Brev

Hjælp!!!

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære digTak for dit brev, hvor du skriver om dine parforholdsproblemer. Jeg kan godt forstå, at du føler dig presset og har brug for rådgivning og vejledningJeg kan forstå, at du lige er flyttet hjemmefra og nu bor sammen med din kæreste. Hvor lang tid har I mon kendt hinanden? Hvor gammel er din kæreste mon? Og er hun også uvenner med sine forældre?Jeg tænker, at det er rigtig godt, du har skrevet her til BB, for det er nødvendigt, at I får hjælp, så jeres liv kan komme til at fungere.Du skriver ikke noget om, hvad du laver om dagen, eller hvad din kæreste laver i løbet af dagen. Går I på en skole? Har I mon et arbejde?

Som du kan se, så har jeg en del spørgsmål, som jeg gerne ville have svar på. Men jeg tænker umiddelbart om ikke I har en mentor, rådgiver, vejleder? På skolen eller arbejdet? Eller måske er der en socialrådgiver fra kommunen, tilknyttet jer, fordi I begge er psykisk udsatte? Hvis det er tilfældet, så synes jeg, at du skal kontakte vedkommende og forklare, hvilke problemer du / I har.

Hvis du ikke allerede har en socialrådgiver i kommunen, så kunne det måske være en ide at få det, fordi I, som du skriver, er psykisk udsatte/sårbare, men også fordi du er under 18 år og nu bor alene. Du er stadig under dine forældres myndighed, og hvis du netop er flyttet pga. familieproblemer, så kunne det måske også være en god ide, hvis kommunen kunne støtte jer.

Måske findes der også nogle tilbud i jeres kommune for unge - f.eks. en ungerådgivning eller lignende, som I kunne have gavn af at kende til.

En bisidder her fra Børns Vilkår ville kunne hjælpe dig med at komme i kontakt med kommunen og tage med dig, hvis du ønsker det. Du kan læse mere om vores bisiddere på her hjemmesiden. Du kan også høre mere om muligheden ved at kontakte os igennem BørneTelefonen, enten ved at chatte  med os - ringe eller sms til 116 111. Men her kan du også bare tale med en rådgiver om de udfordringer og problemer, du har i dit kæresteforhold og dit daglige liv. Det er gratis at ringe og du kan være anonym.Hvis du ikke finder en løsning, så er du altid velkommen til at skrive eller kontakte os igen. Håber du må finde en løsning. Mange tanker BørneBrevkassen

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Flytte hjemmefra Andre der hjælper

Anonym rådgivning i din kommune

Alle kommuner tilbyder åben, anonym rådgivning for børn og unge.
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat