Kære pige på 15 år.
Det er rigtig godt, at du har skrevet herind for at dele dine tanker om det problem, du står i. Det fortæller mig, at du gerne vil have hjælp, og det er det første skridt på vejen mod at få det bedre.
Jeg kan godt følge dig i, at det kan være svært ikke at føle sig hjemme hos sine forældre. Det er dine forældres ansvar, at du kan føle dig tryg derhjemme. Du skriver, at du har mange smådiskussioner med din far og at I ikke rigtig får snakket ud om tingene. Jeg tænker, at det viser at du holder af din far og at det er vigtigt for dig, at du og din far kan løse problemerne sammen. Spørgsmålet er så bare hvordan.
Det fortæller mig også at du er en pige, som tænker meget over tingene. Jeg kan godt forstå, at det gør dig frustreret, når din far sjældent er hjemme. Og når han så er hjemme vil han diskutere, det er ikke en rar måde at være sammen på. Jeg lægger også mærke til, at du skriver, at din far har et alkoholproblem. Det får mig til at tænke på, om det mon også er noget af grunden til, at det kan være svært at tale ud om problemerne med din far?
Du skriver, at du har det allerbedste forhold til din mor og bror, også selv om I skændes en gang i mellem. Og det er jo helt normalt, at man skændes med sin familie af og til, det gør alle. Du skriver, at I løser problemerne. Det fortæller mig at du kan tale med din mor og din bror – også når det er svært, er det mon rigtig forstået?
Men det får mig også til at spekulere på, om du mon har talt med din mor og bror om din fars alkoholproblem?
Jeg ved fra andre børn og unge i samme situation som dig, at det kan være rigtig svær at tale om en forældres alkoholproblem – også i familien. Er det mon noget du kan genkende?
Jeg tænker, at det vil være en god idé at tale med din mor eller din bror om de tanker, du går med i forhold til din far og hvordan det påvirker dig. Måske går de og tænker de samme tanker som dig. Ville det mon være muligt for dig? Hvis du synes det er svært at tage hul på, ved jeg at det for mange kan være en god hjælp at skrive det, man vil sige ned på et stykke papir. Tror du det kunne være en mulighed for dig?
Hvis du synes, det er svært at tale med din mor eller bror, er der måske en anden voksen du kan betro dig til?
Det kunne fx. være en lærer på din skole? Lærere ved en hel masse om, hvem du kan henvende dig til for at få hjælp. Kunne det være en mulighed?
Jeg kan også læse at du går med overvejelser om at flytte hjemmefra. Jeg kan godt følge dine overvejelser, når du ikke trives hjemme. Men det er også en rigtig stor beslutning at flytte. Det er sådan, at når du er under 18 år er det dine forældres pligt at passe på dig og sørge for dig.
Der er flere ting i det med at flytte. Der er først og fremmest det økonomiske. Når du er under 18 år, er det dine forældre, der skal betale for din husleje. Der er også andre omkostninger som mad, tøj og forsikringer. Der er mange ting du selv skal klare, hvis du bor alene, og det kan være en stor omvæltning samtidig med at du skal begynde på gymnasiet i en anden by. Har du mon talt med nogen om det? Nu ved jeg ikke, om du har et fritidsjob og tjener penge selv, men det ville det i hvert fald kræve. Og spørgsmålet er, om det ville kunne hænge sammen ift. den tid, du også kommer til at skulle bruge på skolen.
Du skriver også, at når du nævner idéen om at flytte hjemmefra, bliver den hurtigt skudt ned. Jeg bliver nysgerrig på, om det både er din mor og far, der synes det er en dårlig idé? Ved du, hvorfor de mener, at det ikke kan lade sig gøre?
Du har allerede kigget på ungdomsboliger og kollegier, det viser mig, at det er alvorligt for dig og at du er handlekraftig. Det et bestemt en styrke.
Hvis du gerne vil blive mere afklaret om muligheden for at flytte, så kan du kontakte din sagsbehandler i din kommune (alle har en sagsbehandler ud fra sit cpr. nr.) eller bruge “Anonym rådgivning for unge” i din kommune og høre om mulighederne. Du kan også ringe herind til BørneTelefonen, så finder vi nummeret. Det kan jo være rart at kende sine muligheder uanset hvad.
Jeg håber mit svar har hjulpet dig og givet dig nogle idéer til, hvordan du kan komme et skridt videre. Og jeg håber du vil bruge din handlekraft til at få talt med din mor om, hvad du oplever i øjeblikket derhjemme – særligt i forhold til din far. Måske hun ikke selv kan se koblingen mellem dit ønske om at flytte og så du og din fars skænderier? Det vil være godt for hende at forstå, hvorfor du har de her tanker.
Du er altid velkommen til at kontakte os på 116 111, sms eller chat. Her sidder der altid en voksen parat til at hjælpe dig.
Kærlig hilsen
BørneTelefonen
