Brev

Hjælp med at flytte hjem til Danmark

Hej brevkasse

Jeg er en pige på 17 år der her i slutningen af juli i år flyttede ufrivilligt til USA. Når jeg siger ufrivilligt, betyder det at min mor fik et job de næste to år, og resten af familien derfor skulle flytte med.

I starten glædede jeg mig, da jeg er super glad for kultur og nye oplevelser, og jeg har i den grad prøvet at være åben overfor den oplevelse som hele den her flytning er.

Det er slet ikke fordi at der er noget der går dårligt, for det hele går bedre end jeg nogensinde havde forventet. Jeg har et overflod af folk der gerne vil være venner med mig, og skolen er intet problem selvom den er på engelsk.

Men jeg savner Danmark. Hver evig eneste dag, får jeg det fysisk dårligt ved at tænke på at der er to år til at jeg kan få lov at komme hjem. Jeg er ikke typen der græder, men hver eneste gang jeg tænker på Danmark hober tårerne sig op. Jeg hader simpelthen hvert eneste sekund i det her land, og jeg tæller ned til den dag jeg kan få lov at flytte hjem. Jeg finder Amerikas værdier, normer, regler og sociale etikette fuldstændig forkastelig, og det eneste jeg vil er at tage hjem.

Mine forældre ved udemærket godt at jeg ikke trives, men de virker fuldstændig ligeglade med mig, så længe de har det godt. Jeg har aldrig haft det godt med mine forældre, og har gået til både psykolog og psykiater angående mistrivsel derhjemme. Mine forældre og jeg har aldrig kommet godt ud af det med hinanden, og det har de også selv anerkendt gentagne gange. Da vi boede i Danmark, var vores fælles plan også at jeg skulle flytte ud når jeg fyldte 18.

Mit spørgsmål er så: jeg bliver 18 om ni måneder, og er derfor voksen. Er der nogen måde jeg ville kunne flytte hjem til Danmark på, på egen hånd? I så fald, hvem skal jeg kontakte? Jeg skal jo tydeligvis have SU hvis jeg skal bo uden min familie. Kan man overhovedet søge SU uden for landets grænser?

Jeg er meget bekymret for hvordan min tilstand vil udvikle sig med tiden, da den kun er blevet værre. Nu hvor jeg snart er voksen har jeg besluttet mig for at tage en voksen beslutning der gavner mit mentale velvære.

Håber i vil hjælpe. Tak på forhånd.

Mvh.

Pige, 17 år

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Sikke da en redelighed at være havnet i.
Jeg går ud fra, at du stadig er dansk statsborger? Når du er dansk statsborger, kan du sagtens søge SU, mens du bor i udlandet. Det skal du derfor ikke bekymre dig om.
Jeg har dog ikke så stort kendskab til SU-reglerne, så jeg vil anbefale dig at gå ind på SU's hjemmeside, hvor du kan få kontakt med en SU-medarbejder, som kan hjælpe dig med at få styr på dine muligheder og rettigheder. Det vil nok være den bedste måde at få den information, du har brug for.

Det er virkelig ærgerligt, at du har det sådan med dine forældre, for så er de måske ikke de rette til at hjælpe dig med at finde ud af tingene. Men har du mon talt med dem om muligheden for at flytte tilbage til Danmark; altså bare dig?

Kunne du eventuelt bo hos noget familie eller nogle venner, indtil du finder ud af, hvordan du ellers kan bo?

Du kan godt flytte tilbage på egen hånd, når du fylder 18 år og bliver myndig ifølge danske regler. Du kan også godt flytte hjemmefra allerede nu, hvis dine forældre giver lov til det. Jeg synes i hvert fald, at du skal have en seriøs snak med dine forældre om dine tanker og ideer. Det lyder til dine forældre tidligere har været med på, det nok var en god ide, du flyttede hjemmefra når du blev 18 år, så forhåbentlig vil de støtte dig i dette og hjælpe dig til at finde en god løsning?

Derudver kan du også kontakte ungerådgivningen i Danmark. Du googler bare "ungerådgivningen" og så den by, du er flyttet fra i Danmark.

Hvis din by er for lille til, at de har en ungerådgivning på nettet, så vælg fx København, som har en anonym chat-mulighed.
Her kan du fortælle om din situation, hvordan du har det - og du kan spørge, hvad du skal gøre i forhold til at flytte tilbage og i forhold til bolig, økonomi, skole, mv.

Jeg håber meget, at der kan komme en god løsning på din situation, men indtil da må du holde ud - og prøve at glæde dig over, at det går godt i skolen, samt at du har nemt ved at få venner. Så er du i hvert fald ikke alene. Og det er meget vigtigt. Ellers håber jeg, at du holder kontakt med dine venner og din familie i Danmark, så der hele tiden er en dør åben for dig.

De bedste tanker herfra.

Kærlig hilsen
BørneTelefonen