse evner kan du måske også bruge, i forhold til at danne venskaber.

Måske kan du se dig omkring; på job, i skole, til sport eller noget andet, du laver i din fritid. Se dig omkring og overvej, hvordan du kan bruge dine gode evner til at have kontakt med nogle af dem. Det tager tid at opbygge en længerevarig kontakt, og du skal måske være tålmodig.

Venskaber varer ofte længe - nogle gange hele livet. Jeg er helt sikker på, at du nok skal få en kæreste igen. Og en dag, vil du sikkert finde én, som du kan være sammen med i lang tid.

Jeg ønsker dig i hvert fald alt det bedste herfra.

Mange hilsner fra BørneTelefonen

Få endnu flere gode råd om Forelskelse, kærlighed og kærestesorger

Kærlighed og forelskelse kan være det bedste, men hvis dit hjerte er blevet knust, kan det også gøre rigtig ondt!

Hvordan får man en kæreste? Er du forelsket? Ved du ikke, hvordan du flirter eller scorer dit crush? Er du blevet helt vild med din bedste ven?

Måske du er midt i et break up og har kærestesorger? Eller måske du gerne vil slå op med din kæreste – men hvordan gør man det?

Det kan også være, du er jaloux på din ven, fordi han scorede hende, du var vild med. Eller måske jalousien dukker op, hvis din kæreste er sammen med sine venner.

Her på siden kan du finde svar på spørgsmålene ved bl.a. at prøve scoreguiden, kysseskolen, se videoer eller få råd om kærestesorger og forelskelse.

Ramt af kæreste sorger? Få gode råd!

Det kan gøre så forbandet ondt at have kærestesorger! Her kan du få gode råd til, hvordan du bedst kommer igennem dine kærestesorger.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat