Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Jeg kan ikke klare at bo hjemme mere

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige 17 år

Tak for dit brev. Jeg kan se på dit brev, at der er mange ting, der fylder rigtig meget lige nu i dit liv. Du skriver blandt andet, at du er ked af at bo hjemme, at dine forældre ikke forstår, at det er alvor, og du synes, det virker som om, de ikke respekterer dig. Derfor vil du gerne vide, hvordan du kan flytte uden at ende i egen lejlighed...

Det er sådan, at når man er under 18 år, så er det ens forældre, der bestemmer, om man må flytte hjemmefra. Der findes forskellige ungdomsboliger og kollegier, der måske kunne være en mulighed for dig, men det kræver, at dine forældre er med på ideen.

I særlige tilfælde kan kommunen gå ind og bestemme, at du ikke skal bo hjemme. Det kræver dog, at kommunen bliver underrettet (får det at vide), og at de vurderer, at det ikke er godt for dig at bo hjemme.

Måske du kan tale med dine forældre om, at det faktisk er alvorligt, og at du er rigtig ked af det for tiden. Måske har de ikke helt forstået det... Du kan jo eventuelt vise dem det her brev? Måske det kan hjælpe dem til at forstå?

Det kan selvfølgelig være svært for dig at snakke direkte med dine forældre, så måske du kan komme i tanke om en anden voksen, der måske vil kunne hjælpe dig? Det kan være en lærer, en nabo eller måske et andet familiemedlem, som du stoler på og som vil lytte til dig?
 
Jeg tænker, det ville være rigtig godt for dig at tale med en, hvor du har mulighed for at fortælle om alle de ting der gør, at du er træt af at bo hjemme og træt af at leve. Sammen kan I også tale om forskellige muligheder for at løse problemerne med dine forældre.  
Jeg håber, du/I finder en god løsning på dine problemer, ellers er du altid velkommen til at skrive igen!

Med venlig hilsen
BørneTelefonen

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Flytte hjemmefra Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Studenterrådgivningen

Psykologhjælp og andre tilbud til studerende på videregående uddannelse
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat