Kære snart 17 årig pige
Jeg er ked at høre, at du føler dig ligegyldig og som ”noget der er i vejen” derhjemme. Det må være rigtig svært at gå rundt med den følelse. Derfor er jeg rigtig glad for, at du har skrevet herind og delt dine tanker. Jeg håber meget, at jeg kan give dig nogle råd til, hvordan du kan trives bedre sammen med din familie.
Du giver udtryk for, at det især er din mor og dig, der ender i konflikt og kommer op at skændes over ligegyldige ting. Det er rigtig flot, at du tager din del af ansvaret for jeres konflikter. Men det er også rigtig hårdt, når du føler, at det kun er dig, der tager fejl. Og derefter bliver sendt til psykolog eller i terapi.
Jeg tænker, at din mor har gjort det i en god mening. Netop fordi hun gerne vil have, at jeres kommunikation bliver bedre. Men derfor er det naturligvis også vigtigt, at hun anerkender sin del af ansvaret. Måske en idé kunne være, at I sammen tog til psykolog eller i terapi.
Det kan være rart at have en ”mellemmand”, der uden at have nogle følelser involveret, kan se tingene fra begge sider, og han/hun kan give jer nogle konkrete værktøjer og idéer til, hvordan I skal håndtere jeres skænderier fremover.
I dit brev har du mest fokus på dine konflikter med din mor. Jeg kommer til at tænke på, om der er andre i din familie, som du bedre kan tale med? Måske din far eller en søster eller bror? De kender både dig og din mor godt og kan måske hjælpe dig med at se jeres skænderier fra andre synsvinkler.
Det fylder naturligvis rigtig meget for dig, og derfor er det rigtig vigtigt, at du får delt og får luft for dine tanker. Det kan også være, at du har nogle venner, du kan dele med. De oplever måske lignende hjemme hos dem. Så kan I sammen få luft for jeres frustrationer og hjælpe hinanden til at se situationen med andre øjne.
Du overvejer, om du skal flytte hjemmefra, men er i tvivl om det er en god og realistisk ide. Jeg kan godt følge dine overvejelser, når du ikke trives hjemme. Det er også en rigtig stor beslutning at flytte. Når du er under 18 år, er det dine forældres pligt at passe på dig og sørge for dig. Du skriver, at din mor har sagt, at du bare skal finde et andet sted at bo, og jeg bliver lidt nysgerrig på i hvilken forbindelse, hun har sagt det?
Er det mon noget hun har sagt, mens I har en konflikt, eller er det noget, I konkret har snakket om muligheden for? Nogle gange kan man nemlig godt få sagt noget i en diskussion, som man ikke helt mener. Og jeg tænker, at det under alle omstændigheder er noget, I skal snakke om på et tidspunkt, hvor I ikke skændes.
Som jeg skriver, er det en stor beslutning at flytte hjemmefra. Der er først og fremmest det økonomiske i det. Når du er under 18 år, er det dine forældre, der skal betale for din husleje. Det er dyrt med en ekstra husleje, og derudover er der mange andre omkostninger som mad, tøj, forsikringer mm.
Samtidig er det en stor omvæltning at bo selv, og det kræver meget at få sin egen hverdag op at stå. Selvom du snart er 17 år, er det stadig tidligt at skulle tage så meget ansvar og del i voksenlivet ved at bo selv. Måske I i stedet kunne få talt sammen om, hvordan I får skabt et hjem, hvor der er plads til jer alle.
Hvis det er svært for dig at snakke med dem om det, kunne en ide være, at du skriver ned, hvad et godt og trygt hjem er for dig. Så kunne I med udgangspunkt i det få talt om, hvad I hver især kan bidrage med, så I får talt bedre sammen. Og så I trives bedre sammen som familie.
Jeg ved ikke, hvad der findes af ungdomsboliger og andet, hvor du bor. Men du kan ringe til ‘Anonym rådgivning for unge’ i din kommune og høre om mulighedern. Du kan prøve at google din kommunes navn og ‘anonym rådgivning for unge’. Du kan også ringe herind, så finder vi nummeret. Det kan jo være rart at kende til sine muligheder – uanset hvad.
Jeg håber mit svar har hjulpet dig et skridt videre på vejen og givet dig nogle ideer til, hvordan du kan komme videre. Du er altid velkommen til at kontakte os på 116 111 eller på sms eller chat. Her sidder der altid en voksen parat til at hjælpe dig.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
