Brev

Flytte hjemmefra, uden at få lov

Hej børnetelefonen!

Jeg er en pige på 17 år som er lige startet på gym.

Jeg har længe været deprimeret, uden rigtig at vide grunden,
men da jeg kom på efterskole sidste år så blev det hele pludseligt lidt bedre,
men nu hvor jeg er kommet hjem og bo igen er det hele gået ned af bakke.

Jeg glæder mig til at tage i skole og prøver at blive der så længe som muligt,
jeg vil gøre alt for at tage hjem til en ven/veninde for at overnatte og jeg tager ud og drikker hver eneste weekend
og alt det gør jeg fordi at jeg ikke kan lide at være derhjemme.

Det er først her på det sidste at jeg har indset at det er min familie der har gjort mig så deprimeret. Vi skændes hele tiden, jeg går ikke en dag uden at græde, jeg bliver ikke trøstet hvis det bliver opdaget at jeg græder og jeg kan ikke holde ud at være hjemme i længere tid, da min familie snakker utroligt nedladende til mig, især mine storesøstre. Den er kun fordi jeg er ‘tvunget’ til at elske dem at jeg endnu ikke har gjort noget ved det, men nu kan jeg ikke holde til det længere.

Jeg vil så gerne flytte hjemmefra, da jeg ved at det vil gøre mig glad og måske vil det gøre mit forhold til min familie bedre,
dog ved jeg at mine forældre ikke vil give mig lov til det da de tror jeg ikke er ansvarlig nok. Dog har min bedste veninde, som går på samme gymnasium som mig, sagt at hun gerne vil flytte med mig, så jeg kommer ikke til at bo alene. Dog har begge vores familier ikke den bedste økonomi og det er svært at finde ungdomsjobs hvor vi bor, men hvis vi begge får arbejde der hvor vi flytter hen, burde det gå, plus at der er lidt under et år inden vi begynder at få SU.

Men hvordan skal jeg få det til at ske? Hvordan kan jeg fortælle mine forældre at det er dem der gør mig så ulykkelig uden at jeg gør dem alt for ked af det?
Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre hvis jeg ikke får lov til at flytte hjemmefra, for jeg kan ikke holde ud at bo hjemme.

Håber i kan hjælpe mig og tak på forhånd!
– 🙁

Pige, 17 år

Læs hele brevet

Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17 år

Tak for dit brev.

Jeg bliver imponeret over, at du har tænkt dig frem til, hvad der kan være årsagen til, at du er så ked af det og har det svært derhjemme. Og jeg beundrer dig for, at du ikke vil gøre dine forældre alt for kede af det, selv om du har det svært med dem.

Jeg bliver nysgerrig efter, om du og dine forældre tidligere har talt om, hvordan du oplever at være derhjemme. Ved de fx at du bliver ked af det, når I skændes og at du føler, din familie snakker nedladende til dig? Du skriver, at det kun er fordi du er ”tvunget” til at elske dem, at du ikke har gjort noget ved det. Jeg tænker godt, du kan gøre noget ved det, selv om du er ”tvunget” til at elske dem. Netop fordi du er i familie med dem og derfor har et forhold til dem, skal det være et forhold, som ikke gør dig ked af det. Derfor tænker jeg, at du skal gøre noget ved det.

Jeg tænker, at du i første omgang skal tale med dine forældre om det. Måske kan du finde en, der kan hjælpe dig og dine forældre, så I får en god snak. Har du en bedsteforælder, en moster eller faster, som du måske kan bruge? Du kan begynde med at fortælle til personen, at du er ked af at I skændes så meget og at du føler, de taler nedladende til dig. Så kan vedkommende høre din historie først, og I kan aftale, hvordan I kan få en god snak med dine forældre. Du kan vise dit brev til den person, du tænker kan hjælpe. Det kan måske gøre det nemmere at tage hul på snakken.

Der er også den mulighed, at du henvender dig til den åbne anonyme rådgivning i din kommune. Her kan de lytte til dig og de kan fortælle dig, hvilke muligheder der er og hvordan kommunen kan hjælpe. Du kan finde den åbne anonyme rådgivning på din kommunes hjemmeside. Hvis du har svært ved at finde det, kan du ringe til BørneTelefonen på 116 111, så kan de hjælpe dig med at finde det.

Dejligt at læse du har en god veninde, og I taler om måske at flytte sammen. Det er rigtigt det kan være svært at finde en lejlighed og have penge til huslejen. Om ikke så længe er I 18 år og har herved flere rettigheder, blandt andet som du beskriver at få SU. Som du selv er inde på, kan det være godt at finde et fritidsjob, så I kan spare op til bo selv, det viser også I gør noget for at vise ansvarlighed. Måske I sammen kan gøre en ekstra indsats for at se hvad mulighederne er der for I bor, fx i et supermarked, hos bageren eller måske være barnepige? Måske I også kan tage en snak med din venindes forældre om de tanker I har, så de kan støtte jer med råd til hvordan jeres drøm om at flytte sammen måske kan virkeliggøres i fremtiden.

De kærligste tanker og hilsner fra BørneTelefonen