Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Flytte hjemmefra

Hej Brevkasse.

Jeg er en pige på 17 år, og jeg vil meget godt flytte hjemmefra.

Jeg har gået hjemme de sidst to år, og kommunen har flere gange været ligeglad, glemt og lade mig sidde hjemme i flere månder af gangen får de for fingerne ud, så jeg har ikke noget som helst tiltro til dem.

da jeg var 15 fik jeg af vide jeg har autisme, og kommunens støtte har været mere en lille.

jeg bor hjemme ved min mor, der for et par år siden gik ned med depression og stadig ikke kommen på bene igen.

min bror bor her også, og han har problemer med angst når han kommer væk fra hjemmet.

Jeg har altid været moden af min alder og taget mig af mig selv, og nu vil jeg godt flytte hjemmefra, men er hunderæd for kommunen er i mod det. Jeg har begge mine forældres lov, men hvad nu hvis kommunen er imod det, fordi det vil betyde de skal tage fingerne ud og gøre en indsats.

Jeg vil godt bed om nogle tips til og hjælpe mig med og for kommunen til og se det fra min side.

Pige, 17 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 17år

Tak fordi du har skrevet til os. Det lyder som en rigtig frustrerende kontakt, du har haft og stadig har til kommunen. Det er jo faktisk meningen, at de skal hjælpe dig, og du har ret til at blive hørt.

Ud fra dit brev virker du utrolig selvstændig og som én der ved, hvad du vil. Det er sejt. Jeg kommer dog også til at tænke på, om der er nogen i din omgangskreds, som du føler er en støtte for dig? Du skriver, at begge dine forældre står bag dit valg om at flytte hjemmefra, men fungerer de også som støtte? Eller har du måske nogle gode veninder? Jeg tænker nemlig, det kan være vigtigt med en støtte, så man ikke er helt alene i situationen.

Du spørger til, hvordan du kan få kommunen til at se situationen fra din side. Mit bedste råd til dig, vil være at få en bisidder fra BørneTelefonen. En bisidder vil nemlig kunne hjælpe dig med at tage kontakt til kommunen, sørge for at dit synspunkt kommer ordentligt frem, og at dine rettigheder bliver overholdt.

Hvis du ønsker at tale med en bisidder, kan du ringe til BørneTelefonen på 116111. Her sidder søde rådgivere klar til at hjælpe dig videre og til at lytte, hvis der er mere eller andre ting, du ønsker at snakke om.

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Flytte hjemmefra Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Studenterrådgivningen

Psykologhjælp og andre tilbud til studerende på videregående uddannelse
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat