Brev

Kommunen er lort, hjemmet er lort

Super simpelt er det lagt an, er 16 – snart 17.

Det ligger sådan at jeg ikke har det godt derhjemme. I kan komme med mange positive ting om hvordan det kan blive bedre, men lad mig sige. NEJ! i 2 1/2 freaking år har jeg kæmpet med det! Der har været SSP, Ungerådgiver, psykolog, socialrådigver og hvad ved jeg!

Nu er det nok!

Jeg skal væk og jeg skal bare væk, vil ikke til endnu en ny familie og “tvangsfjernes” Har diskuteret den med min mor – som i øvrigt ikke er problemet (det min papfar)
Jeg kunne godt tænke mig en ungdomsbolig men ved ikke hvordan, og jeg ved at lige så snart jeg søger om en så tænker de på en bisidder som ville være det rette. Derfor vil jeg gerne have direkte mulighed for en ungdomsbolig.

Nej det ikke noget der kan gøres.
Nej kommunen kan ikke hjælpe.
Det har de prøvet.

Nej der ikke andre muligheder, for hvis i kunne sætte jer 100% i vores situation(eller min hedder det) så ville i forstå hvilken smerte man får af fx, som det er i mit tilfælde, at blive trukket ned hele tiden hver dag om og om igen på det samme fejl man lavede for over et år siden. Lige så snart den mindste fejl bliver begået så er det åbenbart en fængsels celle der egner mig bedst.

Det ligger sådan at det lyder ikke slemt, men er man i situationen og kæmper for at bevise noget andet så kan man ikke når man hele tiden bliver trukket ned igen.

Nu vil jeg tilføje at man ikke føler man har et hjem. Ikke noget sted at komme og græde, eller få en trøst! Den slags er fandeme hårdt at gå med!
Håber jeg har forklaret mig ordenligt og at der er en mulighed for hvordan jeg kan gøre det.

Gerne ASAP.
har prøvet på online chatten i 2 dage, men der er fandeme kø til livets helvede.
Har prøvet TLFnen, gæt engang der var jeg i kø som nr 3 i 4/5 TIMER. har givet lidt op og håber på dette kan hjælpe.

Dreng, 16 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Hej

Tak for dit brev. Nogle gange kan der desværre godt være kø både på telefonen og chatten. Derfor er jeg glad for, at du også prøvede at skrive til brevkassen. Jeg skal gøre mit bedste for, at du får et svar, du føler, du kan bruge til noget.

Det er tydeligt ud fra dit brev, at du har haft og stadig har det rigtig svært derhjemme. Du har kæmpet og prøvet alle mulige forskellige løsninger af i 2½ år. Det er rigtig længe, og derfor kan jeg godt forstå, at du synes, der skal ske noget andet. Dit ønske er bare at komme væk hjemmefra, og du er træt af, at de voksne professionelle omkring dig ikke kan se, hvor svært du har det.

Som udgangspunkt kan du kun flytte hjemmefra når du er under 18, hvis din mor giver tilladelse til det, og hjælper dig økonomisk. Din mor har nemlig pligt til at sørge for, at du har bolig, mad og trives, indtil du er fyldt 18. Som du skriver, er de her ting nogle, du godt kan snakke med din mor om, så måske skulle du prøve at spørge hende, om hun ville give dig lov til at flytte hjemmefra, og hvordan det kunne løses økonomisk?

En anden mulighed går gennem kommunen, der også kan beslutte, at det er bedst for dig, hvis du ikke længere bor hjemme, ligesom de kan beslutte en masse andre typer af hjælp. Det lyder som om, du allerede har prøvet denne mulighed, men at du måske ikke føler, der er blevet lyttet ordentligt til dig. Børns Vilkår tilbyder bisiddere til børn og unge i hele Danmark. En bisidder er en voksen, der er godt inde i lovgivningen, som kan tage med dig til et møde hos kommunen. Og bisidderen kan sørge for, at kommunen lytter til dig og dine rettigheder bliver overholdt. Jeg synes, du skal læse mere om bisidder på https://bornetelefonen.dk/bisidder. Hvis du ønsker en bisidder kan du ringe eller skrive til os på BørneTelefonen, hav lidt tålmodighed, hvis der skulle være kø, vi vil rigtig gerne hjælpe dig.

I dit brev kan jeg se, at det er nogle svære tanker, du går rundt med og sikkert har gået rundt med selv. Du skriver også, at du har snakket med mange forskellige personer, uden at du måske føler, det har hjulpet. Måske kunne du finde en voksen omkring dig, du kunne snakke med og fortælle om dine tanker? Det skal være en voksen, du har tillid til, men det kan være hvem som helst: Pædagog, lærer, onkel, kammerats forældre eller nogle helt andre. Jeg tror, det er vigtigt, at du finder nogen, som du selv vælger, som du kan snakke med.

Jeg ønsker dig al mulig held og lykke.

Kærlig hilsen BørneTelefonen