Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Flytte hjemmefra som 14årig

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære Pige på 14 år,

Tak for dit brev. Det er godt, at du har skrevet alle dine tanker om at flytte hjemmefra.

Først vil jeg sige til dig, at det er helt normalt i din alder at tænke tanken om at flytte hjemmefra - specielt hvis man har været op at skændes med sine forældre.

Jeg er sikker på, at du har ret i, at dine forældre holder af dig, selvom de siger, du skal finde et andet sted at bo. Det er ikke i orden, at de siger det og gør dig usikker, men jeg ved, at det sker i rigtig mange familier, når forældrene glemmer at være voksne i et skænderi med deres teenager.

Det er dine forældre, som bestemmer, har forældremyndigheden og har ansvaret for dig, til du bliver 18 år. Det vil sige, at det er dem, som bestemmer, om du må flytte hjemmefra som 16 årig. De er også forpligtet til at forsørge dig, at du har et sted at bo, får mad og drikke, omsorg, undervisning og flere ting. Hvis det slet ikke går derhjemme, så er det kommunen du/I kan tale med og få en snak med din sagsbehandler om det.

Jeg tænker, at det vil være svært for dine forældre at svare på lige nu, da der er 2 år til, og der kan nå at ske så meget, som du også selv skriver.

Jeg tænker, at dine tanker kan være gode at snakke med dine forældre om, så I på den måde kan lære hinanden lidt bedre at kende. Det lyder måske fjollet, men der sker så meget med familien, når børnene bliver teenagere. Både forældre og børn skal lære hinanden at kende på ny, og det kan give skænderier, som du oplever. Tit kan det forebygges, hvis man deler sine tanker med sine forældre, så de på den måde kan følge med i, at de er ved at få unge i familien i stedet for børn. For mange er det også en idé at tale med fx en familierådgiver om de ting, der går skævt. Det har I mulighed for i jeres kommune - det er gratis og er man kan få rådgivning anonymt.

Jeg håber, du holder fast i dit mod og modenhed og får snakket med dine forældre.

Du kan altid ringe til BørneTelefonen 116 111, hvor der sidder voksne klar til at snakke med dig.

De bedste hilsner fra BørneTelefonen

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Flytte hjemmefra Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Studenterrådgivningen

Psykologhjælp og andre tilbud til studerende på videregående uddannelse
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat