Brev

Hjælp

Jeg snakker overhovedet ikke med mine forældre. Og en hver form for kommunikation mellem os er skænderier.

Til daglig går jeg på kostgymnasium, hvilket har løst dette problem indtil videre. Men nu er det jo sommerferie og skolen er lukket, hvilket selvfølgelig betyder, at jeg bor i mine forældres hus.

Skænderierne er blevet værre, og da jeg sagde, at jeg blev nødt til at have en ny computer til skolebrug, da den gamle er gået i stykker, begyndte de at true med, at stoppe med at betale for min skolegang og min hest.

De siger til mig, at jeg er en forkælet lorteunge, der bare skal holde sin kæft og magge ret. Nogen gange går bølgerne så højt, at jeg får blå mærker af konfrontationen.

Jeg har overvejet at kontakte social forvaltningen, for at høre om der er mulighed for, at jeg kan bo i en plejefamilie til jeg fylder 18 (jeg er 16 snart 17). Eller om der kan arrangeres en ordning, hvor jeg ikke er hjemme i ferierne.

Men jeg tror aldrig, at mine forældre vil give lov til at jeg flytter, da de ikke anerkender problemerne. De snakker overhovedet ikke om de fysiske konfrontationer og lader som ingenting.

Jeg har ikke fortalt det til nogne jeg kender og det ønsker jeg heller ikke.

Jeg håber virkelig I kan hjælpe mig med denne situation!

Pige, 16 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16

Tak for dit brev. Det er rigtig godt, at du havde det mod, jeg kan forestille mig der skulle til for at skrive herind. Det er tydeligt for mig, at situationen som den er her i sommerferien, på ingen måde er holdbar for dig. Langt de fleste teenagere oplever skænderier med deres forældre. Men når skænderierne giver dig blå mærker, er der brug for, at både du og dine forældre får hjælp. Hvordan det kan ske, vil jeg meget gerne give dig nogle idéer til.

Du skriver, at du ikke ønsker at fortælle det til nogen, du kender. Det kan jeg godt forstå, kan være rigtig svært for dig. Som udgangspunkt tror jeg på, at det vil være lettere for dig at få hjælp og støtte i hverdagen, hvis der er nogle voksne omkring dig, der ved, hvad du går igennem lige nu. Og derfor synes jeg, du bør overveje på et tidspunkt at fortælle om din situation til fx en lærer fra kostgymnasiet. Måske er der en, du kan tage kontakt til og spørge om du alligevel kan være på gymnasiet i ferien?

Men her og nu er der heldigvis andre muligheder for at få hjælp, uden at du behøver fortælle det til nogen, du kender. Som du selv har overvejet, er der den mulighed at du kontakter socialforvaltningen i din kommune og beder dem om hjælp. Hjælpen kunne, som du selv er kommet ind på, være plejefamilie. Men der kan også være mulighed for familiepleje (hvor du bor hos anden familie end dine forældre fx bedsteforældre, tante, onkel). Forskellige muligheder for ungdomsboliger kan måske også være en mulighed. Og selvom dine forældre er imod, har kommunen stadig mulighed for at bestemme, at du i en kortere eller længere periode skal flytte.

Måske kunne det være en god idé at tage en med op til kommunen? Når du henvender dig og beder om hjælp, har du nogle forskellige rettigheder. Og du har faktisk ret til at tage en bisidder med, som kan hjælpe og støtte – men også kan sikre at dine rettigheder bliver sikret. BørneTelefonen, tilbyder gratis bisiddere til børn og unge i hele landet. Du kan læse mere her, hvis du tænker det vil være en hjælp for dig:

Jeg håber, du har kunnet bruge nogle af mine idéer. Hvis du brug for at snakke eller måske høre mere om bisiddere, er du altid velkommen til at skrive eller ringe helt anonymt.

Kærlig hilsen BørneTelefonen