Forældre skændes

Kære 13-årige,

Jeg kan godt forstå at du har blandede følelser omkring de konflikter dine forældre har lige nu, og at du føler dig forkert når din mor snakker så grimt til dig. Hvor er det godt at du skriver herind, så du kan få noget hjælp til alle de svære tanker og følelser, du har lige nu. For det der sker lige nu, hjemme hos dig, er der ikke nogen som skal gå med selv.

Så det er så stærkt at du har mod på at skrive herind, når jeg kan fornemme at du føler dig i klemme, og alene med dine tanker.

Du skriver at din mor siger, at hun har givet op på dig og at hun ikke gider at tænke på dig mere og nu spekulerer du på, om hun ikke vil være din mor længere. Jeg kan sørme godt forstå, at det gør dig ked af det, og får dig til at tvivle på din mors kærlighed til dig.

Jeg kan ikke vide hvorfor din mor har sagt som hun har gjort. Men jeg ved fra andre voksne, at nogle gange, kan man godt have så mange problemer selv, at man kommer til lade det gå udover andre.

Tit gør man det, fordi ens egne problemer er så uoverskuelige, og så er det nemmere at fokusere på andre, end det det egentligt handler om . På den måde kan man som voksen, godt komme til at få ens børn til at føle, at det er børnenes skyld at forældrene er kede af det og skændes.

Uden at vide det, kan jeg forestille mig, at det måske er det som sker mellem dig og din mor lige nu?

Grunden til, at jeg fortæller dig det, er ikke fordi at det er i orden, at din mor siger sådan til dig. Men jeg siger det fordi, at du ikke skal føle, at dig der er noget galt med. Eller at det er din skyld, at dine forældre skændes. For det er det ikke.

Dine forældres  forhold til hinanden, og din mors vrede, kan nemlig aldrig være din skyld, eller dit ansvar. Det synes jeg at du skal vide.

Du skriver også, at din mor har sagt, at hun ikke gider mere, og at hun vil skilles. Samtidig fortæller du også, at det på måde måske er en god ting, samtidig med, at det også gør dig ked af det.

Og her beskriver du så fint, den splittelse som man naturligvis føler indeni, når ens forældre måske skal skilles. Det er jo ens verden som bliver splittet i to, både udenpå og indeni.

Du skal måske vænne dig til at bo to steder, med to slags regler og “verdener”. Måske har mor én holdning, og far én anden. Lidt ligesom du allerede forklarer nu.

Og indeni skal du vænne dig til, at elske to personer, som ikke elsker hinanden mere. Samtidig kan man også hade dem, fordi de får dig til at føle så mange modsatrettede ting på én gang, og ændrer din verden, uden at du har bedt om det.

Det kan sammenlignes med at stå på en isflage, med et ben på hver side, som brikker midt over. Det er noget af en splittelse, og ville få ethvert barn til elske og hade, og have mange blandede følelser på én gang. Så jeg kan godt forstå dig!

Du skriver også at din mor får dig til at føle dig forkert, og at hun altid har gjort det. Også at hun giver op i forhold til dig. Det er slet ikke i orden, at du skal have det sådan i din egen familie.

Du har ret til at have det godt, og til at blive behandlet med respekt.

Og jeg kan slet ikke se hvorfor at nogen skulle give op i forhold til dig. Du har netop vist, at du både har mod, styrke og eftertænksomhed. Du viser en evne til eftertænksomhed i dit brev, ved at kunne fortælle om dine blandede følelser. Du viser mod ved at kunne spørge dine forældre om skilsmisse, og sige hvor du gerne vil bo. Og du viser en styrke ved at kunne række ud efter hjælp og skrive herind. Det er virkelig sejt! Jeg kender mange, selv voksne, som ville have givet op på halvvejen.

Men selvom du uden tvivl er sej, så har du brug for hjælp på vejen, til at få det bedre i din familie. For det du oplever er alt for meget for et barn, at du skulle løse selv, og det er der ingen børn som skal stå med selv.

Jeg tænker derfor på, om du mon kunne snakke med, og fortælle din mor, hvordan hun får dig til at føle? Hvis ikke du er tryg ved at snakke med din mor, tænker jeg om der mon er nogle andre omkring dig, som du kunne snakke med? Du skriver ikke så meget om hvordan du ellers har det med din familie, men, måske har du en onkel, en venindes forældre, eller en lærer? Hvis du snakker med en lærer, er det sådan at de har pligt til at lytte til dig, og hjælpe.

Jeg kan sagtens høre, at der foregår virkelig meget i dit liv lige nu, og derfor synes jeg også at det er så stærkt at du skriver herind og beder om hjælp. Netop fordi du er oppe imod mange stærke kræfter lige nu. Og du skal vide at du er ikke alene, og der er hjælp at hente.

Du skriver lidt om, at du gerne vil bo sammen med din far, hvis dine forældre bliver skilt. Jeg kan godt forstå at du lige nu gør dig mange tanker om hvad skal ske, og hvor du måske skal bo. Jeg kan ikke hjælpe med at bestemme hvor du skal bo.

Men det er sådan, at du har ret til at blive hørt i en skilsmisse. Du kan ikke bestemme hvor du skal bo, men du har ret til at blive hørt.

Fordi du er over 10 år, har du også det der hedder initiativret. Det betyder, at når du er fyldt 10 år, kan du bede familieretshuset om at indkalde dine forældre til et møde, hvis du ikke har det godt med det, dine forældre har bestemt i forhold til deres skilsmisse.

Hvis du vil bruge din initiativret, kan du ringe til Børnenes Skilsmissetelefon på telefonnummer 20 60 05 50. Du kan også skrive et brev til Familieretshuset. Print brevet her.

Det kan også være, at du kan bede en voksen, som du kender, om at hjælpe dig med at skrive brevet til Familieretshuset. Måske en lærer på din skole, en pædagog på din klub eller en anden voksen.

Hvis du er uenig med din forældres beslutning om hvor du skal bo i forhold til skilsmissen, eller at du beslutter at have et møde i familieretshuset, så kan du få en bisidder fra Børns Vilkår til at hjælpe dig. En bisidder er en voksen som er med, kun for at hjælpe dig, og hjælpe dig med at få sagt det som du gerne vil sige til mødet.

Jeg giver dig her et link, hvor du kan læse mere om at få en Bisidder fra Børns Vilkår . Jeg giver dig også et link til en video med Har du brug for hjælp? Få en bisidder hos Børns Vilkår. Så kan du høre lidt om, hvad det vil sige at have en bisidder fra Børns Vilkår. Det er gratis at få en bisidder.

Hvis du føler dig klar til at få en bisidder, kan du ringe direkte til Bisidningen på tlf. 35555559 og taste 2 for Bisidning. Hvis du beslutter, at du vil have en bisidder, så har vi brug for at vide, hvem du er.

Hvis du ringer til os, og vi bliver bekymrede for dig, så skal vi fortælle det til din kommune, så vi kan sikre os, at du får hjælp.

Men alt det kan du tale meget mere om med bisidderen. For nu, kan du bare starte med at se det som en samtale med én voksen, der kan hjælpe dig endnu mere end jeg kan her.

Jeg ved godt at der foregår meget lige nu, og at det kan virke overvældende. Men jeg håber at du med det her brev, får en følelse af at jeg forstår dig, og godt kan se at du har brug for meget mere hjælp og opbakning, end du får nu. Jeg håber derfor også at du kan finde modet til at gå den sidste halvdel af vejen, og række ud efter endnu mere hjælp og støtte. Jeg tror på dig, og jeg tror på, at din situation kan blive bedre med den rigtige hjælp.

Mange varme tanker og hilsner
BørneTelefonen