Brev

Hvad gør jeg forkert her hjemme?

Hej

Jeg er en 15 årig pige der har det lidt svært her hjemme det har stået på i lidt over 3 år nu og ved snart ikke om jeg kan klare det at bo hjemme mere jeg bliver snart 16 og en af mine venner bor selv og har tænkt lidt på om jeg også kunne få lov til det inden jeg bliver 18 det jeg synes er svært er kommunikationen med mine forældre

jeg har ofte prøvet hvor jeg kom hjem fra skole og sagde hej til både mor og far men min mor blev skide sur over ingenting og jeg havde ikke gjort noget alligevel skulle hun stå og bagtale mig ude i køkkenet til min far og engang imellem til min lillesøster

der har været en periode hvor min far har sagt til mig at jeg simpelthen er tyk og skal passe på min vægt snart jeg har så sagt flere gange på 4 måneder at jeg gerne ville starte i fitness med en veninde fordi jeg ved at jeg ikke kommer afsted ellers

jeg har haft nogen ret alvorlige perioder hvor jeg simpelthen ønskede bare at forsvinde både med piller og ved at prøve at kvæle mig selv heldigvis uden det skete jeg er begyndt at være bange for mig selv nu fordi jeg ved hvis de rammer mig på en hård dag så ville jeg gøre alt for at komme væk det lyder virkelig dumt det her i know men jeg tror det er selveste situationerne der er mere skræmmende

fra mit vedkommende jeg har været et offer fra starten a 5 til slutningen af 8 klasse og det har været nogen ret så hårde år jeg har haft en fucked up periode for 1 år siden hvor jeg simpelthen var ligeglad med alt og alle også mine forældre

det sidste år har jeg forsøgt at lave om på den del af mig selv jeg ville ikke være sådan mere jeg er den søde og stille pige nu hende der holder alle sine tanker inde for alle jeg har slet ikke lyst til at tale med nogen men nu har min storebror sagt at jeg skulle skrive til nogen og det blev selvfølgelig her

her på det sidste har jeg fået rigtig meget skæld ud og jeg har gjort alt hvad mine forældre har sagt til mig og ekstra idag havde jeg fx støvsuget og gjort rent på mit værelse alligevel bliver min mor og far sur på mig og jeg har igen ikke gjort noget

ved ikke hvad jeg skal gøre om jeg skal flytte hjemme fra eller om jeg bare skal blive og finde mig i det håber der er en der ude der kan hjælpe mig (undskyld fordi der ikke er nogle kommaer eller punktummer)

kh den fortabte pige

Pige, 15 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 15 år

Det lyder til, at du gennem længere tid har haft det svært derhjemme. Det er rigtig godt, at din storebror kunne se, at du har brug for hjælp til at få det bedre. Godt at han er der. Det er rigtig godt, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Det viser mig, at du gerne vil have hjælp, og det er et skridt på vejen til at få det bedre.

Du skriver, at du har haft nogle hårde perioder, hvor du ønskede at forsvinde. Det er bestemt ikke nogle rare tanker, og jeg tænker på, om du har delt disse svære tanker med nogen? Hvis man har tanker om at tage sit eget liv, er det rigtig vigtigt, at der er nogle voksne, der ved det, så de kan sørge for, at man får noget hjælp. Hvis det er svært at tale med dine forældre om, så kan det måske en af dine lærere i skolen? Det kan også være et familiemedlem eller en venindes mor, du er tryg ved.

Du overvejer, om du skal flytte hjemmefra. Jeg kan godt følge dine overvejelser, når du ikke trives hjemme, men det er også en rigtig stor beslutning at flytte. Når du er under 18 år, er det dine forældres pligt at passe på dig og sørge for dig. Der er flere ting i det med at flytte. Der er først og fremmest det økonomiske. Når du er under 18 år, er det dine forældre, der skal betale for din husleje. Det er dyrt med en ekstra husleje, og derudover er der mange andre omkostninger som mad, tøj, forsikringer mm.

Samtidig er det en stor omvæltning at bo selv, og det kræver meget at få sin egen hverdag op at stå. Selvom du snart er 16 år, er det stadig tidligt at skulle tage så meget ansvar og del i voksenlivet ved at bo selv. Jeg bliver lidt nysgerrig på, om det er noget, du har talt med dine forældre om muligheden for, eller det er nogle tanker, du går rundt alene med?

Hvis det er svært for dig at snakke med dem om det, kunne en ide være, at du skriver ned, hvad et godt og trygt hjem er for dig. Så kunne I med udgangspunkt i det få talt om, hvad I hver især kan bidrage med, så I får talt bedre sammen. Og så I trives bedre sammen som familie. Måske du kunne få din storebror til at hjælpe dig med at tage snakken. Han kender jeres situation hjemme, og kan måske hjælpe dig med at se jeres skænderier fra en anden synsvinkel.

Som familie kan I også få hjælp af kommunens børne- og familie-afdeling. Her kan I få hjælp fx få hjælp af en rådgiver, som taler med jer som familie og hvordan I sammen kan ændre de måder, I taler til hinanden og i de måder, man forsøger at løse konflikterne. Måske kunne det være en god idé at få familien med på, at familierådgivning ville være en hjælp til at få det bedre sammen.

Det fylder helt forståeligt rigtig meget for dig, og selvom du ikke har lyst til at dele det med nogen, så vil det være af stor betydning, at du får delt og får luft for dine tanker. Det kan også være, at du har nogle venner, du kan dele med. De oplever måske lignende hjemme hos dem. Så kan I sammen få luft for jeres frustrationer og hjælpe hinanden til at se situationen med andre øjne. Måske har din veninde fortalt om det at bo for sig selv, også de ting som er svære ved? Ellers kunne det også være en idé at høre om det.

Hvis du gerne vil blive mere afklaret i forhold til muligheden for at flytte, så er det muligt at undersøge, om der findes ungdomsboliger eller andet i nærheden af, hvor du bor. Du kan ringe til din sagsbehandler i din kommune (alle har en sagsbehandler ud fra sit cpr.nr) eller bruge ‘Anonym rådgivning for unge’ i din kommune og høre om mulighederne. Du kan prøve at google din kommunes navn og ‘anonym rådgivning for unge’. Du kan også ringe herind til BørneTelefonen, så finder vi nummeret. Det kan jo være rart at kende til sine muligheder – uanset hvad.

Du kan også få en bisidder fra BørneTelefonen, som kan hjælpe dig med at kontakte kommunen og gå med til møder, så du har en bisidder med, som kender dine rettigheder og er på din side. Hvis du tænker, at det kunne være en idé, så er der mere info om vores bisidder her: Gratis Bisidder fra BørneTelefonen

Jeg håber mit svar har hjulpet dig et skridt videre på vejen og givet dig nogle ideer til, hvordan du kan komme videre. Du er altid velkommen til at kontakte os på 116 111 eller på sms eller chat. Her sidder der altid en voksen parat til at hjælpe dig.

Kærlig hilsen

BørneTelefonen