Brev

Er der mulighed for at flytte?

Kære brevkasse.

Jeg er en på 15 år (jeg fylder 16 år til april) som går i 8. klasse og skal starte i 9. klasse her efter sommer.

Jeg bor på fyn hvilket jeg ikke er så glad for.

jeg bor alene med min mor og min bror bor her også på halv tid.

Vi har det allesammen rigtig fint sammen og jeg elsker dem af hele mit hjerte men der er desværre ikke rigtig de gymnasie muligheder jeg leder efter her på fyn.

Jeg drømmer om at kunne flytte til københavn når jeg er færdig med 9. klasse men min mor bliver jo selfølgelig nød til at blive på fyn da hun har min lillebror osv. her.

Jeg ville meget gerne høre om det overhovedet er muligt at få en ungdomsbolig eller lignende når man er 16 år.

Jeg brænder virkelig for at gå på det omtalte gymnasium i københavn og jeg mener også jeg er moden nok til at kunne tage vare på mig selv.

ps der er ingen problemer i forhold til penge da min mor er villig til at betale.

Kærlig hilsen den utilfredse.

Pige, 15 år
Svar fra

Børnetelefonen

Kære pige

Tak for dit brev. Det er flot at du er så afklaret, som du beskriver, at du allerede nu undersøger hvordan du kan komme til at gå på dit drømme gymnasium. Og hvor er det dejligt at høre, at du har opbakning hjemmefra - også økonomisk. 

Har du egentlig altid boet på fyn? Jeg kan godt forstå, at du synes det er attraktivt at skulle gå på et gymnasie i København, der er ofte lidt flere muligheder i større byer. Kender du mon allerede nogle i København eller hvordan er ideén opstået? 

Det er modigt af dig, at følge dit hjerte og dine drømme, men jeg tænker på om du også er lidt spændt på, at skulle flytte hjemmefra og bo alene i en ny by? Det er helt naturligt at have mange tanker om det at skulle flytte hjemmefra. Det kan være en god idé at tale højt om alle disse tanker, så du oplever at få støtte i den proces det er. Har du mon nogle som du kan tale med? 

I forhold til dit egentlige spørgsmål; Ja, det er muligt at skrive sig op til kollegie/ungdomsbolig selvom man ikke er fyldt 18. Det kræver dog, at du kan få din mor til at underskrive, da du endnu ikke er myndig. Derudover er det vigtigt, at I aftaler at din mor kan betale din husleje og øvrige udgifter indtil du fylder 18 og dermed er berettiget til SU. Det lyder til, at din mor gerne vil hjælpe dig økonomisk, så på den måde er du godt på vej. Måske kunne I sammen kigge nærmere på at få dig skrevet op til en bolig? 

En anden tanke jeg får, er at opfordre dig til at søge et deltidsarbejde ved siden af gymnasiet. På den måde kan du tjene dine egne penge men måske også få et netværk og kendskab til andre unge. Det kommer til at være en stor forandring, at flytte hjemmefra, men jeg tror det vil blive lettere for dig, hvis du hurtigt lære nogle søde unge mennesker at kende. 

Nu kan jeg læse du bor på Fyn, og da det kan være en stor mundfuld at flytte hjemmefra så tidligt, vil jeg da også anbefale du og din mor fx kigger på hvilke gymnasier der findes i fx Odense, som jo også er en stor by. Herved har du måske stadig mulighed for at blive boende hjemme, men alligevel få fornemmelsen af at være kommet til en større by, med flere gymnasier? Der er jo altid muligheden for efter gymnasiet så at rykke til fx København og læse videre, hvis det er en fremtidsdrøm du har?

Rigtig meget held og lykke med boligsøgningen. Hvis der skulle opstå flere spørgsmål, eller du blot har brug for at snakke med nogle, er du altid velkommen til at ringe til BørneTelefonen på 116111. 

Kærlig hilsen BørneTelefonen

Du kan få en Bisidder fra BørneTelefonen

Hvis du skal til møde i kommunen eller i Familieretshuset, kan en voksen fra BørneTelefonen gå med dig. Det er helt gratis at få en bisidder.

Flytte hjemmefra Andre der hjælper

Anonym rådgivning i din kommune

Alle kommuner tilbyder åben, anonym rådgivning for børn og unge.
Læs mere

Headspace

Brug for nogen at tale med? Ring, sms, chat eller duk op (12-25 år)
Læs mere
Chat
Chat
Gruppechat
Gruppechat