Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Flytte hjemmefra

Læs hele brevet
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 18 år

Det er da virkelig ærgerligt, at din mor ikke vil hjælpe dig. 
Det handler muligvis om, at hun er bange for at miste dig - og det kommer så til udtryk på en dårlig måde, som giver dig større lyst til at komme væk, end til at blive.
Hun ved måske ikke rigtig, hvordan hun skal forholde sig til det. Hvad hun skal gøre og sige - og måske håber hun, at hvis hun ikke hjælper, så bliver det ikke til noget.
Med andre ord, så vil hun ikke af med dig. 

At blive parat til at flytte hjemmefra er en proces, som bliver ved at køre - også når man er flyttet. Alle de erfaringer, du mangler, kommer først, når du står i situationen. 
Ingen har jo erfaring med noget, før man har prøvet det.

Det kan godt have sine fordele at blive boende hjemme, til man er færdig med gymnasiet. Så skal man ikke selv tænke på indkøb, madlavning, tøjvask, regninger og rengøring oven i lektierne.
Meget af det gør du måske allerede. Men når man flytter hjemmefra, så står man alene med det og det kan være temmelig tidskrævende. Samtidig skal man selv styre sin tid og lektielæsning 100% alene, uden at nogen minder én om at få tingene gjort. Disse ting skal man føle sig klar til at kunne overskue, inden man flytter. 

Det kan være uoverskueligt - men ikke umuligt. 

For at få konkret hjælp vil jeg anbefale dig, at henvende dig på socialforvaltningen (kommunen) og bede om en samtale med din sagsbehandler. Sådan én har alle. Her kan du helt sikkert få råd og vejledning i, hvad du kan gøre i netop din situation. Man kan også få støtte til, hvordan man laver et budget og styrer sin økonomi. F.eks. kan mange ting købes billigt på genbrug, så man kan godt få en masse for få penge.

Du kan også besøge din by's Borgerservice's hjemmeside. Her er der også god information om bolig og støtte. Fordi du er studerende, kan det være, at det er en mulighed med et kollegieværelse. På kollegierne sørger man for, at lejlighederne er til at betale, når man er på SU.

Hvis det er mere trygt, at tale med én du kender i første omgang, har du måske en veninde eller en venindes forældre, der har nogle erfaringer eller noget viden om at flytte hjemmefra? Eller måske en anden voksen fra familien?

Jeg synes, at du skal fortælle din mor, at du har brug for hendes hjælp. Det kan måske hjælpe, at hun ved, at du har brug for hende. Det er højst sandsynlig noget, der vil gøre hende glad.

Kh BørneTelefonen

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Flytte hjemmefra Andre der hjælper

Anonym rådgivning i din kommune

Alle kommuner tilbyder åben, anonym rådgivning for børn og unge.
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere

Studenterrådgivningen

Psykologhjælp og andre tilbud til studerende på videregående uddannelse
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat