Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Vil ikke bo hjemme længere

Hej, jeg er en pige på 13 år.

Jeg har det svært der hjemme, jeg kan ikke lide mine forældre og jeg tror heller ikke de kan lide mig. Jeg er blevet voldtaget for omkring en måned siden og mine forældre skældte mig rigtig meget ud… selvom jeg ikke kunne gøre for det.

Jeg har en rigtig god ven, som jeg gerne vil flytte hjem til. Jeg ved ikke om det er muligt, men det håber jeg virkelig! Jeg ville gerne vide om kommunen kunne flytte mig væk fra mine forældre og hjem til min ven.

Pige, 13 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 13

Hvor er det altså bare godt, at du skrev herind. Det må have været en rigtig voldsom oplevelse for dig at blive voldtaget. Efter en sådan oplevelse har man brug for trøst og støtte. For uanset hvad der er sket og med hvem, kan det aldrig have været din egen skyld. Skylden ligger altid hos den, der ikke respekterer andres grænser.

Derfor kan jeg godt forstå dig, hvis du ikke syntes det var i orden, at dine forældre skældte dig ud. Og jeg kan forestille mig, at det må have været med til at forværre forholdet mellem dig og dine forældre. Hvorfor dine forældre reagerer sådan, kan der være mange forskellige grunde til. Måske blev de bange for, at der kunne være sket endnu mere med dig? Måske har de ikke vidst, hvordan de bedst kunne støtte dig i den situation? Måske har dine forældre problemer med hinanden, som de kommer til at lade gå ud over dig? Eller måske har dine forældre svært ved at finde ud af, hvordan de på en god måde er forældre? Eller måske noget helt andet?

Jeg synes det er vigtigt, at dine forældre får at vide, hvordan du har det. Måske kunne du selv fortælle det til dem? Måske er det lettere at skrive et brev, du kan aflevere til dem? Eller måske kunne du vise dine forældre dit brev her til Brevkassen – måske sammen med mit svar? Eller måske kunne en anden fra familien eller en sød lærer hjælpe dig med at få snakket med dine forældre?

Hvis du ikke synes, det er muligt at nakke med dine forældre – heller ikke med hjælp fra andre? Så kan du overveje at snakke med en lærer eller pædagog om, hvordan du har det derhjemme. Og læreren eller pædagogen kan så hjælpe dig med at få hjæp fra kommunen.

Kommunen har nemlig en lang række af ting, de kan tilbyde, så dine forældre og dig får det bedre med hinanden. Blandt andet kan kommunen hjælpe jer, hvis der er noget, dig eller dine forældre skal have hjælp til. En af tingene kommunen kan beslutte er, at du ikke skal bo hjemme mere. Det kan enten ske, hvor dine forældre går med til det – eller hvor de ikke går med til det. Men det er sjældent, kommunen vælger den løsning. For det meste vil de hjælpe til, at alle stadig kan bo hjemme og at alle får det bedre med hinanden. 

Hvis du ikke vil bo hjemme, er det altså også din kommune der kan hjælpe dig. Du kan få hjælp af en lærer eller en anden voksen til at ringe til din kommune, hvis du ikke selv har mod på det. Nummeret står på din by/kommunes hjemmeside.

Du kan også ringe ind til os på 116111, så kan vi hjælpe dig med at skrive til din kommune. 

Jeg håber, du har fået nogle idéer, som du har fået lyst til at prøve af. Og jeg håber, at du og dine forældre får hjælp, så I får det bedre sammen. Hvis du har brug for at snakke, er du altid velkommen til at skrive eller ringe.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Er du blevet seksuelt krænket?

Seksuelle krænkelser er, hvis du bliver tvunget, presset eller lokket til noget seksuelt. Det kan også være en krænkelse, selvom man ikke sagde nej.

En seksuel krænkelse er fx hvis nogen rører ved dig på en seksuel måde, uden at du har givet dem lov. Hvis du bliver bedt om at røre ved dem. Hvis du skal kigge på noget seksuelt eller gøre noget seksuelt – fx tage tøjet af.

Det er heller ikke ok, hvis du bliver presset til at tale om seksuelle emner – fx svare på spørgsmål, om du onanerer.

Det er vigtigt at tale med nogen, hvis man har været udsat for en krænkelse. Her kan du læse mere om seksuelle krænkelser og få gode råd.

Seksuel krænkelse Andre der hjælper

Anmeld digital krænkelse

Anmeld ulovlig deling af billeder og video samt digital afpresning
Læs mere

Anmeld seksuelt overgrebsmateriale

Anmelde seksuelt overgrebsmateriale med børn
Læs mere

Anmeld voldtægt og seksuelle overgreb

Hjælp til at anmelde voldtægt og seksuelle overgreb
Læs mere

Trin for trin Byg et brev

Hvis det er svært at sige noget ansigt-til-ansigt, kan det være nemmere at skrive det ned. Her kan du bygge et brev, som du kan sende til den person, du gerne vil have til at hjælpe dig.

Skriv et brev, sæt ord på det, der er svært at sige. Vi har lavet en guide, der hjælper dig med at skrive de tanker ned, som er svære at fortælle.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat