Jeg kan ikke holde ud at bo hjemme mere.
Hej,
Jeg er en pige på 19 år, og jeg kan ikke holde ud at bo hjemme mere.
Jeg ved ikke om I kan hjælpe mig, men nu prøver jeg.
Det hele har nok stået på i 2 år, hvor min verden sådan set bare er faldet mere og mere fra hinanden.
Mine forældre bor under samme tag, men det er nok også det. De sover i hvert deres rum. Det er faktisk som om de er skilt, men alligvel værre fordi de jo ikke er det. Hele stemningen i vores hus er bare så trykket.
Min søster bor ikke længere og hjemme, om min bror bruger alt sin tid foran computeren på sit værelse.
Jeg kan ikke lide at være selv på mit værelse. Når jeg er alene tænker jeg alt for meget over de ting, som foregår, og som jeg ikke forstår, og så bliver jeg ked af det. Så derfor er jeg altid nede i stuen ved min far når jeg er hjemme.
Når jeg skriver ved min far, så er det fordi at min mor aldrig er i stuen (kun når vi har gæster) ja hun bor rent faktisk på hendes værelse (lidt ligesom min bror)
Min far når knap nok at smide arbejdsjakken før han er i gang med at lave mad, og når det er færdigt, ja så kalder jeg bare på min mor, så kommer hun og spiser, og når hun er færdig så forsvinder hun igen.
Det er ret frustrerende og jeg kan ikke forstå hvorfor hun kan være så egoistisk – det eneste hun går op i, er sig selv og hendes udseende, alt andet får andenprioritet (inklusiv mig)
Og jeg er så indebrændt på hende, at næsten hver gang vi snakker sammen, ender vi i et skænderi.
Jeg har på en måde ondt af min far, og sådan har jeg haft det de sidste 2 år.
Nu er det bare sådan at min far er begyndt at snakke helt vildt dårligt om min mor, hvordan hun aldrig er her, hvor egoistisk hun er, hvor mange penge hun bruger på sig osv. Og ja det er også rigtigt, men det gør bare ondt at høre. Han kunne jo bare snakke med hende!? – men det kan de heller ikke finde ud af.
Jeg kan ikke klare det her mere, jeg troede jeg kunne. Men nu er den her krig mellem mine forælde altså blevet for hård ved mig, jeg kan ikke holde det ud. Og jeg kan også mærke at jeg er meget mere ked af det, og det bliver værre og værre for hver dag der går.
Ja i den her uge kan jeg faktisk ikke huske én dag jeg ikke har grædt (mens jeg var alene)
Det er altså også begyndt at gå ud over min skole. Jeg har svært ved at tage mig sammen til at lave mine lektier, og nogle gange føler jeg bare ikke for at følge med i timerne, ja nogle dage har jeg det så dårligt at jeg bilder folk ind at jeg er syg, så jeg kan blive derhjemme.
Men sagen er den, at jeg kan ikke holde ud at være herhjemme længere. Og jeg har i en lang periode nu overvejet at flytte hjemmefra (hvilket jo er spild af penge, når jeg kan bo gratis hjemme) Men det er sådan, at jeg kun får 1600 kr i SU, hvilket jo er umuligt at flytte hjemmefra for.
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for jeg vil virkelig gerne ud af det her cirkus. Jeg har hørt at man kan få udeboende SU selvom man er under 20, hvis man har problemer i hjemmet – men hvor slemt skal det være?
Og hvem vurderer det?
Undskyld det blev så langt, det havde jeg ikke selv regnet med, men jeg havde nok brug for at komme af med det hele til nogen.
Håber virkelig i kan give mig et svar.
Tak.
Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen
Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.