Kære pige på 15 år
Det er godt, at du skriver til os, så du kan få ” sagt det” til nogen. Tit kan det blive mere tydeligt for én, når man får sat ord på de tanker og følelser, man har indeni.
Jeg forstår godt, at du har splittede følelser. Du elsker jo din familie, men samtidig er de med til, at du bliver så frustreret og ked af det.
Jeg synes ikke, at det lyder mærkeligt, at du ikke har det godt i dit hus. Det betyder meget, hvordan ens omgivelser er, når man skal føle sig godt tilpas.
Først vil jeg gerne sige, at det lyder SÅ godt, at du er glad for dine forældre. Og du har også en moster, som betyder meget for dig.
Mange på din alder skriver og fortæller om, at det kan være en svært at få fortalt, hvordan man har det. Især til ens forældre.
Flere beskriver det som:” … de forstår mig ikke… vi går skævt af hinanden, det er som om at de vil bestemme alt … de lytter ikke til mig …. ” Kan du genkende nogle af jeres skænderier i de beskrivelser?
Teenageårene er en periode, hvor det virkelig kan være svært at sætte ord på sine følelser…! Samtidig skal dine forældre følge dig i den udvikling – det må ofte også være svært for dem.
Det kan føles lettere at tale med personer, der står lidt uden for det hele. Men som man alligevel kender – og måske elsker.
Måske er det grunden til, at du i øjeblikket føler dig bedre tilpas sammen med din moster…!
Mon din moster bor langt væk? Er det muligt for dig at besøge hende, når du har brug for det? Kender hun til dine tanker og ønske om at bo hos hende i en periode?
Hun lyder som en person, der er godt at tale med. Jeg vil foreslå dig at snakke med hende om de splittede følelser, du har…
Måske føler du, at det er svært at få startet en samtale. Så kan du måske vise hende dit brev til os og svaret til dig.
Eksempelvis … ” Moster jeg har noget jeg gerne vil snakke med dig om … jeg har brug for at du lytter – eller brug for at du læser dette brev inden jeg fortæller … ”
Men jeg tænker, at det også vil være rigtig godt, hvis du får fortalt dine forældre om, hvordan du har det. Og også hvad der er årsag til det… selvom det kan føles rigtigt svært …
Måske kan du også vise dine forældre dette brev? Eller skrive et brev til dem, som du kan læse for dem, som start på en samtale om dit dilemma?
Jeg tænker, at det er en god ting, at du får fortalt dine forældre at du elsker dem meget. Og at de betyder meget for dig.
Så når du gerne vil være hos din moster i noget tid, så handler det om, at du har brug for en pause. En pause fra skænderier og den manglende plads i jeres hus – ikke fra dem som forældre….
Det er først muligt for dem at hjælpe dig, hvis de kender til dine tanker og følelser. Mon de derfor ikke gerne vil høre, hvad du tænker, så de kan hjælpe dig?
Måske er det ikke muligt at bo hos din moster. Så er der måske andre muligheder for at komme væk. Har du undersøgt muligheden for at komme på efterskole? Efterskolerne har en portal, som du kan starte med at undersøge.
Du nævner også en bekymring for OCD. Jeg er ikke læge, og kan derfor ikke udtale mig om den del.
Men jeg ved, at det har stor betydning for mange, at der orden i omgivelserne for, at man kan have det godt. Det behøver ikke at betyde, at man har OCD!!
Er du fortsat i tvivl hvad du skal gøre – eller har brug for at snakke / skrive mere – så er du meget velkommen til også at kontakte os på Børnetelefonens telefon/ SMS eller vores chat på tlf. 116 111.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
