Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Flytte hjemmefra.

Hej
 
jeg er en pige på 16 år som i øjeblikket bor på institution, da mig og mine forældre ikke var været så gode venner.

Ideen er at jeg skal hjem og bo eller få lejlighed om 8 mdr. Når jeg er 17 år.

Jeg er fra Københavns området, men ønsker meget at flytte ned mod Falster af da min kæreste bor der.

Ville det kunne lade sig gøre?

Pige, 16 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 16 år

Tak for dit brev. Det er godt du skriver til brevkassen for at få hjælp til dit spørgsmål.

Det kommer an på forskellige ting, om du kan flytte ned mod Falster, når du fylder 17 år. Hvis det fx bliver besluttet, at du skal hjem og bo hos dine forældre, er det dem, du skal snakke med om du kan flytte derned, da det dem der har myndigheden over dig. Selv om du lige nu bor på en institution, har dine forældre stadig myndighed over dig indtil du er 18 år.

Hvis det bliver besluttet, at du skal ud og bo i din egen lejlighed når du fylder 17 år, skal du tale med din rådgiver på kommunen, om der er mulighed for, at du kan flytte ned mod Falster, og om du i så fald selv skal finde en lejlighed dernede eller om de kan hjælpe dig med det. Under alle omstændigheder synes jeg, det vil være godt at snakke med din rådgiver og evt. pædagogerne på den institution hvor du bor, om det inden du beslutter dig for, om du skal flytte derned. Dine forældre skal også inddrages i beslutningen, da de som sagt har myndigheden over dig. Ved du, hvad de vil sige til det?

Jeg synes også det er vigtigt at du får snakket med din rådgiver om, hvad det kommer til at betyde for din uddannelse, og hvilke muligheder du har for at gå i skole hvis du flytter derned. Derud over synes jeg det er vigtigt, at du overvejer, hvad det vil betyde i forhold til dine venner og familie. Selv om din kæreste bor der – og jeg kan godt forstå, at du gerne vil bo i nærheden af ham – kommer det også til at betyde, at du kommer langt væk fra dine venner og familie i Københavnsområdet. Hvordan tror du, at det vil være?

Jeg håber, at du kan bruge mit svar.

Mange kærlige hilsner

BørneTelefonen

 

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Flytte hjemmefra Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Studenterrådgivningen

Psykologhjælp og andre tilbud til studerende på videregående uddannelse
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat