Sådan kan du kontakte BørneTelefonen

Brev

Flytte hjemme fra i skjul

Hej.

Jeg har nu i et stykke tid overvejet at flytte ud. Jeg er 19 år gammel og bor med mine forældre og 2 brødre. Jeg har et rigtig godt forhold til mine forældre, men jeg er konstant op og diskutere med dem over små ligegyldige ting.

Jeg er blevet træt af det og vil så gerne flytte ud, men ved ikke hvordan jeg skal gøre og om jeg overhovedet tør. Jeg har en arabisk baggrund, og i vores kultur er det ikke tilladt eller normalt at en pige flytter hjemme fra før hun er gift.

Min far har en meget gammel arabisk tankegang, hvor imod min mor kan være lidt mere moderne i det. Jeg har ikke et problem med mine forældre, vi har et godt forhold, men jeg kan næsten ikke klare alle de diskussioner længere. Det har stået på i nogle år nu.

Jeg har en veninde der også skal flytte hjemmefra og vi har derfor snakket om at flytte sammen. Min økonomi rækker lige til det, og jeg vil så gerne flytte. Men mit problem er at jeg ikke må.

Jeg har prøvet at tage snakken op med min far flere gange de seneste par år og han vil slet ikke have det eller høre på det. Når jeg diskutere med dem og nævner at jeg vil flytte, siger de god for det så længe jeg ikke beder dem om økonomisk hjælp.

Men jeg ved at de ikke mener det og kun siger det i vrede. Jeg har nu overvejet at flytte i skjul, og først fortælle dem det når jeg har fået alt flytningen på plads. Men jeg er bange. Jeg er bange for at miste det bånd jeg har til dem, da jeg ved jeg ikke har deres accept.

Og jeg er bange for tanken om at bo alene, få hjemve og tanken om hvor hårdt det bliver. Selvom jeg føler mig voksen nok til at stå på mine egne ben. Jeg har brug for et privat liv. Jeg har intet privat liv der hjemme. Jeg deler værelse med mine brødre og har intet plads til mig selv eller til at få min egen ro.

Jeg står i en rigtig svær situation og ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Jeg ved ikke om jeg bare skal holde ud, eller om jeg skal tage chancen og flytte. Det er bare så svært hvis jeg skal flytte.

Jeg ved ikke hvordan jeg skal gøre det og fortælle dem det. Jeg vil ikke gøre dem sure eller skuffe dem, jeg vil bare gerne have mit eget liv uden alt den hovedpine. Og så er jeg bange for at ende med at fortryde at jeg flyttede, og jeg så pludselig skifter mening og vil tilbage.

Hvad skal jeg gøre??

Pige, 19 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige på 19 år

Jeg kan sagtens forstå dit dilemma. Det er godt nok ikke helt nemt. Det er bare ikke rart at føle sig klemt imellem sine egne ønsker og sine forældres ønsker.

Det er altid rarest og tryggest at have sine forældres opbakning og støtte, når man gerne vil prøve noget nyt. Og rigtig svært at gå imod deres ønsker.

MEN, du er forlængst blevet myndig.
Det betyder, at dine forældre ikke har ret til at bestemme over dig. Du har juridisk og personlig ret til at gøre det, du har lyst til.
Så er det på plads.

Jeg kan godt forstå, at du er træt af at dele værelse med dine brødre. Det er helt naturligt, at du har brug for privatliv og plads til dig selv.

Det er et stort spring for alle unge mennesker at flytte hjemmefra. Lige meget hvilken kultur man kommer fra.
Det er forbundet med usikkerhed og manglende viden og erfaring. Kan man nu klare det? Hvad nu hvis man fortryder?

Du lyder som en velovervejet, moden pige, så mon ikke, du godt kan klare dig? Det tror jeg.
Økonomien har du styr på, kan jeg høre. Og det er jo vigtigt i forhold til at kunne klare sig.

Det lyder som en rigtig god idé at flytte sammen med din veninde. Det er der rigtig mange unge mennesker, der gør.

Det er trygt at have nogen at gøre det sammen med. Måske køber man ind og laver mad sammen. Og man er der for hinanden, når man har brug for nogen at snakke med.

Angående hjemve, så kan man jo bare smutte hjem på besøg til aftensmad eller en overnatning i weekenden. Og din familie kan komme på besøg hos dig.
Jeg tror, at du vil opleve, at et tæt forhold til familien ikke kun handler om at bo sammen, men mere at man ved, at man altid har hinanden.

Nu kender jeg ikke dine forældre, men jeg ved, at mange forældre har rigtig svært ved at give slip på deres børn, når de bliver myndige.
De bliver bekymrede for, hvordan det skal gå i forhold til økonomien. De bliver bekymrede for, om de kommer i dårligt selskab. Om de får noget ordentligt at spise. Kan finde ud af at komme i seng i ordentlig tid, så de kan komme op om morgenen og på arbejde eller på uddannelsen.

Jeg er klar over, at når man kommer fra fx en arabisk kultur, så er der flere faktorer, der spiller ind. Derfor er det ekstra svært for dig.

Uden at vide det kunne jeg forestille mig, at når din far er firkantet omkring dit ønske, så er det fordi, han tænker, at hvis han skræmmer dig med, at du ikke få økonomisk hjælp, så tør du ikke flytte.

Han ved nok godt, at han i Danmark ikke har ret til at bestemme over dig, når du er fyldt 18 år. Derfor gør han måske på en inddirekte måde. Stiller dig i en situation, hvor du ikke kan lide at gøre det, du har lyst til, fordi du ikke vil skuffe ham. Derved prøver han at kontrollere dig socialt. Tænker du mon, at jeg kan have ret i det?

Det er ikke rart at gøre noget, du ved, han ikke bryder sig om.
Men det kan altså ikke være meningen, at du skal bekymre dig om hans reaktion. Det er dit liv. Og det er dig, der bestemmer i dit eget liv. Ikke din far eller mor, selvom de gerne ville.

Jeg vil gerne anbefale dig en hjemmeside, som, jeg tror, du kan få glæde af. Før hed den Etnisk ung, men i dag hedder den Red.
Det er en rådgivning for andenetniske danskere, der bliver udsat for social kontrol eller føler sig fanget mellem to kulturer.

Det er det, din far gør. Han holder dig inddirekte fanget. Han prøver at kontrollere dig, selvom han ikke har ret til det.

Selvfølgelig gør han det nok i allerbedste mening, fordi han vil dig det allerbedste, men det er bare ikke altid, at andres gode meninger og intentioner er gode for den, de gerne vil styre i en bestemt retning. Man skal selv gøre sine erfaringer. Du skal ikke leve dit liv gennem dine forældre, men gøre det selv.

Det virker som om, at kultur og religion betyder meget for din far. Meget mere end din personlige frihed og dine rettigheder.
Det er ikke unormalt, men det er heller ikke særlig godt.

Du er meget velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111, hvis du har brug for at tale med nogen, og ellers håber jeg, at du kontakter Red, som har rigtig megen erfaring med, hvordan man håndterer præcis din type situation.

Angående alt det praktiske omkring flytning, så har Borgerservice en flytteguide, hvor du kan se, hvad du skal have styr på, når du flytter. Den kan du finde på deres hjemmeside.

Derudover har Røde Kors en liste, der hedder “Flytte hjemmefra liste”, hvor du kan se hvilke ting, der vil være en god idé at skaffe sig, når man flytter hjemmefra. Den kan du finde på deres hjemmeside.

Derudover kan du altid henvende dig på Borgerservice og bede om hjælp og rådgivning om stort set alt.

Og lige til sidst… Tror du ikke, at dine forældre bare skal have lidt ekstra tid til at vænne sig til, at du flytter hjemmefra?

Når det først er sket, tror du så ikke, at de vil elske at få besøg af dig og komme på besøg hos dig?

Det gør dig jo ikke til et dårligt menneske, at du flytter hjemmefra. Du er stadig dig, og de er stadig dem. Og I elsker hinanden.
Sådan håber jeg i hvert fald, at det vil være, når du flytter.

Det er ofte forestillingen, forældre bliver bekymrede over.
Når først lejligheden er der, og de kan se, at du og din veninde er gode til at klare jer, så bliver bekymringerne nok noget mindre. Tror du ikke?

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Flytte hjemmefra Andre der hjælper

din kommune – din Indgang

Rådgivning og andre hjælptilbud for børn og unge.
Læs mere

Headspace

Har du brug for at mødes og tale med en voksen anonymt? (12-25 år)
Læs mere

Studenterrådgivningen

Psykologhjælp og andre tilbud til studerende på videregående uddannelse
Læs mere

Ring

Ring til bisidningen på nummer 35 55 55 56.

SMS

Send SMS til BørneTelefonen på nummer 116111.

Ring

Ring til BørneTelefonen på nummer 116111.

Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat