Brev

Frustreret og alene

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære S

Når jeg læser dit brev, så synes jeg, du virker som en pige, der virkelig gør, hvad hun kan for at få et godt år i USA på trods af nogle svære måneder. Du har allerede kæmpet meget mere end mange andre, der sikkert var rejst hjem forlængst – så ender du med at beslutte at tage hjem, skal du vide, at det bestemt ikke er nogen skam. Alle, der har gjort det, ved, at det kræver enormt meget mod at træffe sådan en svær beslutning!

At gå og overveje om man skal tage hjem eller blive er smadderhårdt, så derfor tror jeg, at du skal sætte en dato, fx om 1 måned og så beslutte, at du træffer en beslutning der. At tænke på det hele tiden kan simpelthen gøre, at du ikke kan være “rigtigt” tilstede. Mon du forstår, hvad jeg mener? Så overvejelserne i sig selv kan faktisk gøre at opholdet i sidste ende ikke bliver så godt, som det måske kunne have været.

En anden ide er, at du laver en liste med ting, der fungerer – og ting, der skal blive anderledes, før du har lyst til at blive tiden ud. Fx lyder det jo til, at du allerede har fået et dejligt forhold til den nye værtsfamilie – og det vil formentlig kun blive endnu stærkere med tiden. Det er også dejligt med lidt venner på skolen (også selvom I måske ikke har så meget til fælles). Omvendt tænker jeg, at du skal have lidt hjælp til at få “lukket” døren til den gamle værtsfamilie. Måske kan du tage fat i din koordinator igen og fortælle, at du stadig tænker på, om de mon er sure på dig. Jeg ved ikke, hvordan det fungerer, men måske man kunne skrive et brev til den gamle familie. Måske sammen med koordinatoren? På den måde kan du måske få lukket døren – og i stedet koncentrere dig om den nye familie.

I forhold til din tidligere værtsbror, så synes jeg bestemt, at du har gjort det rigtige ved at fortælle din værtsfamilie, koordinator og kontaktperson om ham. Jeg synes sagtens, du kan tage fat i dem igen, hvis du stadig har den samme bekymring. Det kan være, de tror, at det er blevet bedre?! Mon han stadig skriver til dig? Hvis ja, kan du jo overveje, om du måske skal skrive direkte til ham, at du ikke har lyst til, at han skriver til dig. Kunne det være en mulighed? Stopper han ikke eller fortsætter du med at føle dig utryg, så sig det igen til de voksne. I sidste ende er det nemlig de voksne omkring dig, der skal sørge for, at du føler dig tryg.

I forhold til kammeraterne kan din værtsfamilie måske hjælpe dig med en fritidsaktivitet, der kunne give lidt fællesskab udenfor skolen? Måske der er noget særligt, du interesserer dig for? Fx en sportsgren eller et eller andet kreativt. Det kan være, der findes nogle foreninger i forbindelse med din skole eller måske i nærområdet, hvor du så på den måde kan møde nogen, der måske har lidt flere interesser til fælles med dig. Hvad tænker du om den ide? Måske er det et forsøg værd. Her kan kontaktlæreren på skolen måske også hjælpe dig?

Når den dato, hvor du har besluttet dig for at træffe en beslutning, nærmer sig, ville jeg spørge værtsfamilien, om de måske ville hjælpe dig med at træffe den endelige beslutning, så det ikke er noget, du kan sidde alene med. Det kan også være, at der er en forælder hjemme i DK, der kan hjælpe?

Jeg håber, du kan bruge mit svar? Hvis du har brug for det, er du meget velkommen til at skrive igen eller ringe til BørneTelefonen.

Jeg håber, du finder den løsning, der er den rigtige for dig.

De bedste hilsner
BørneTelefonen

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat